Flygtningepolitikken sender folk med lovligt ophold på gaden
Fadima fik asyl i 2014, men har fået inddraget sin opholdstilladelse. Mens hun venter på FNs afgørelse må hun ikke arbejde, og har derfor mistet job og bolig
Læs mere om Knud Vilby
Regeringens forsøg på at hjemsende en række flygtninge, der tidligere har fået asyl, rejser nye retssikkerhedsmæssige spørgsmål. Flygtninge ender i en situation, hvor de på den ene side har tilladelse til at være i Danmark, men på den anden side fratages deres muligheder for at have et grundlag for forsørgelse. De ender på gaden, selv om de har lovligt ophold.
Der er ikke tale om afviste asylansøgere, men om flygtninge, der har søgt og fået asyl, fordi man i sin tid har vurderet, at de var flygtninge med krav på asyl. De har efter endt sagsbehandling fået en dansk opholdstilladelse, og de har kunnet begynde på integrationen i Danmark.
Nu vurderer udlændingemyndighederne imidlertid, at forholdene i deres oprindelige hjemland er sådan, at de uden (større) risiko kan vende tilbage. De får derfor frataget deres opholdstilladelse, og de får typisk en besked om, at de skal rejse ud af Danmark i løbet af 30 dage.
I en række tilfælde er sagerne blevet påklaget til FNs menneskerettighedskomitér efter afslag fra Udlændingestyrelse og Flygtningenævn. FN afviser de fleste klagesager, men i nogle tilfælde er argumenterne så stærke, at sagen optages til realbehandling. Det fører til, at udlændingemyndighederne meddeler den pågældende flygtning, at han eller hun fortsat kan opholde sig i Danmark, indtil sagen er afgjort. Det kan ofte tage op imod 2 år.
Men med Flygtningenævnets beslutning om udvisning har den pågældende mistet arbejdstilladelsen og sin ret til offentlige ydelser, og det ændres der ikke ved. Flygtningen ender i et absolut tomrum. Han eller hun kan blive her af hensyn til sagen, men må ikke have en indkomst.
Et konkret eksempel er 32-årige Fadima fra Somalia. Hun flygtede fra Somalia, hvor hendes far var blevet dræbt, og hvor hun selv var blevet tvangsgiftet med et medlem af terrorgruppen Al-Shabaab. Hun flygtede fra et Al-Shabaab-kontrolleret område. I 2014 fik hun bevilget asyl, og hun fik midlertidig opholdstilladelse.
Fire år senere i 2018 vurderede Udlændingestyrelsen, at hendes opholdstilladelse kunne inddrages, fordi forholdene i Somalia var forbedrede. Man vurderede, at der ikke længere var en reel risiko for hende ved at tage tilbage. Sagen blev appelleret til Flygtningenævnet, der i maj 2019 stadfæstede Udlændingestyrelsens beslutning.
Asyladvokaten Niels-Erik Hansen har imidlertid indbragt Fadima’s sag for FN’s kvindekomite, som er ansvarlig for konventionen mod diskrimination af kvinder (CEDAW). Argumentet er, at der er risiko for kønsspecifik forfølgelse, bl.a. fordi Fadima kommer fra et Al-Shabaab-kontrolleret område.
FN’s kvindekomite har i dette tilfælde vurderet, at der er så stærke argumenter imod udvisningen, at sagen optages til konkret behandling, og Fadima har derefter fået at vide, at hun kan blive i Danmark, så længe sagen står på. Men uden arbejdstilladelse og forsørgelsesmulighed, måske i flere år.
Fadima er ikke afvist asylansøger. Hun fik bevilget asyl i 2014. Hun har ikke forbrudt sig mod danske regler, mens hun i snart 6 år har levet i Danmark. Efter flere praktikophold og ansættelser som børnepasser, havde en dansk arbejdsgiver ansat hende, men han risikerer en bøde, hvis han fastholder ansættelsen.
Hun har fået frataget sit forsørgelsesgrundlag. Hun har mistet sit arbejde. Hun har mistet sin lejlighed, fordi hun ikke kan betale husleje. Hun overnatter jævnligt på et kvindeherberg og søger hjælp hos venner og bekendte. Hendes adgang til læge og hospital er som en asylansøgers, begrænset til nødvendig og uopsættelig behandling.
Ultimativt kan hun blive tvunget til igen at tage ophold på et asylcenter, men alene for at fordrive en ventetid. For hun opholder sig fuldt lovligt i Danmark, mens hendes sag er under behandling.
Det vides ikke, hvor mange der er af den slags sager, men Fadimas er langt fra den eneste efter udlændingemyndighedernes beslutninger om inddragelse af midlertidige opholdstilladelser og udvisninger af flygtninge.
(Fadima er ikke det korrekte navn, men jeg kender navnet og hendes sag).
Fadima er en af mere end 1.300 somaliske flygtninge samt familiesammenførte til flygtninge, som i 2017 og 2018 har fået inddraget deres opholdstilladelser. Tal herunder fra første instans (Udlændingestyrelsen) samt tekstuddrag fra Udlændingestyrelsens årsrapport 2018.
I øvrigt har Flygtningenævnet, som er klageinstans, en anden holdning til de somaliske inddragelsessager. Nævnet har indtil nu behandlet 458 af disse sager, og udfaldet er:
Stadfæstelse: 212
Omgørelse: 91 (hvoraf de 41 skyldtes personens tilknytning til Danmark)
Hjemvisning (tilbage til styrelsen): 155
Nævnet har altså været uenig i mere end halvdelen af styrelsens vurderinger. I andre typer sager var det kun 17% som nævnet omgjorde i 2018.
