Information til og om de evakuerede afghanere i Danmark

Hvad sker der med Særloven og de 850 afghanere, som blev evakueret, og nu venter i asylcentrene? Vi bringer vigtig information og giver gode råd

Evakueringen

Mellem d. 19. og d. 27. august 2021 blev ca. 1.000 afghanere evakueret fra Kabul til Danmark. Det skete på baggrund af en politisk aftale om tidligere militærtolke og lokalt ansatte på ambassaden i Kabul, som blev indgået 11. august, og som to dage senere blev udvidet til også at omfatte ansatte i danske NGO'er og ansatte ved FN, EU og NATO.

Selve evakueringen var kaotisk, og udvælgelsen af personer blev foretaget meget hurtigt, og ofte efter personligt skøn. Informationer om, hvordan og efter hvilke kriterier der kunne søges, nåede langt fra frem til alle. Adgangen til lufthavnen var begrænset, selvom man var heldig at komme på den danske liste. Kommunikationen var vanskelig, da den skete via mobiltelefoner i Afghanistan, som havde dårlig dækning og løb tør for strøm. De danske medier var fulde af dramatiske historier, og alle NGO'er og herboende afghanere modtog desperate mails fra afghanere, som gerne ville i sikkerhed i Danmark, og mange blev efterladt.

De evakuerede afghanere ankom til Danmark udmattede efter mange dage ophold i lufthavne, militærfly osv., og de startede deres ophold med at komme i Covid-19 karantæne i Sandholm asylcenter og falde lidt til ro. Rent teknisk blev 850 af dem registreret som ansøgere under Udlændingelovens §9c,1. De fleste bor nu i opholdscentre i Jylland.

Tolken "Hector" interviewes af DR foran Sandholm i august. Refugees Welcome har kæmpet for hans sag siden 2015, og hjalp ham og hans familie under evakueringen.

Særloven

Den politiske aftale fra august udmøntede i en særlov, som blev fremsat i oktober, se høringssvarene fra Refugees Welcome her, og fra Dansk Flygtningehjælp her. Loven (L43) blev vedtaget med et bredt flertal og trådte i kraft 18. november. Udlændingestyrelsen besøger nu alle centre, hvor de evakuerede bor, og oplyser dem om loven og giver dem mulighed for at ansøge formelt på en særlig blanket. De har allerede modtaget et brev med link til online-ansøgning.

Udlændingestyrelsen har nedsat en Task Force til at behandle sagerne, og har allerede afholdt interviews med ca. 600, hvilket er alle voksne. Man stiler mod at afgøre 300 sager allerede inden jul, så de første kan flytte ud i kommunerne i januar. De vil blive fordelt i kommunerne efter de almindelige regler for flygtninge.

Særloven indeholder kort sagt kun 3 fordele:

• Målet er så hurtig opholdstilladelse som muligt.

• Alle, som er omfattet af særlovens kriterier, kan være næsten sikre på at få ophold, uanset personlig risikoprofil.

• Definitionen af familie under evakueringen var bredere end den, der normalt gælder for flygtninge.

Til gengæld indeholder den også nogle store ulemper:

• Opholdet gælder kun i 2 år, og kan ikke forlænges.

• Der er ikke fuld adgang til gratis videregående uddannelse i Danmark.

• Man er ikke beskyttet under de internationale konventioner, som man er med asyl.

• Den indeholder en uretfærdig og tilfældig forskelsbehandling mht. familiemedlemmer, mellem dem der tilfældigvis kom med, og dem, der tilfældigvis blev efterladt.

• Næsten alle kommer til at søge om asyl ved siden af, hvilket er forvirrende og skaber ekstra administration.

• Ikke alle, der får ophold i 2 år efter særloven, kan være sikre på at få asyl – og vil dermed skulle rejse tilbage om 2 år.

• Man kan ikke søge, hvis man ikke er i Danmark allerede. Men ikke alle, som falder ind under særlovens definition af hovedpersoner, blev informeret om muligheden for at søge fra Afghanistan i tide. Derfor burde der også fremover være mulighed for at søge under særloven fra Afghanistan eller nabolandene, hvis man opfylder lovens kriterier.

To af "Hectors" døtre modtager gaver fra private danskere få dage efter ankomsten.

Familie – medfølgende og senere ansøgning

Det største problem er efterladte familiemedlemmer til de evakuerede. Under evakueringen var definitionen af familie kernefamilien samt alle, som var en del af husstanden og blev forsørget af hovedpersonen, herunder forældre eller søskende til hovedpersonen, og børn over 18 år (men kun én ægtefælle).

Men den definition gjaldt kun for "medfølgende" familie. De familiemedlemmer, som tilfældigvis ikke nåede frem, ikke fik lov at komme ind, eller ikke fik besked i tide, er derimod omfattet af den almindelige, snævre definition af familie, som gælder for flygtninge: kun (én) ægtefælle og børn under 18 år. Der kan ansøges for andre familiemedlemmer, men de vil blive behandlet efter en undtagelsesbestemmelse, hvor der kræves ganske særlige forhold, og hvor der sjældent gives tilladelse (§9c,1).

Når hovedpersonen (den, som har arbejdet for de danske styrker, ambassaden el.lign.) har fået opholdstilladelse efter særloven, kan der indgives ansøgning om familiesammenføring for eventuelle efterladte via et særligt skema, som kommer op på nyidanmark.dk meget snart. Man har ret til at få ægtefælle og egne børn under 18 år hertil, og kan anmode om andre familiemedlemmer, hvis der er særlige grunde. Ansøgningerne er fritaget for gebyr.

De medfølgende familiemedlemmer har ikke ret til at søge om yderligere familiesammenføring. Dvs. hvis en tolk har fået sin mor med, men ikke sin far, kan moren ikke søge om at få sin mand hertil. Men tolken kan søge om at få sin far hertil, hvis der er ganske særlige grunde til det.

Normalt er sagsbehandlingstiden for familiesammenføring på ca. 10 måneder, og klagesager tager op til 2 år. Forhåbentlig vil disse sager behandles hurtigere, men i alle tilfælde kræves der dokumentation for identitet og slægtskab, og i sidste ende skal man henvende sig på en dansk ambassade – dvs. rejse til Pakistan, hvilket er både svært og farligt. Man skal selv betale for visum, og naturligvis flybillet.

Særloven og evakueringen skabte en tilfældig og urimelig forskelsbehandling mellem de afghanske familier, som der ikke er gjort noget forsøg på at rette op på. UNHCR opfordrer direkte de nordiske lande til at lette adgangen til familiesammenføring fra Afghanistan pga. den desperate situation.

Hvis man har brug for hjælp med at ansøge om familiesammenføring, kan man henvende sig til Refugees Welcome.

Asylansøgning

• Advokater og NGO'er anbefaler, at alle afghanerne søger om asyl ved siden af særloven.

• Blandt de evakuerede er der allerede mere end 200, der har gjort det.

• Der er ingen ulemper, udelukkende fordele, ved at få begge typer opholdstilladelser. Man kan selv vælge, hvilken af dem, der skal være "aktiv", men beholder stadig den anden.

• Asylproceduren kræver flere og længere interviews, men det vil ske efter at man har fået ophold efter særloven og er flyttet ud i egen bolig.

• Asyl vil i langt de fleste tilfælde blive forlænget efter de første 2 år er gået, og især hvis man får konventionsstatus (§7,1) vil den være svær for myndighederne at inddrage igen.

• Når man har asyl, har man også ret til at få et fremmedpas eller et konventionspas, hvis man ikke har et afghansk pas, samt fuld ret til uddannelse og familiesammenføring.

• Man kan desuden ansøge om permanent ophold, når og hvis man opfylder kriterierne en dag (efter 4-8 år).

• Man vil få de samme økonomiske ydelser, både i asylcentret og efter at man er flyttet ud i kommunen, uanset om man søger asyl eller ej.

• Alle asylsager fra Afghanistan er stadig sat på pause, så sagsbehandlingen er endnu ikke gået i gang.

• Dem, som er kommet hertil som medfølgende familie udover kernefamilie, kan også søge om asyl, men vil i de fleste tilfælde ikke have deres eget asylmotiv og dermed få afslag. Når særlovens 2 år udløber, er det ikke sikkert, at familietilknytningen vil blive vurderet tilstrækkeligt stærk til at blive her, selvom den person, de blev evakueret på grund af, får asyl.

Hvad er profilen på de evakuerede?

• Halvdelen af den samlede gruppe (ca. 850 personer på centrene) er børn
• Af de voksne er der flest kvinder (ca. 60%)
• Ca. 25% af de voksne er analfabeter (overvejende kvinder)
• Lidt mere end halvdelen taler engelsk (primært mænd)
• Stort set alle mænd har været i beskæftigelse inden flugten, og ca. 43% af kvinderne
• Ca. 25% af gruppen har en videregående uddannelse
• Der er både pasthu- og dari-talende i gruppen
  (Kilde: Røde Kors)