Ministeren vil prioritere ukrainere og dermed forsinke andre udlændingesager

Alle andre flygtninge og udlændinge skubbes nu bag i køen og må vente endnu længere på familiesammenføring, asyl, forlængelse og permanent ophold

Integrationsministeriet sendte 8. april et orienteringsbrev til Folketingets udlændingeudvalg for at oplyse om at ukrainske særlovssager vil blive prioriteret over alle andre sager. Der gøres dog ikke nærmere rede for de "tungtvejende hensyn".

"Det er udlændingemyndighedernes vurdering, at der er tungtvejende hensyn, som 
taler for at prioritere behandlingen af særlovssager. Det er derfor nødvendigt at
 nedprioritere og i nogle tilfælde helt berostille visse andre udlændingesager for en 
periode for at sikre de nødvendige ressourcer til behandling af særlovssager"

Ekstra ressourcer afsat

Udlændingestyrelsen har afsat store ressourcer til at behandle de mange ansøgninger efter særloven. Medarbejderne er hovedsageligt flyttet fra andre kontorer under Udlændingestyrelsen, men er dog også hentet fra andre områder af statens administration. Faktisk bruges 2/3 af medarbejderne hos styrelsen allerede nu til de ukrainske sager. Det betyder længere ventetider for andre sager, fx familiesammenføring, asyl, forlængelse og permanent ophold. Foreløbig gælder nedprioriteringen og berostillelsen frem til sommeren.

På trods af et historisk lavt antal asylansøgere de senere år, er de nuværende ventetider allerede i dag lange:

Familiesammenføring: 7 mdr.
Forlængelse: 2-6 mdr.
Nyt opholdskort: 3 mdr.
Fremmedpas/konventionspas: 3 mdr.
Permanent ophold: 10 mdr.
Statsborgerskab (naturalisation): 15 mdr.
Humanitært ophold: 6 mdr.*

*) Refugees Welcome har dog en anden erfaring: flere af vores humanitære sager har taget mere end et år, nogle over 2 år.

Store konsekvenser

Disse ventetider har afgørende betydning for udlændinge i Danmark. Fx kan man ikke rejse udenlands, så længe man venter på forlængelse, opholdskort eller pas. En forlænget sagsbehandling kan betyde, at hele familien må aflyse sommerferien, at pengene til en ansøgning om visum er spildt, eller at en gymnasieelev ikke kan komme med på klassens studietur.

I familiesammenføringssager har familiemedlemmerne ofte været adskilt i flere år allerede – mange flygtninge har været adskilt i 4-5 år. Det kan også være mindre børn af flygtninge, som stadig opholder sig i usikre områder. For permanent ophold gælder det, at man skal opfylde kriterierne på tidspunktet for afgørelsen – så hvis man fx. ansøger i januar mens man har sit job, og sagen udskydes til november, så er man måske blevet fyret, og opfylder så ikke længere kriterierne. Det vil betyde, at man skal starte forfra, og desuden skal betale gebyret igen på 4.800/6.700 alt efter opholdsgrundlag.

Ventetiden på klagesager i Udlændingenævnet er allerede oppe på 2 år, hvilket har været påtalt af Ombudsmanden siden oktober 2020. Og den kommer sandsynligvis til at stige yderligere nu, eftersom Udlændingenævnet udover familiesammenføringssager og permanent ophold nu også bliver klageinstans for særloven. Man må forvente, at en hel del vil få afslag efter særloven og klage over det.

Det må forventes, at en del af dem, der får afslag efter særloven, vil søge om asyl – det har mere end 2.000 ukrainere allerede gjort. Dette vil på sigt også påvirke ventetiden i Flygtningenævnet. Alle ukrainske asylsager er stillet i bero indtil videre.

Delvist selvskabt problem

Det skal bemærkes, at man fra politisk side har pålagt administrationen en unødigt tung, løbende opgave, da man i 2015 satte alle opholdstilladelser på baggrund af asyl ned fra 5 år til 1 henholdsvis 2 år, og alle forlængelser blev ligeledes sat ned fra 5 til 2 år. Det samme gælder for familiesammenførte. Det betyder, at man hvert andet år skal undersøge om alle flygtninges asylbehov stadig er til stede – evt. ved at indkalde til nyt, personligt interview – og om personen har været rejst til sit hjemland. Opholdskort og fremmedpas/konventionspas kan ikke være gyldige udover selve opholdstilladelsen, og skal derfor også løbende fornys, med optagelse af biometri hver gang. I øvrigt fik flygtninge tidligere tildelt permanent ophold automatisk efter 7 år, og i de fleste europæiske lande sker det i dag efter 5 år.

Refugees Welcome anerkender behovet for flere medarbejdere, men stiller sig helt uforstående overfor, hvorfor man prioriterer ukrainske sager over alle andre flygtninges og udlændinges sager. I forvejen er ukrainere langt bedre stillet end andre flygtninge på mange punkter. Den seneste udmelding fra ministeren er, at ukrainere får lov til at arbejde allerede inden de får deres opholdstilladelse.