Paradigmeskiftet har store konsekvenser for både flygtninge, stat og civilsamfund

Ny dansk bog kaster lys over paradigmeskiftets mangefacetterede konsekvenser, både nu og i fremtiden

I en ny dansk antologi "Paradigmeskiftets konsekvenser – Flygtninge, stat og civilsamfund" understreges det, hvordan paradigmeskiftet i dansk politik ikke kun påvirker de implicerede flygtninges liv, men på samme tid er en mere grundlæggende ændring, der har forandret forholdet mellem flygtninge, staten og civilsamfundet.

En række danske forskere – med baggrund i sociologi, etnologi, psykologi, jura og antropologi – belyser paradigmeskiftet gennem nogle af de mange tilsigtede og utilsigtede konsekvenser, som paradigmeskiftet har medført for flygtninge, fagfolk og frivillige, og for forholdet mellem borgere og velfærdssamfundet. Konsekvenser – der udfoldes i al deres kompleksitet – som vi nu for alvor kan begynde at se og forstå.

"Paradigmeskiftet er således en realitet, der vil vedblive med at få konsekvenser i årene fremover."
– citat fra bogen

Bogen indeholder 14 forskningsbaserede kapitler, der sætter fokus på de implikationer, som paradigmeskiftet medfører i forskellige niveauer af det danske samfund. Det omfatter både de flygtninge, der direkte og indirekte påvirkes af lovændringen samt de mange frontmedarbejdere i kommunale og statslige organer – herunder blandt andet pædagoger, sagsbehandlere og politifolk – der har ansvaret for at implementere og effektuere lovændringerne. Endvidere diskuteres det, hvordan paradigmeskiftet påvirker flygtninges adgang til arbejdsmarkedet og deres forhold til civilsamfundet.

Hverdagsliv og splittelse af familier

Med paradoksale eksempler fra hverdagslivet – som en syrisk kvinde, der overvejer, hvorvidt det kan betale sig at købe en vaskemaskine, når hun ikke ved, om hun fortsat vil beholde sin opholdstilladelse i Danmark – illustreres usikkerheden og skrøbeligheden omkring flygtninges følelse af medlemskab i det danske samfund. En usikkerhed, der kan slide på hverdagen og besværliggøre bestræbelserne på at skabe en fremtid, selvom den formelle beskyttelse er sikret for en stund.

"Iagttages konsekvenserne af paradigmeskiftets hyppige revurderinger og korte opholdstilladelser som et loop, tegner tilværelsen med en gyldig opholdstilladelse sig som en tilbagevendende, gentagende asylprocedure, der flytter opholds-usikkerhed, fremtids-uvished og individuel afmagt med ind i hverdagen hos formelt beskyttede flygtninge."
– citat fra bogen

Usikkerheden tydeliggøres yderligere, når medlemmerne af den samme familie får forskellige opholdsgrundlag i Danmark og efterlader både forældre og børn med umulige valg. Familier presses til at vælge mellem at holde familien samlet eller sikre enkelte familiemedlemmers opholdstilladelser i Danmark. Som Salma, der – som mange andre – stod med valget om at skulle opfordre sin søn i den militærpligtige alder til at søge om selvstændig opholdstilladelse vel vidende, at det kan resultere i, at hun ikke ser ham igen, såfremt hendes egen opholdstilladelse inddrages. Insisterer Salma omvendt på at holde familien samlet, risikerer hun ved en udsendelse sin søns sikkerhed.

Arbejdsmarked og velfærdssamfund

En anden problematik, som tages op, er kontrasten i at der på den ene side er en forventning om, at flygtninge tager del i velfærdssamfundet – ved eksempelvis at følge integrationsprogrammer og få et arbejde – mens de på den anden side skal være forberedte på at få deres opholdstilladelse inddraget med henblik på, at de skal rejse hjem. Det har den konsekvens, at flere virksomheder er betænkelige ved at skulle ansætte og oplære en medarbejder med flygtningebaggrund, når der er risiko for, at personen mister sin opholdstilladelse, og dermed retten til at arbejde og opholde sig i Danmark. Sammenhængen mellem migrations- og arbejdsmarkedsregimer skaber derfor overlappende former for usikkerheder. Disse former for usikkerhed er både eksistentielle, juridiske, sociale og økonomiske, og påvirker de fleste aspekter af flygtninges hverdagsliv.

Paradigmeskiftet rammer os alle

Den nye antologi understreger endnu en gang, at den nye hjemsendelsesdagsorden, der kom med paradigmeskiftet, har en række utilsigtede og ulykkelige konsekvenser. Den taler hermed ind i fortællingen om, at paradigmeskiftet skaber en massiv usikkerhed for de flygtninge, der både direkte og indirekte er involveret. De danske politikere har med paradigmeskiftet aktivt skabt en midlertidighed og usikkerhed for at afskrække flygtninge fra at komme til Danmark samt motivere de flygtninge, der allerede er i Danmark til at rejse hjem. En usikkerhed og uvished, der gennemsyrer og former alle aspekter af flygtninges liv og hverdag. Men paradigmeskiftet rammer ikke bare de involverede flygtninge, det har også store konsekvenser for vores samfund generelt. Bogen slår derfor fast, at konsekvenserne af paradigmeskiftet rammer os alle. 

Sidsel Larsen er sociolog og medforfatter på rapporten "Man kan aldrig føle sig sikker" fra Institut for Menneskerettigheder om inddragelse af syriske flygtninge opholdstilladelser, 2022. Sidsel er nystartet frivillig rådgiver hos Refugees Welcome.