FNs Torturkomité rejser kritik af Danmark vedrørende voldsramte udenlandske kvinder og ofre for menneskehandel

Komitéen henstiller også til ændringer vedrørende Ellebæk, Tålt Ophold, genvurderinger af asylsager og manglende torturundersøgelser

Komitéen har netop udsendt sin vurdering af, hvorvidt den danske stat overholder FNs Torturkonvention. Den forrige rapport var fra 2018, og flere af kritikpunkterne går igen. I Refugees Welcome kan vi med glæde konstatere, at komitéen har lyttet til mange af de punkter, som vi fik med i den fælles skyggerapport, der blev indsendt til komitéen i et samarbejde mellem en række danske NGO’er.

Her er vores resumé af kritikpunkterne vedrørende flygtninge og asylansøgere:

• Komitéen advarer imod brugen af diplomatiske forsikringer, både når det gælder udvisninger og deportationer, til lande hvor der kan være risiko for tortur eller umenneskelig behandling, eller hvor der kan være risiko for kæde-refoulement.
 
• Komitéen anbefaler, at regeringen genbehandler loven om eksternalisering af asylbehandling i tredjeland og fuldt ud overholder internationale standarder og retningslinjer for sager vedrørende migration.
 
• Komitéen henstiller til at den danske stat sikrer, at revurdering af asylstatus ikke sker som fast procedure, men kun foretages på grundlag af nye oplysninger, der indikerer en grundlæggende, stabil og varig ændring af forholdene i oprindelseslandet, og at beskyttelsen i oprindelseslandet er effektiv og tilgængelig.
 
• Komitéen beder regeringen om at revidere ordningen for Tålt Ophold og sikre, at personer, som er under denne ordning over længere tid kan have adgang til arbejde og frit kan vælge deres egen bopæl.
 
• Komitéen udtrykker stærk bekymring over Ellebæk og udrejsecenter Kærshovedgård:
   Udvalget bemærker, at de to steder administreres af Kriminalforsorgen, bemandes af fængselsbetjente, og at mange af livsvilkårene i Ellebæk, f.eks. brug af mobiltelefoner og disciplinære sanktioner såsom brug af isolation, reguleres ligesom ved varetægtsfængsling under retsplejeloven. Udvalget er også bekymret over strafferetlige sanktioner over for personer, der ikke overnatter på udrejsecentre i strid med gældende regler. Udvalget udtrykker yderligere bekymring over, at dømte kriminelle, der afventer udvisning efter afsoning, holdes sammen med personer under administrativ udvisning, f.eks. personer med afviste asylansøgninger og personer, der afventer asylklager. Udvalget udtrykker særlig bekymring over situationen for børn, som også kan være genstand for administrativ tilbageholdelse, og kvinder, der administrativt tilbageholdes i samme center som dømte kriminelle, herunder af det modsatte køn.
   Den danske stat bør sikre, at tilbageholdelse med henblik på udvisning sker proportionalt i lyset af den enkeltes omstændigheder og i så kort en periode som muligt, og bør intensivere sine bestræbelser på at udvide anvendelsen af ikke-frihedsberøvende foranstaltninger. Staten bør også sikre, at regimet og betingelserne for immigrationsfrihedsberøvelse udformes på en måde, der passer til status for personer, der ikke er blevet idømt en straf, og at personer med en kriminel historie adskilles fra dem uden.
 
• Komitéen udtrykker kritik af, at den danske stat undersøger og dømmer et meget lavt antal sager om menneskehandel. Desuden er der grund til bekymring over den høje tærskel for bevisførelse, og de afledte effekter på opholdsstatus for ofre for menneskehandel, herunder særligt deres begrænsede adgang til asyl og deres risiko for refoulement. Staten bør sikre adgang til passende beskyttelse og støtte, herunder midlertidige opholdstilladelser af passende varighed, for alle ofre for menneskehandel, uanset deres vilje til at samarbejde med myndigheder, herunder i forbindelse med retssager mod gerningsmændene.
 
• Komitéen er bekymret over, at ofre for vold i nære relationer kan være tilbageholdende med at forlade disse forhold, når deres opholdstilladelse er opnået på grundlag af familiesammenføring, af frygt for at miste deres ret til at blive i landet. Udvalget bemærker, at selv om der er lovgivning på plads, som bør dække sådanne situationer, kan vanskeligheder med at bevise volden tvinge ofrene til at forblive i relationen, da de ellers kan risikere at blive udvist.
   Den danske stat bør sikre, at ofre har adgang til juridisk bistand, sikre tilflugtssteder og den nødvendige medicinske pleje og psykosociale støtte og ikke presses til at forblive i overgrebssituationer som følge af deres migrationsstatus.
 
• Komiteen noterer sig nylige initiativer fra deltagerstaten til at screene nyankomne asylansøgere for at identificere torturofre, men er bekymret over, at disse oplysninger ikke følger ofrene gennem hele asylprocessen, hvilket især resulterer i, at de tilbageholdes i nogle tilfælde, f.eks. i Ellebæk. Udvalget er også bekymret over, at i sager, hvor tortur påberåbes som grundlag for en asylansøgning, er beslutningen om at tilbyde en retsmedicinsk undersøgelse fortsat op til asylmyndighedernes skøn og ikke en selvfølge. Udvalget beklager i den forbindelse Flygtningenævnets politik, som er i modstrid med udvalgets anbefalinger og afgørelser, især dens General Comments no. 4.
   Den danske stat bør udbygge de seneste bestræbelser på at identificere ofre for tortur ved at sikre tilstrækkelig koordinering mellem alle aktører på asylområdet for at sikre, at torturofre og andre kategorier af personer med øget sårbarhed ikke tilbageholdes, og at de har adgang til passende medicinsk, psykologisk og social bistand, herunder et så fuldstændigt rehabiliteringstilbud som muligt. Staten bør også sikre, at personer, der hævder at have været udsat for tortur, henvises af asylmyndighederne til en gratis uafhængig lægeundersøgelse i overensstemmelse med Istanbul-protokollen, uanset asylmyndighedernes vurdering af personens troværdighed.