Enlige kvinder flyttes ud af Kærshovedgård

Det bliver bedre for kvinderne at bo i Avnstrup, men nye anbefalinger fra DRC understreger, at forholdene i Kærshovedgård bør ændres for alle beboere

Det stod allerede i regeringsgrundlaget fra 2022, at der skulle findes en bedre løsning for de få enlige kvinder, som indtil nu har været tvunget til at bo på udrejsecenter Kærshovedgård. Nu har Udlændinge- og Integrationsministeren endelig besluttet at de skal flyttes til udrejsecenter Avnstrup, som ellers er forbeholdt familier og kvinder med børn.

Utryghed og overgreb

Det sker angiveligt efter en række sager om seksuelle overgreb og chikane, hvilket vi også beskrev i vores rapport fra sidste år ”De ved ikke, hvor meget stress, vi har” om kvinder i asyl- og integrationssystemet, hvor et helt afsnit handler om kvinderne på Kærshovedgård. Da vi skrev rapporten, boede der 23 kvinder. I dag er der 15 kvinder, men det er kun de 12, der flytter. De sidste 3 har nemlig henholdsvis deres mænd og voksne søn på Kærshovedgård. De vil nu få det endnu hårdere uden de andre kvinders selskab.
 
En af anbefalingerne i vores rapport går på at indrette asylcentre og udrejsecentre med mere fokus på tryghed for kvinder. Generelt føler kvinder sig utrygge på de store, blandede centre, hvor de altid er i klart mindretal. I Avnstrup er der dog for nylig indrettet to gange, kun for kvinder og børn, som er aflåst. Det har gjort kvinderne mere trygge, og man må håbe, at de enlige kvinder fra Kærshovedgård også får lov at flytte ind på en aflåst gang.

Køkken på Avnstrups kvindegang

Forskel på udrejsecentrene

Indretningen og stemningen i de to centre er meget forskellig. Både Kærshovedgård og Avnstrup er dog udrejsecentre, særligt indrettet for asylansøgere, som har fået afslag. Det betyder, at de skal leve under meget strenge regelsæt, hvor de ikke får nogen ydelser, ikke tilbydes nogen aktiviteter, og har daglig opholds- og meldepligt.
 
Avnstrup, som ligger i Lejre Kommune, drives af Røde Kors, og en bus stopper lige udenfor centret hver time, i modsætning til Kærshovedgård, som ligger udenfor Ikast, drives af Kriminalforsorgen og ikke har adgang til nogen offentlig transport. På Avnstrup kan beboerne lave deres egen mad med råvarer, som kan bestilles via en internetportal, men i Kærshovedgård kan man kun få mad i kantinen på faste tidspunkter.
 
På udrejsecenter Kærshovedgård skal enlige personer uden børn bo, hvis de har fået afslag på asyl, eller har fået deres ophold inddraget, og ikke vil rejse frivilligt ud af landet. Det gælder også for dem, som har en ægtefælle og børn med lovligt ophold i Danmark. En del af beboerne er på Tålt Ophold, dvs. at de har fået en udvisningsdom for kriminalitet, men ikke kan sendes ud uden fare for deres liv. Kvinderne bor i en særlig afdeling, som er aflåst, men udearealer og de tre daglige måltider deles med det massive flertal af enlige mænd.
 
På udrejsecenter Avnstrup bor afviste børnefamilier og enlige mødre med børn, samt afviste enlige af begge køn, hvis de samarbejder om at rejse frivilligt tilbage.
 
De 12 kvinders hverdag vil dermed blive bedre, idet både omgivelserne og beboersammensætningen er mindre rå, de vil komme til at bo sammen med børnefamilier, de kan selv lave mad og relativt nemt komme til og fra centret.

Kantinen på Kærshovedgård

DRCs notat om Kærshovedgård

Samtidig med ministerens nyhed om at flytte kvinderne, udgav DRC Dansk Flygtningehjælp et notat med en række anbefalinger til at få rettet op på den manglende retssikkerhed i Kærshovedgård. Det er en grundig og velunderbygget gennemgang på 4 sider af de mest problematiske aspekter af livet i udrejsecentret. Læs notatet her. Det er problematikker, som både DRC og Refugees Welcome har påpeget overfor de forskellige komitéer for menneskerettigheder under FN og Europarådet.
 
DRC opstiller 8 anbefalinger, som absolut ville være en forbedring af situationen, og som Refugees Welcome kan tilslutte sig. Men vi har en langt mere enkel løsning: luk alle udrejsecentre.
 
Som vi beskrev i rapporten fra 2021 ”En fast hånd i ryggen” tjener centrene ikke deres påståede formål, nemlig at overtale flere til at rejse frivilligt til hjemlandet. De har derimod en række andre effekter:

1. Samme antal som dem, der bliver deporteret, ender med at få opholdstilladelse alligevel.

2. Flertallet af dem, der burde bo der, forsvinder – oftest til andre lande i Europa.

3. Opholdet har en voldsomt negativ effekt på alle beboernes mentale såvel som fysiske helbred.

4. Udgiften per person er mere end dobbelt så høj som i et almindeligt asylcenter.

5. De ekstreme straffe for overtrædelse af melde- og opholdspligten belaster domstole og fængsler unødigt.
 
Danmark har i snart 40 år haft en politik, som bygger på en idé om, at hvis man gør livet tilstrækkeligt surt for folk, vil de ende med at give op. Det har aldrig virket, medmindre man ser det som en succes, at Danmarks afviste asylansøgere bliver syge og ender som udokumenterede i det sydlige Europa.

Alle fotos: Michala Clante Bendixen