Fremmedpas til herboende fra Afghanistan, Belarus og Eritrea

Regeringen ændrer regler for at hjælpe herboende fra Belarus med at få et fremmedpas, men afghanere henvises til at søge asyl, hvis de frygter at rejse til hjemlandet for at få et nyt pas

Lukashenkos Belarus og Talibans Afghanistan har en hel del tilfælles. De holder begge deres befolkninger i et undertrykkende jerngreb og tolererer ikke kritik. Herboende borgere fra de to lande har nu også fået det samme problem: deres nationalitetspas kan ikke forlænges, så de skal rejse tilbage til hjemlandet for at få et nyt, når det udløber. Og et gyldigt pas er en forudsætning for at beholde sin opholdstilladelse i Danmark, hvis man er her som familiesammenført eller arbejdstager. Men begge grupper kan med god grund være ganske nervøse for at rejse tilbage, især hvis de har været væk i mange år, og/eller har udtrykt kritik mod det herskende regime.
 
Herboende fra de to nationer møder dog ret forskellige grader af imødekommenhed fra den danske regerings side.

Herboende statsborgere fra Belarus

I november 2024 ændrede regeringen Udlændingebekendtgørelsens § 7, stk 5 for at gøre det lettere at få fremmedpas – med særligt fokus på herboende belarusere. Udlændinge- og Integrationsministeriet udarbejdede i forbindelse med ændringen et praksisnotat, der beskriver, hvornår det anses for særligt vanskeligt for en udlænding at skaffe sig pas eller anden rejselegitimation, men ”målrettet den særlige situation, som visse belarusiske statsborgere befinder sig i”.

Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtalte:

”Danmark kan ikke være tjent med, at støtter af den belarusiske oppositions kamp for demokrati, frihed og menneskerettigheder risikerer at miste deres opholdstilladelse i Danmark, fordi de har vanskeligt ved at få udstedt et nyt pas. Derfor er jeg også glad for denne løsning. Der er tale om et meget fokuseret tiltag, der søger at løse et meget specifikt problem for gruppen af belarusere.”

De ca. 1.200 belarusere, som bor i Danmark, møder altså en stor velvilje fra regeringens side, og Udlændingestyrelsen har fået besked på at se med milde øjne på, at det kan være farligt for dem at vende hjem, selvom de ikke har et decideret asylbehov, og udstede fremmedpas efter en mere lempelig vurdering.

Herboende statsborgere fra Afghanistan

Anderledes ser det ud for de næsten 22.000 dansk-afghanere, som alle må anses for at være i stærk opposition til Taliban. To måneder forinden havde Udlændingestyrelsen lagt en nyhed op til herboende afghanske statsborgere om, at Danmark ikke længere vil anerkende afghanske pas, som er blevet forlænget. Ingen forklaring på årsagen, men vi fandt frem til et officielt afghansk statement om at man fremover vil afvise forlængelser foretaget i Europa, USA, Canada og Australien. En opklarende besked meddeler dog, at en af de tyske ambassader er undtaget, hvilket gør den danske reaktion lidt uforståelig.

Efter artiklens udgivelse er der kommet oplysninger ud om at det afghanske konsulat i Dubai udsteder nye pas, hvis man blot sender sit gamle pas. Det er dog ikke bekræftet endnu.
 
Herboende afghanere skal altså ifølge Udlændingestyrelsen fremover rejse til hjemlandet for at få et nyt pas, inden deres nuværende udløber. Som udgangspunkt vil de danske myndigheder ikke udstede fremmedpas af den grund:

”[Du] vil kun kunne få et fremmedpas, hvis du kan dokumentere, at du ikke er i stand til at få et afghansk nationalitetspas. Hvis det kræver, at du rejser tilbage til Afghanistan for at få et afghansk nationalitetspas, vil vi som udgangspunkt henvise dig til at gøre det.”

Og videre: ”Hvis du mener, at du ikke kan tage tilbage til Afghanistan på grund af asylretlige forhold, kan du søge om asyl.”
 
Vi skrev derfor til Udlændingestyrelsen efter ændringen af bekendtgørelsen i november for at høre, om ændringen også ville få betydning for afghanere, som kort forinden var kommet i en lignende situation. En fuldmægtig fra styrelsens ledelsessekretariat henviste til det nye praksisnotat, og svarede, at man stadig som udgangspunkt vil sige, at afghanere (som alle andre) må rejse til hjemlandet – eller søge om asyl, hvis de frygter at vende hjem. Altså ingen særlig forståelse for dem.

Kvinder og piger fra Afghanistan kan ikke rejse tilbage uden et nært mandligt familiemedlem som ledsager. Til gengæld vil de uden tvivl få asyl, hvis de ansøger om det. Det vil dog gøre det umuligt for dem at vende tilbage på besøg i mindst 10 år, måske for evigt.

Herboende statsborgere fra Eritrea

Blandt de ca. 8.400 herboende eritreere har en del været i en tilsvarende situation, selvom deres problem er noget anderledes. Familiesammenførte fra Eritrea kan ikke skaffe et nationalitetspas, og kan heller ikke få fremmedpas af de danske myndigheder. Det handler ikke om forlængelser, men derimod det faktum, at meget få eritreere nogensinde får udstedt et pas eller får lov til at forlade landet. Af den grund udsteder en dansk ambassade et midlertidigt rejsedokument, som tillader dem at indrejse i Danmark, hvis de får tilladelse til familiesammenføring.
 
Hvis de senere ansøger Eritreas ambassade i Sverige om et pas, skal de betale 2% af deres indtægt tilbage til 1992 og fremover samt underskrive et ”angrebrev” for at have forladt landet ulovligt og påtage sig en eventuel straf. En praksis, som FNs Sikkerhedsråd senest i 2011 har fordømt med resolution nr. 2023.

Refugees Welcome har forgæves henvendt sig adskillige gange gennem årene til de danske myndigheder og gjort opmærksom på det absurde i, at man fra dansk side henviser eritreere, som har forladt landet ulovligt, og som er gift med en flygtning, til at opsøge en ambassade med en praksis, som FNs Sikkerhedsråd advarer imod.
 
Som familiesammenført til en herboende flygtning har man ikke den store lyst til at bidrage til det diktatur, som har tvunget både én selv og ens ægtefælle på flugt. Som eritreer er man dog så godt som sikker på at få asyl, hvis man søger om det, både som mand og kvinde (92% fik asyl i 2024), og derefter får man konventionspas. Problemet løser sig altså, så længe asylpraksis ikke ændrer sig.

Hvem kan få et pas fra de danske myndigheder?

Hvis man har fået asyl i Danmark, kan man ikke længere bruge et pas fra sit hjemland – hvis man nogensinde har haft et. Man må heller ikke rejse tilbage til hjemlandet. I stedet kan man få et konventionspas (blåt) eller et fremmedpas (gråt) udstedt af de danske myndigheder, afhængigt af asylstatus.
 
Familiesammenførte (også til flygtninge) og arbejdstagere er som oftest ankommet med et gyldigt nationalitetspas, og kan kun få et fremmedpas i ganske særlige tilfælde – og kun, hvis de kan dokumentere, at de ikke kan få et nationalitetspas. Børn, som er familiesammenført til en forælder, der har asyl, kan dog som regel få fremmedpas.
 
Hvis man oprindelig er kommet med et nationalitetspas, men er seriøst bange for at blive arresteret eller udsat for overgreb, hvis man vender tilbage, kan man søge om asyl. Det er dog en lang proces, som ofte ender med et afslag. Desuden indebærer det, at man er helt udelukket fra at vende tilbage i mindst 10 år, måske for evigt. Hvis man var tæt på at opfylde kravene for permanent ophold, men mister sin opholdstilladelse i en periode inden man får en ny, skal man starte helt forfra.

For mange er det en kompliceret situation med svære overvejelser for og imod, når man ikke længere kan forlænge sit pas på en ambassade. For slet ikke at nævne, hvad der sker, hvis passet allerede er udløbet, eller hvis man mister det?