Højesteret sætter en stopper for mange års ulovlig praksis for flygtninge

En ny dom får betydning for hundreder af flygtninge, som gennem årene har fået dom for at indrejse med falske dokumenter

Overtrædelse af international konvention

For præcis et år siden skrev vi her på hjemmesiden, at de danske myndigheder begår konventionsbrud i forhold til FNs Flygtningekonventionens artikel 31, når man konsekvent sender flygtninge i fængsel og giver dem en dom for at indrejse enten med falske papirer eller med en anden persons papirer. Det har Højesteret nu slået fast uden skyggen af tvivl.

Flygtningekonventionens artikel 31

Flygtninge, som ulovligt opholder sig i tilflugtslandet.

Stk. 1. Flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning, og uden tilladelse indrejser til eller befinder sig indenfor de kontraherende staters område, skal ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse.

Med andre ord, hvis der er tale om en person, som er flygtning i konventionens forståelse (og således har fået asyl under Udlændingelovens §7 stk. 1), må staten ikke straffe vedkommende for at være indrejst ulovligt. Desværre er flygtninge, som opnår andre former for beskyttelse end under Flygtningekonventionen (§7 stk. 2 eller stk. 3), ikke omfattet af artikel 31 stk. 1, hvilket Højesteret har slået fast i en tidligere dom. Institut for Menneskerettigheder mener dog, at alle flygtninge uanset status bør ligestilles på dette punkt.

Om sagen

Sagen blev ført af advokatfirmaet Erbil Kaya, som ellers ikke er udlændingeretsadvokater, og omhandlede en yngre syrisk mand, som blev standset på grænsen ved Kruså i 2022 med et ægte italiensk ID-kort, som ikke var hans. Han forklarede, at han ville besøge sine søstre i Danmark, og derefter ville søge asyl i Tyskland. Han kendte muligvis ikke Dublin-forordningen, som ikke gør dette muligt. Men betjentene skrev i rapporten, at han havde fortalt, at han oprindeligt var flygtet fra Syrien, hvor han var efterlyst, fordi han var deserteret fra den syriske hær. Højesteret mente derfor, at han tydeligt havde tilkendegivet, at han var flygtning og ville søge asyl.
 
Det faktum, at han på sin rejse fra Syrien til Danmark havde opholdt sig i en række andre lande, tillagde dommerne ingen betydning, fordi det ikke var sikre lande, hvor han havde opnået beskyttelse. Disse lande måtte anses for transitlande på hans flugtrute. Hvis andre sikre lande havde på tale, ville selve asylsagen i øvrigt have været afvist af udlændingemyndighederne med henvisning til enten Dublin-forordningen eller sikkert tredjeland-bestemmelsen.
 
Byretten gav ham to ugers ubetinget fængsel under straffelovens §174, en udvisningsdom og 6 års indrejseforbud, som senere blev stadfæstet i Vestre Landsret. Efter afsoning fik han tilkendt asyl under §7,1, som henviser til Flygtningekonventionen af 1951. Han har således opholdt sig lovligt i Danmark siden da.
 
Mange andre flygtninge har ansøgt om asyl straks i lufthavnen eller på grænsen, og endda ofte selv gjort opmærksom på, at passet var falsk eller ikke deres. Disse sager står endnu stærkere, og bør derfor omgøres på baggrund af den nye Højesteretsdom.

Rigsadvokatens notat

De seneste mange år har man rutinemæssigt retsforfulgt og straffet flygtninge, som er indrejst med falsk pas eller ID-dokument (straffelovens §171 om dokumentfalsk, som udløser 40 dages ubetinget fængsel) eller med en anden persons ægte pas eller anden ID-dokument (straffelovens §174 om personelfalsk, som udløser 10-14 dages fængsel). Hvis man derimod ikke har nogen papirer på sig, risikerer man ”kun” et ophold i Ellebæk-fængslet som ulovligt indrejst, og vil i nogle tilfælde være indespærret under hele asylsagens behandling.
 
Rigsadvokaten udsendte et notat i 2011, som blev opdateret i 2023, hvoraf det fremgår, at hvis en ulovligt indrejst søger om asyl umiddelbart efter indrejsen, skal man afvente udfaldet af asylsagen før man retsforfølger. Det har man imidlertid ikke gjort, og oven i købet har de pågældende været tvungne til at bo i udrejsecenter fremfor opholdscenter efter afsoning, mens asylsagen blev behandlet.

De ulovlige dommes betydning

En hvilken som helst dom vil for evigt udelukke vedkommende fra at få dansk statsborgerskab, og vil også give mange års karantæne i forhold til at få permanent ophold. Derfor har disse domme haft en enorm betydning, udover selve det ydmygende og chokerende i at blive sendt i Vestre Fængsel straks efter at man har søgt om asyl og troede sig i sikkerhed. Som jobsøgende er det også problematisk at have en dom for dokumentfalsk på sin straffeattest.

Hvad nu?

Anklagemyndigheden bør nu af egen drift henvende sig til alle, som er blevet ulovligt dømt gennem årene og omstøde deres domme. De vil derefter kunne søge om permanent ophold og statsborgerskab uden dommens begrænsning.
 
Men det kan tage sin tid, så vi opfordrer alle flygtninge med §7,1-status og en sådan dom til at henvende sig til os i Refugees Welcome, så skal vi gerne hjælpe med sagen gratis. Det kan også komme på tale at søge om erstatninger for uretmæssig fængsling, tilbagebetaling af udgifter til sagens omkostninger, eventuelle omkostninger i forbindelse med afslag på statsborgerskabsansøgninger osv. Vores mail er: kontakt(at)refugeeswelcome.dk