Hvordan går det med integrationen i Danmark?

Flygtninge og deres efterkommere klarer sig faktisk rigtigt godt i Danmark – forskeren Hans Lassen har samlet de vigtigste fakta her

Beskæftigelsen er forudsætningen for en vellykket integration. Forestil dig, at flygtninge slet ikke bidrog på det danske arbejdsmarked. Der ville ske to ting: fremmedhadet ville stige med en orkanstyrke, der siger spar to til alt, hvad vi har oplevet til dato. Og ekstremistiske og fundamentalistiske strømninger i indvandrermiljøerne ville ligeledes tage voldsomt til.

Når man stiller spørgsmålet om, hvordan det går med integrationen, må man derfor allerførst besvare spørgsmålet: hvordan går det med beskæftigelsen?

Beskæftigelse

Det er veldokumenteret, at flygtninge har en lavere beskæftigelsesgrad end både danskere og øvrige ikke-vestlige indvandrere. En meget væsentlig årsag til det er, at flygtningegrupperne i markant højere grad er belastet af traumer, der udgør en barriere på arbejdsmarkedet. Et estimeret skøn viser, at et sted mellem 30 og 50% af alle flygtninge har traumer.

Men på trods heraf viser figur 1, at der indenfor de senere år har været en markant fremgang for beskæftigelse blandt flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Deres beskæftigelsesandel er efter tre års ophold i perioden fra 2015 til 2018 blevet mere end fordoblet, fra 20 til 43%. Altså en betydelig vækst på hele 23 procentpoint på bare tre år.

Figur 1: Andel af 21-64-årige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i lønmodtagerbeskæftigelse efter 3 år i Danmark

Med en samlet beskæftigelsesfrekvens på 43% nærmer vi os den forrige regerings succeskriterie om, at mindst halvdelen af flygtninge skulle være i beskæftigelse efter tre års ophold. Dette succeskriterie er endda mere end opfyldt for de mandlige flygtninge med en beskæftigelsesandel på 57%. Det er derimod ikke tilfældet for de kvindelige flygtninge, hvor kun 19% er kommet i job.

Der er desuden en meget tydelig tendens til, at flygtninge kommer betydeligt hurtigere i job, hvilket fremgår af figur 2.

Figur 2:  Flygtninge kommer hurtigere i job

Grafen viser, hvordan beskæftigelsen har udviklet sig for de forskellige årgange af flygtninge, der har fået asyl fra 2015 og frem til 2018, og besvarer følgende spørgsmål: hvor mange er i job året efter, at de havde fået asyl? Som man kan se, var det ca. 3% af de mandlige flygtninge fra 2015, og for dem, der fik i asyl i 2018, var andelen vokset til ca. 23%. Der har også været en fremgang for de kvindelige flygtninge, men igen på et meget lavere niveau, fra 1.4 til 9.0%.

Flygtninge har en jobmotivation på mindst samme niveau som den, danskerne har. Det er påvist i forskellige holdningsundersøgelser, bl.a. hos Jørgen Goul Andersen (2008), hvor en stor del af respondenterne kom fra de store flygtningegrupper (Iran, Irak, Libanon, Somalia, Sri Lanka og Vietnam). Og senest i en meget stor kvalitativ undersøgelse, hvor respondenterne udelukkende var somaliske kvinder, udført af Væksthusets Forskningscenter (2019).

Når flygtningegrupperne under ét – hvilket ikke mindst gælder kvinderne – har en lavere beskæftigelsesgrad end danskere og andre ikke-vestlige indvandrergrupper, skyldes det således ikke manglende jobmotivation. Forklaringen skal derimod hentes i traumatiske belastninger i et komplekst samspil med dårlige uddannelsesmæssige og sproglige kvalifikationer, manglende netværk, for svag arbejdsmarkedserfaring og kulturelle traditioner.

Netværk har stor betydning for integrationen. De kan introducere til vigtige områder af det danske samfund. De giver også mulighed for at lære om danske normer og øve det danske sprog. Over tid har et stigende antal flygtninge bestået danskprøven inden for fem år, og i 2018 var tallet helt oppe på 67%.

Netværk har herudover en mere direkte betydning for beskæftigelsen. De kan hjælpe med at lave et CV og være med til at finde en praktikplads i en virksomhed. Og ofte kan de være den direkte anledning til, at en flygtning får et job. Således bliver omkring halvdelen af alle nye lønmodtagerjobs på det danske arbejdsmarked fundet via netværk, jf. Danmarks Statistik (2010).

Årsagerne til beskæftigelsesfremgangen

Højkonjunktur

Den meget stærke beskæftigelsesmæssige fremgang for flygtninge, som vi oplever nu, så vi også i 00’ernes højkonjunktur. Her blev beskæftigelsesfrekvensen blandt de somaliske indvandrere f.eks. hævet med intet mindre end ca. 25 procentpoint, fra 13 til 38%, i perioden fra 2001 til 2008, jf. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010). Og også i 00’erne kom de hurtigere i job. Både i dag og dengang var det blandt flygtningegrupperne, der var den relativt stærkeste beskæftigelsesfremgang på det danske arbejdsmarked.

Der er således et historisk mønster, hvor en højkonjunktur i økonomien er forbundet med en særlig høj fremgang i beskæftigelsen blandt flygtninge. Men det er vigtigt at understrege, at en sådan fremgang uanset højkonjunktur eller ej kun har været mulig, fordi virksomhederne har været og er meget tilfredse med flygtninge som arbejdskraft. Således viser et helt nyt forskningsprojekt, at over 80% af virksomhederne har gode erfaringer med medarbejdere med flygtningebaggrund.

IGU, jobcentre og virksomheder
Konjunkturerne er langt fra den eneste årsag. Meget tyder på, at trepartsforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter fra 2016 har forstærket kommunernes integrationsindsats på flere måder. Med den nye integrationsuddannelse (IGU) har flygtninge fået en ny trædesten til arbejdsmarkedet til udbredt tilfredshed fra såvel virksomhedernes som kommunernes side.

De fleste flygtninge bliver nu vurderet som jobparate, hvor det tidligere kun var en mindre del, og de er hurtigere kommet ud på virksomhederne, også selvom deres danskkundskaber er begrænsede.

Kommunerne har udbygget deres samarbejde med virksomhederne, bl.a. i form af en øget anvendelse af de såkaldte branchepakker og virksomhedscentre. Samtidig har flere kommuner anvendt virksomhedsforlagt danskundervisning.

Lave ydelser

Den lave integrationsydelse, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen har imidlertid haft en begrænset effekt. Finansministeriet vurderer selv, at kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen isoleret set kun har øget beskæftigelsen med 250 fuldtidsjobs. Der er ikke publiceret effektstudier af integrationsydelsen, men Beskæftigelsesministeriet vurderede i sin tid, at effekten ville være 400 personer mere i job. Det må siges at være en meget begrænset effekt, når man sammenholder det med, at der i perioden fra 2013-2018 er blevet beskæftiget ca. 48.000 flere fuldtidsbeskæftigede med en ikke-vestlig baggrund.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har offentliggjort et meget overbevisende studie af starthjælpen, der blev indført i 00’erne, og som minder meget om integrationsydelsen. Det viser, at der er tale om en kortsigtet beskæftigelseseffekt, der forsvinder over tid. Samme analyse viser en lang række indirekte og negative beskæftigelseseffekter i form af, at kvinderne i øget grad kom til at stå udenfor arbejdsstyrken, øget kriminalitet, børnene kom i ringere grad i vuggestue og børnehave og klarede sig dårligere i de nationale test i dansk. Endelig viser det sig, at børn, der vokser op i fattigdom, får reduceret deres erhvervsindkomst som voksne. Bare et år i fattigdom i starten af de meget følsomme teenageår giver en reduktion af erhvervsindkomsten på ca. 12% som voksen.

Institut for Menneskerettigheder har i deres rapport fra oktober 2018 om familier på integrationsydelse påvist dyb fattigdom og store afsavn, og Dansk Flygtningehjælp har i et notat fra maj 2019 advaret imod negative konsekvenser af de lave ydelser til flygtninge.

Vi mangler grundige analyser af de kontraproduktive beskæftigelseseffekter, der følger med i kølvandet på de skærpede økonomiske incitamenter. Ovennævnte studier indikerer, at de findes. Og hvad sker der med de mange voksne flygtninge, der får lave ydelser uden at komme i arbejde? Kommer de længere væk fra arbejdsmarkedet? Hvis de gør, vil der også her ligge en ikke ubetydelig kontraproduktiv beskæftigelseseffekt. I betragtning af hvor beskedne de positive effekter er ved at skærpe de økonomiske incitamenter, skal der ikke mange kontraproduktive effekter til, før den samlede effekt går i nul eller bliver direkte negativ.

Human kapital
I modsætning til de lave ydelser har humankapitalen haft stor betydning for beskæftigelsesfremgangen. Med humankapital menes der uddannelse, danske sprogkundskaber og kendskab til det danske arbejdsmarked. Den vigtigste af disse faktorer er uddannelse, som vi vil uddybe i det næste afsnit.

Uddannelse

Traumer øger risikoen for manglende koncentrations- og fokuseringsevne, som er afgørende, når man skal lære et nyt sprog og tage en uddannelse i det land, man er kommet til. Det er – sammen med at deres uddannelsesbaggrund fra hjemlandet for det meste befinder sig på et lavt niveau – en af de afgørende grunde til, at flygtninge, der opholder sig i Danmark, generelt er dårligere uddannet end danskere. Således er det 50% af alle personer med asyl som opholdsgrundlag, der kun har grundskolen som den højest fuldførte uddannelse. Det er en markant større andel end hos danskerne, hvor det tilsvarende tal ligger på henholdsvis 19 og 16% for mænd og kvinder.

Men samtidig er det værd at bemærke, at uddannelsesniveauet blandt flygtninge og deres børn er blevet hævet i betydelig grad. Det fremgår af figur 3, hvor man kan se udviklingen i den andel blandt de 25-39-årige, der har en kompetencegivende uddannelse, i perioden fra 2009 til 2019. Den viser en markant vækst, f.eks. har indvandrere og efterkommere fra Sri Lanka hævet deres andel med intet mindre end 26.5 pct. point, fra 39.5 til 66.0 pct. Som den eneste af grupperne har indvandrere og efterkommere fra Somalia haft en beskeden vækst på 2.6 pct. point, fra 26.8 til 29.4%.

Figur 3. 25-39-årige med en kompetencegivende uddannelse

At der er sket dette afgørende løft i uddannelsesniveauet blandt de store flygtningegrupper er ret afgørende, fordi den velkendte mekanisme på arbejdsmarkedet – at uddannelse giver job – også gælder for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Når de uddanner sig i Danmark, opnår de på den lange bane både en bedre beskæftigelse og højere løn end dem, der ikke gør det.

Som det fremgår af figur 3, har bosniere i perioden fra 2009 til 2019 næsten indhentet danskerne. Denne gruppe af flygtninge og efterkommere til flygtninge har allerede på nogle uddannelsesparametre klaret sig bedre end danskere. Således havde 71% af dem i aldersgruppen 20-24 år i 2013 mindst gennemført en ungdomsuddannelse som den højest fuldførte danske uddannelse. Det tilsvarende tal for danskerne var ”kun” 69%. Og dette forspring i forhold til danskerne viste sig for både mænd og kvinder.

Nyankomne flygtninge har svært ved at komme ind på danske uddannelser. De mangler først den adgangsgivende eksamen og skal derfor først bruge tid på at tage f.eks. en 10. klasse og/eller en fuld HF. Og ofte er det meget svært at få de danske myndigheders godkendelse af uddannelser fra hjemlandet.

Kommunerne skal opfordre og oplyse om uddannelse, hvis en flygtning er mellem 18 og 25 år. Men for dem, der er over 25 år, er der hovedfokus på at komme hurtigt i job. For at opnå permanent ophold er det også kun fuldtidsjob, der tæller. Uddannelse hjælper ingenting her.

Beskæftigelse og uddannelse

Tendensen til, at nogle flygtningegrupper klarer sig bedre end danskerne, kan også iagttages, når man fokuserer på, hvor mange af de unge efterkommere fra nogle af de største flygtningegrupper enten er i beskæftigelse eller uddannelse, jvf. figur 4 og 5.

Figur 4: 16-24-årige kvindelige efterkommere i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse

Figur 5: 16-24-årige mandlige efterkommere i beskæftigelse eller i gang med en uddannelse

Kvindelige efterkommere fra Vietnam, Sri Lanka, Bosnien. Iran og Afghanistan har således ikke bare indhentet, men overhalet de danske kvinder. Mandlige efterkommere fra Sri Lanka, Vietnam og Bosnien har gjort det samme i forhold til de danske mænd. Selv i den lavest rangerede flygtningegruppe (Libanon) kan også både mænd og kvinder fremvise en relativt stor andel på ca. syv ud af ti, der er i gang med en uddannelse eller i beskæftigelse.

Selvom børnene til flygtninge kan rammes af sekundær traumatisering, dvs. de selv begynder at få de samme symptomer som forældrenes ditto, viser figur 4 og 5, at de alligevel kan opnå en uddannelses- og beskæftigelsesaktivitet på omkring det samme niveau som danskerne. Set over en længere tidsperiode er der tale om betydelige fremskridt. I 1997 var ca. hver fjerde flygtning, der kom til Danmark som barn, uden job eller uddannelse som 20-22-årig. Denne andel blev reduceret løbende i årene derefter, og i 2014 var den nået helt ned på en tiendedel, hvilket næsten er på niveau med danskerne.

Kriminalitet

Der er forskelle på kriminalitetsniveauet i de forskellige flygtningegrupper. Sammenlignet med danskerne er den vietnamesiske gruppe underrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken, hvorimod andre grupper, f.eks. Somalia og Libanon, er overrepræsenteret. Samlet set er flygtninge under ét overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken.
I forhold til den samlede population er det samtidig vigtig at understrege, at det er et absolut mindretal, der er kriminelle. Det kan illustreres med mænd i aldersgruppen 15-29 år. Når denne gruppe er valgt, skyldes det, at kriminalitet mest begås af unge mænd.

Hvis vi tager 2016 som et eksempel, blev 1.6% af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge med op til 5 års ophold i Danmark dømt for en straffelovsovertrædelse. Det vil omvendt sige, at 98.4% af gruppen ikke blev dømt for en overtrædelse af straffeloven i det år. For danske mænd i den samme aldersgruppe og det samme år var der tale om, at 1.4% blev fundet skyldig i overtrædelse af straffeloven, altså stort set det samme niveau som for flygtninge. Hvad enten det er danskere eller flygtninge, er der således tale om, at kriminaliteten begås af et lille antal personer.

I det danske samfund er der generelt en positiv udvikling med faldende kriminalitet. Og denne tendens slår stærkere igennem i de socialt udsatte boligområder, hvor der bor mange flygtninge, end på landsplan. Antallet af anmeldelser for kriminalitet i perioden 2013-2017 faldt således med 30% i disse boligområder mod et fald på 12% på landsplan.

Paradigmeskiftet

Det paradigmeskift, som den forrige regering og dens støtteparti, Dansk Folkeparti, vedtog i forbindelse med finansloven for 2019, markerer en kursændring, således at der fremover skal fokuseres mere på hjemsendelse af flygtninge frem for deres integration i det danske samfund. Det er en rimelig plausibel antagelse, at det har en kontraproduktiv virkning på integrationen. Således har et nyt forskningsprojekt dokumenteret, at virksomhederne generelt set er meget skeptiske overfor denne kursændring. 29% af virksomhederne tilkendegiver, at de vil blive mere tilbageholdende med at ansætte personer med flygtningebaggrund. Og 51% giver udtryk for, at det bliver vanskeligere at fastholde medarbejdere med en flygtningebaggrund. Endelig har 41% den opfattelse, at paradigmeskiftet betyder, at vi kommer til at mangle arbejdskraft.

Der foreligger ikke publicerede studier, der belyser, hvorvidt flygtninge på samme måde som virksomhederne reagerer kontraproduktivt, selvom det forekommer sandsynligt, at det vil være tilfældet. Et mindre, kvalitativt studie viser en negativ reaktion hos både arbejdsgivere og ansatte flygtninge. Effekterne kan dog være svære at beregne eller forudsige.

Den nye regering har allerede varslet to opblødninger: dels indførelse af en mulighed for at bevare sin opholdstilladelse, hvis man har haft 2 års fuldtidsjob, og dels at man som flygtning har adgang til de videregående uddannelser, uanset hvilket opholdsgrundlag man har. Der er beregninger, der tyder på, at kun en begrænset andel af mennesker i Danmark med flygtningebaggrund rent faktisk vil blive ramt af hjemsendelsesplaner. Og endelig er der spørgsmålet om, hvorvidt disse hjemsendelser overhovedet kan gennemføres, jf. Flygtningenævnets seneste omgørelse af 6 prøvesager på syrere fra Damascus.

Anbefalinger

Hvis man arbejder med en integrationsmålsætning, hvilke tiltag kan man så anbefale ud fra den tilgængelige viden på området?

For det første vil det i forlængelse af det forrige afsnit være oplagt at fjerne den offensive hjemsendelsesretorik, der blev indført i lovgivningen som følge af paradigmeskiftet. Det forekommer sandsynligt, at det både vil øge virksomhedernes parathed til at investere i flygtninge som arbejdskraft, ligesom det vil stimulere flygtninges motivation med at lære det danske sprog, tage en uddannelse og bide sig fast på arbejdsmarkedet.

For det andet vil det være en god idé at investere markant i flygtninges humane kapital, dvs. deres uddannelse, danske sprogkundskaber og kendskab til det danske arbejdsmarked. Noget af den mest sikre viden, vi har, er, at en øget humankapital øger beskæftigelsen.

Den gode nyhed er, at denne mekanisme gælder i næsten lige så høj grad for flygtninge og andre ikke-vestlige indvandrere som for danskere, når vi taler om danske kompetencegivende uddannelser.

Den dårlige nyhed er, at mekanismen ikke gælder lige så stærkt for de uddannelser, som flygtninge har med fra deres hjemland. Her er der behov for at gøre uddannelsessystemet mere fleksibelt, således at flygtninge umiddelbart kan bygge videre på deres medbragte uddannelseskompetencer, når de kommer til Danmark, og samtidig lære dansk i forløb, der også omfatter målrettede virksomhedspraktikker.

En øget investering i kvindelige (og mandlige) flygtninges humankapital vil eksempelvis kunne være med til at afhjælpe det store behov for arbejdskraft indenfor den kommunale ældrepleje, hvor 3 ud af 4 kommuner allerede i dag mangler kvalificeret arbejdskraft. Og det er behov, der kun vil blive forstærket i den allernærmeste fremtid. Således viser tal fra Danmarks Statistik og Kommunernes Landsforening, at der i 2040 kommer til at mangle 300.000 danskere i den erhvervsaktive alder, samtidig med at antallet af plejekrævende medborgere på over 80 år vil blive forøget med 269.000.

Investeringerne i flygtninges humane kapital vil kunne finansieres via det økonomiske råderum, som endda er blevet opjusteret med 5 mia. kr. i forbindelse med den nye regerings redegørelse for dansk økonomi. Statens samlede overskud forventes i alt at blive på næsten 29 milliarder kroner i perioden fra 2020 til 2025. Disse investeringer vil så samfundsøkonomisk komme tilbage igen i form af flygtninges højere beskæftigelsesfrekvens.

For det tredje skal kvaliteten i beskæftigelsesindsatsen overfor i særlig grad kvindelige flygtninge forstærkes i betydelig grad. Kommunerne sender kun kvindelige flygtninge ud i virksomhedsrettet aktivering halvt så ofte som mandlige flygtninge. Og vi ved, at den virksomhedsrettede aktivering har gode beskæftigelseseffekter, hvilket ikke mindst gælder de private løntilskudsordninger.

Og endelig for det fjerde er der i stor udstrækning brug for et kvalitativt løft i den del af integrationsindsatsen, der handler om at screene og behandler traumer. Kommunernes indsats er blandt andet præget af utilstrækkelig screening af traumesymptomer, tilbud, der kun i ringe grad eller slet ikke er dækkende for traumatiserede flygtningefamiliers behov samt for svag viden om målgruppens ressourcer og behov. Rigsrevisionen har ligeledes leveret en meget omfattende kritik af den del af integrationsindsats, der omfatter traumer. Kritikken går på, at der ikke er sikret tilstrækkeligt samarbejde og koordination af opsporing og behandling af traumatiserede flygtninge, bl.a. fordi relevante oplysninger om flygtninges helbred i alt for ringe udstrækning følger med i overgangen fra asylcenter til kommune.

En mere overordnet anbefaling vil være at tale de meget store fremskridt op, som det danske samfund har nået på integrationsområdet, med det mål fremadrettet at investere meget mere prestige i flygtninges integration.

Litteraturhenvisninger:
Andersen, J. G. (2008). Holdninger til uddannelse og arbejde blandt unge indvandrere, danskere og deres forældre. Arbejdspapir 20. Rockwool Fondens Forskningsenhed. Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Danmarks Statistik (2010). Flest får job gennem netværk i byggebranchen. Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 90, den 3. marts 2010.

LG Insigtht (2013). Traumeundersøgelse. Undersøgelse af indsatsen for flygtninge med traumer i Danmark. Odense: LG Insight.

Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010). Tal og fakta om integration. Befolkning, uddannelse, beskæftigelse. Tema om børn. Kbh.: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration.

Væksthusets Forskningscenter (2019). Somaliske kvinders fortællinger om arbejde og ledighed. Kbh.: Væksthusets Forskningscenter.