Modtageprogram i kommunen
Placering i kommune
Når en asylansøger får opholdstilladelse (enten asyl, humanitært ophold eller ophold af ganske særlige grunde), vælger Udlændingestyrelsen en kommune, hvor personen skal bo. Kommunerne bliver udvalgt efter en fordelingsnøgle, hvor der tages hensyn til en række faktorer. Udlændingestyrelsens afgørelse om, hvilken kommune en flygtning skal bo i, er som udgangspunkt bindende, men ønsker man at klage over valg af kommune, skal det gøres straks efter afgørelsen og med en god begrundelse for, hvorfor man ikke ønsker at bo i den kommune, man har fået tildelt.
For familiesammenførte gælder det, at de forventes at flytte sammen med den person, de er familiesammenført med. Men der følger ikke nogen ret til en større bolig.
Flygtninge og deres familie er omfattet af integrationsprogrammet, som varer 1-5 år. Det betyder at kommunen skal sørge for en (midlertidig) bolig, adgang til sprogskole, jobcenter og aktivering. Inden for de første år kan en flygtning således ikke flytte fra kommunen, medmindre en anden kommune vil overtage ansvaret, eller hvis man kan klare sig selv.
Den nyankomne underskriver en kontrakt (tidligere integrationskontrakt), og der lægges en plan for den nærmeste fremtid – typisk med et mål om at komme i job indenfor et år, men det kan også være uddannelse. Desuden skal man underskrive en erklæring om aktivt medborgerskab, som kræves hvis man søger om permanent ophold senere.
Der er desværre meget stor forskel på kommunernes integrationsindsats. Nogle kommuner er ambitiøse og eksperimenterende, andre bruger så få ressourcer som muligt. Fælles for næsten alle er, at der er for få ansat til at hjælpe flygtninge i gang med deres nye liv – og at det ofte tager for lang tid, før flygtningene kommer ordentligt i gang med at lære dansk, komme i praktik, uddannelse eller arbejde.
"Paradigmeskiftet" i 2019 bestod af en række lovændringer, som flyttede fokus fra integration til hjemrejse, når det gælder flygtninge. Selve navnet "integrationsprogram" er faktisk ændret til "selvforsørgelses- og hjemrejseprogram". Derfor er kommunernes indsats blevet lidt modsatrettede.
Bolig
Allerede mens flygtningen stadig bor i asylcentret bør kommunens kontaktperson aflægge et besøg og aftale nærmere omkring flytning og praktiske ting, men det sker sjældent. Kommunen skal hjælpe med at skaffe de mest nødvendige møbler, køkkenting o.l. i den nye bolig, men der er ingen retningslinjer for beløbets størrelse. En undersøgelse foretaget af LG Insight har vist, at beløbet svinger fra 3.000 til 85.000 i etableringshjælp til en familie, og kommunerne efterlyser retningslinjer.
Mange kommuner har svært ved at skaffe egnede boliger, og derfor bor de nye flygtninge ofte i midlertidige boliger af lav kvalitet i lange perioder. Huslejen for en midlertidig bolig er reguleret til et maksimumsbeløb, hvor kommunen så betaler en eventuel difference. Flygtninge har ikke længere noget krav på en permanent bolig, som de havde frem til 2019.
Økonomi
Flygtninge og deres ægtefæller har kun ret til Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse (tidligere integrationsydelse), som udgør cirka halvdelen af kontanthjælp, så længe de ikke har fundet arbejde. Der kan søges om tilskud til husleje, og kommunen kan også vælge at give tilskud til transport, tandlæge og andre særlige udgifter. Disse tilskud rammes dog af kontanthjælpsloftet. Læs mere om ydelser her. Som nyankommen har man mange udgifter, og det tager typisk mindst 2 år, før en flygtning kommer i fuldtidsjob. Derfor er flygtninge typisk blandt landets fattigste borgere.
Forsørgere (enlige eller par) får ydelsen nedsat med 2.000 kr pr. husstand efter 3 års lovligt ophold. På det tidspunkt har de opnået 50% af børnefamilieydelsen, som for flygtninges vedkommende har en optjeningsperiode på 6 år.
Retten til kontanthjælp opnås først efter 9 års lovligt ophold ud af de seneste 10 år samt 2 1/2 års fuldtidsarbejde. Læs mere her.
En særlig udgift, som kan være helt uoverskuelig for mange, er flybilletter og visum til ægtefælle og børn, hvis man er heldig at få tilladelse til familiesammenføring. Dette beløb betaler staten nemlig ikke længere, og flygtninge har ingen muligheder for at låne penge. Der kan være tale om 20-30.000 kr, hvis der er flere børn, og de kommer langvejs fra. Refugees Welcome yder et tilskud til dette pr. barn.
Job eller uddannelse
Kommunen er forpligtet til at lave en handlingsplan, og der vil være fokus på at gøre den nyankomne selvforsørgende hurtigst muligt. Der er mange forskellige muligheder, og de afhænger desuden af hvilken type opholdstilladelse, man har. Læs mere under de følgende kapitler.