Asyl og andre former for beskyttelse

Der findes forskellige former for asyl, som refererer til forskellige internationale konventioner. Desuden har Folketinget vedtaget to særlove for henholdvis afghanere (2021) og ukrainere (2022), som supplement til asylbestemmelserne.

Asylstatus

Konventionsstatus (K-status) er den stærkeste form for beskyttelse, og den relaterer direkte til FNs Flygtningekonvention. Subsidiær beskyttelse (B-status) kan man opnå, hvis man er i risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling, sådan som det er beskrevet i bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Torturkonvention. Læs om den danske asylprocedure her.

Tidligere var det ikke så vigtigt, hvilken asylstatus man havde. De to former for asyl blev givet for 5 eller 7 år i første omgang, og næsten automatisk forlænget. Men i 2015 blev den nye §7,3-status indført, som udgør en meget svagere beskyttelse end de andre to. Den giver ikke adgang til familiesammenføring de første 2 år, og man kan miste den igen så snart der bliver bare lidt mere sikkert i hjemlandet. Samtidig blev det også vedtaget, at ophold efter §7,2 kan inddrages, hvis forholdene i hjemlandet bedres – og der behøver ikke, som for §7,1, at være tale om en varig og stabil forbedring.

Hvis man har fået 7,2 eller 7,3-status, kan man søge om statusændring hos Flygtningenævnet. i 2016 klagede 134 personer med 7,3. Nævnet ændrede 26% af dem til 7,1 eller 7,2. Se mere om fordeling af status under Tal og statistik.

Alle asyl-opholdstilladelser forlænges automatisk (uden at man skal ansøge om det), men normalt kun med 2 år ad gangen. Forlængelsen kan være under behandling i mange måneder, og i den periode vil man have problemer med at rejse ud og ind af landet.

• §7,1: Konventionsstatus (2 års midlertidigt ophold, sværere at inddrage end beskyttelsesstatus, blåt konventionspas) 

Eksempler:
A) Politisk aktivist fra Iran, medlem af ulovlig studenterbevægelse, tortureret i fængsel.
B) Homoseksuel mand fra Uganda, aktivist. 
C) Ung mand fra Syrien, undveget militærtjeneste. 
D) Mand fra Eritrea, stukket af fra nationaltjeneste og forladt landet illegalt.

• §7,2: Individuel midlertidig beskyttelsesstatus (1 års midlertidigt ophold, gråt fremmedpas). 

Eksempler:
A) Kvinde fra Pakistan, skilt fra voldelig mand efter tvangsægteskab, flygtet pga. familiens planer om at dræbe hende. 
B) Mand fra Iran anklaget for utroskab med en gift kvinde, risikerer dødsstraf.
C) Mandlig læge fra Afghanistan, kidnappet af Taliban, forældre fået dødstrusler (efter august 2021: §7,1)
D) Kvinde fra Eritrea, forladt landet illegalt for at blive familiesammenført hertil.

• §7,3: Generel midlertidig beskyttelsesstatus (1 års midlertidigt ophold, gråt fremmedpas, ikke adgang til at søge familiesammenføring de første 2 år. Anvendes i praksis kun for syrere)

Eksempler:
A) Mor med barn, flygtet pga. den generelle borgerkrigssituation i landet.
B) Mand over 42 år fra Syrien, flygtet pga. den generelle borgerkrigssituation i landet.
C) Uledsaget mindreårig fra Syrien.

• §8: Kvoteflygtning (2 års midlertidigt ophold), kan gives af samme grunde som ovenstående.

Læs mere i Fokus-artiklen her om kvoteflygtninge eller genbosætningsflygtninge. Kort fortalt aftales en fast kvote med FN hvert år, og personerne udvælges individuelt fra 2-3 lande. Disse mennesker er allerede anerkendt som flygtninge og skal ikke gå i gennem asylproceduren, men bliver bosat direkte i de danske kommuner.

I 2015 satte Folketinget et midlertidigt stop for kvoteflygtninge, og i 2018 blev det vedtaget at gå helt væk fra den faste aftale med FN. Antallet af kvoteflygtninge bestemmes fremover hvert år af ministeren, minimum 0 og maksimum 500. I de 7 år fra 2015 til og med 2022 ankom således kun 235 kvoteflygtninge til Danmark i alt.

Fordeling mellem de forskellige status

Mere om §7,3

SR-regeringen vedtog i februar 2015 en ny, midlertidig beskyttelsesstatus, §7,3, særligt møntet på de syriske flygtninge, som ikke havde et individuelt problem, men udelukkende var flygtet pga. den generelle situation i hjemlandet. I årene efter fik ca 1/3 af syrerne tildelt denne status – og det gjaldt særligt kvinder og ældre. I alt har over 4.000 personer fået denne status.

Den giver ikke adgang til familiesammenføring de første to år, og frem til 2020 gav den heller ikke gratis adgang til videreuddannelse over gymnasieniveau (se artiklen "Over 4.000 flygtninge i Danmark har ikke ret til gratis uddannelse"). Desuden er retten til at blive skilt ikke helt klar, hvilket har betydet modstridende afgørelser ved domstole og i Familieretshuset. Endelig kan man miste den igen, så snart der bliver bare lidt mere sikkert i hjemlandet. 

I foråret 2019 inddrog Udlændingestyrelsen for første gang en håndfuld opholdstilladelser til syrere med §7,3. Det skete på baggrund af rapporter, som sagde, at den generelle sikkerhed i dele af Syrien var forbedret. Inden man får inddraget sin opholdstilladelse endeligt vil man dog altid blive indkaldt til interview igen, og sagen skal igennem Flygtningenævnet med gratis advokatbistand. 70% af inddragelsessagerne blev omstødt i Flygtningenævnet i 2022, og mange af de øvrige blev genåbnet senere. Ingen blev således sendt tilbage.

Da Assad-regimet faldt, blev alle forlængelser af asyl under §7,3 sat i bero. Læs mere om det i vores to artikler fra december 2024 og januar 2025.

Særloven for evakuerede afghanere

Læs mere i vores Fokus-artikler fra februar 2022 og juli 2022. Særloven er nu udfaset, og alle pånær ganske få har fået asyl under § 7,1 efterfølgende. En stor del af de evakuerede har dog valgt at forlade Danmark for en mere sikker fremtid i USA og England, hvor de fik permanent ophold efter kort tid.

Særloven for fordrevne fra Ukraine

Mens de evakuerede afghanere måtte vente i 8 måneder i asylcentrene, selvom de allerede var udvalgt som en særligt profileret gruppe i højrisiko, blev særloven for ukrainere behandlet i løbet af få uger, og ansøgerne kunne frit bosætte sig i kommunerne med ret til at arbejde fra første dag. Fleksibiliteteten og imødekommenheden overfor ukrainere har været overvældende, og burde være et eksempel til efterfølgelse for alle flygtningegrupper fremover.

Særloven er blevet forlænget flere gange, men opholdstiden under særloven tæller ikke, hvis man vil vil ansøge om permanent ophold. Det vil give store problemer, når alle de ca. 40.000 tilladelser udløber på samme dag, d. 17. marts 2026, og der må findes en løsning. De første asylsager om miltærtjeneste i Ukraine blev først afgjort i 2025, og ikke overraskende blev det afslag.