Fordeling og forskelle i de europæiske lande
Der er store forskelle på alle parametre i Europa, når det gælder flygtninge.
For det første har det pga. Dublin-aftalen stor betydning, hvordan landenes geografiske placering er i forhold til rejseruterne ind i Europa – man skal registreres i det første land, man ankommer til. Det sætter de yderste lande i en situation, hvor de får alt for mange – og de lande har ingen interesse i at gøre det så godt som muligt. I perioder er der lande, som ikke tager fingeraftryk konsekvent, og lande som man ikke kan sendes retur til pga. helt uforsvarlige modtageforhold.
For det andet er der stor forskel på, hvilke lande, flygtningene ønsker at være i – hvor har man familie, taler man sproget, er der en chance for at finde arbejde, hvad har man hørt om landet?
Den tredje faktor, som ikke vejer nær så tungt, handler om chancen for at få asyl, ventetid, indkvarteringsforhold osv. Procedurer, praktiske forhold og rettigheder varierer meget fra land til land. Det er denne faktor, de lokale regeringer forsøger at påvirke i en afskrækkende retning for at gøre sig mindre attraktiv, ofte i konflikt med love og konventioner.
Læs også Hvor mange tager Danmark imod sammenlignet med resten af Europa?
Landenes rygte er ikke altid udtryk for de reelle forhold. For eksempel står England højt på manges ønskeliste, men har et af de hårdeste og mest brutale asylsystemer i Europa, og usle arbejdsforhold. Ikke engang truslen om at blive sendt til Rwanda kunne afskrække folk fra drømmen om et godt liv i London.
For Danmarks vedkommende tror alle, at man skal vente flere år før man må søge familiesammenføring, selvom det kun gælder for en mindre del af dem, der får asyl. Generelt har landet opnået et meget negativt billede, som på mange måder overskygger virkeligheden.
Danmark har traditionelt haft en høj andel af asylansøgere fra farlige lande med seriøse konflikter, men til gengæld vurderet dem hårdere end vores nabolande. I dag er anerkendelsesprocenten dog høj. Se mere under Hvor stor er chancen for at få asyl?
TOP 5 NATIONALITETER, FORSKELLE I EU 2020
Som det ses i tabellen herover, er der stor forskel på, hvor de forskellige nationaliteter ender, hvilket til dels har en sammenhæng med tidligere kolonimagter og sprog.
Desuden er der store forskelle på, hvordan de forskellige lande i EU vurderer den samme asylsag, som det fremgår af den nederste graf, og desuden i, hvilke rettigheder man opnår som flygtning i landet.
Der er således tale om en høj grad af lotteri, når man søger om asyl i Europa. Nogle lande, fx Tyskland, får mange flere grundløse ansøgninger (især fra Balkanlandene) end andre, og derfor kan man ikke sammenligne anerkendelsesprocenten uden at dele den op på nationalitet. Læs mere i artiklerne Asylvurderinger er politisk påvirkelige og Flere afghanere afvises...
EU arbejder hen imod fælles retningslinjer for tildeling af asyl, mere ensartede rettigheder og en fair fordeling mellem medlemslandene. Desværre indeholder den nye EU pagt om asyl mange negative elementer, som vil udhule mange rettigheder. Danmark er pga. retsforbeholdet ikke en del af dette, og går på mange måder enegang på asylområdet.
