Hvor mange tager Danmark imod forholdsmæssigt?

Danmark og Europa

Antallet af nye asylansøgere i Europa har været stigende, efter at først EU-Tyrkiet aftalen og derefter Covid 19-restriktioner medførte to bratte fald.

Hver gang 1.000 mennesker søger asyl i Europa, ender kun ganske få i Danmark. Sådan har det været de sidste 8 år. Vi har de laveste antal nogensinde, og vi ligger på en 23. plads i EU+ målt pr. indbygger. Desuden har hver fjerde ansøger i Danmark allerede en anden opholdstilladelse – et fænomen, som ikke er nær så udbredt i andre lande.

Danmarks befolkning udgør 1 procent af Europas, og da den såkaldte 'flygtningekrise' toppede i 2015, modtog vi lidt flere end vores andel, nemlig 1,6%. Siden da har vi modtaget langt færre end vores andel, udregnet i forhold til befolkning. Desuden hører Danmark blandt de rigeste og mest velfungerende lande i Europa, så vi burde med rimelighed tage imod langt flere. Danmark har altid ledig kapacitet i asylcentrene, hvorimod mange andre lande slet ikke kan tilbyde indkvartering – i øjeblikket er Tyskland meget presset, og har endda bedt EUs asylkontor om hjælp med at behandle de mange sager. De modtog hele 350.000 ansøgere i 2023.

Vores to nabolande på begge sider, Sverige og Tyskland, har i årtier ligget blandt de lande i Europa, som har taget imod en uforholdsmæssigt stor del af flygtningene. Desto mere bemærkelsesværdigt er det, at Danmark nu befinder sig allernederst. For hver gang 1 person søgte asyl i Danmark i 2021, kom 6 til Sverige og 6 til Tyskland, målt per indbygger. 

NYE ASYLANSØGERE PR. 1 MIO INDBYGGERE, EU+ MARTS 2024

Billedet nedenfor er en illustration af 'flygtningekrisen'. I 2016 blev der givet det største antal opholdstilladelser til flygtninge siden 1995, og disse 4 lande var blandt dem, der gav flest pr. indbygger. Stadig et meget begrænset antal nye personer, set proportionelt. Forestil dig, at det er en stor, dansk folkeskole med 1.000 elever. Du kommer så og fortæller rektor, at der kommer 1-2 nye elever i år, og måske også næste år. De har brug for lidt ekstra hjælp i starten til at lære dansk og falde til. Tror du, rektor ville gå i panik og advare om en trussel mod skolens fremtid og kultur, og beslutte et totalstop for nye elever på ubestemt tid?

OPHOLDSTILLADELSER TIL FLYGTNINGE PR. 1.000 INDBYGGERE 2016, 4 LANDE

Antallet, som søger asyl i Danmark, har fulgt tendensen i det samlede Europa, uanset skiftende danske regeringer og politikker, som det ses af grafen nedenfor. Det pludselige dyk i nye ansøgninger, som skete i december 2015, var en direkte konsekvens af at Sverige indførte grænsekontrol. Kort efter kom der et fald i hele Europa, som skyldtes aftalen med Tyrkiet samt den øgede kontrol af EUs ydre grænser. Antallet i Danmark har dog holdt sig ekstremt lavt, selv efter at grænsekontrollen til Sverige blev til stikprøvekontrol. Det skyldes sandsynligvis mest det dårlige image, som Danmark har opbygget, og delvis at det er blevet meget svært at bevæge sig nordpå i Europa pga. grænsekontrol. Den lille stigning i 2022 skyldes mest gruppen af evakuerede afghanere.

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK OG EU 2008-2023
Bruttoansøgninger (bemærk målestoksforhold)

Om et land modtager mange asylansøgere hænger også sammen med den geografiske placering (fx Cypern, Italien og Grækenland), og hvor konsekvent landene tager fingeraftryk og registrerer indrejste, og er ikke nødvendigvis udtryk for et ønske hos ansøgeren. Således er mange endt i Danmark, selvom de var på vej til Sverige – men endnu flere er rejst igennem landet uden at blive registreret.

Bruttotallene i Europa er højere end de reelle tal, da mange er registreret i flere lande. Cirka hver fjerde asylansøger i Danmark bliver tilbageført til andre lande eller sendt retur til Danmark pga. fingeraftryk eller visum (Dublin-procedure), og en del får afvist deres sag umiddelbart af andre grunde.

Danmark og verden

Hvis man ser på antal flygtninge i verden pr. indbygger, ligger Danmark ekstremt langt nede, og et godt stykke under vores nabolande. Hvis man sammenligner ud fra landenes købekraft, ligger Danmark helt i bund. Danmark yder ikke nogen imponerende indsats, hverken på europæisk plan eller på verdensplan. Vi har endda reduceret vores antal af kvoteflygtninge. Og selvom Sverige og Tyskland har modtaget en stor del af Europas flygtninge, er det langt færre end nogle af de fattigste udviklingslande. 

På verdensplan er der nu ca. 120 millioner mennesker, som har været tvunget til at flygte fra deres hjem – af dem befinder langt de fleste sig stadig i hjemlandet som internt fordrevne. 43 mio er flygtet til andre lande, 69% af dem til et naboland. Det er udviklings- og mellemindkomstlandene, der huser de fleste af verdens flygtninge. Kun 25% befinder sig i højtudviklede områder, heraf endnu færre i Europa.

Mange af verdens flygtninge bor i de allerfattigste lande, bl.a. Bangladesh, Chad, DRC, Etiopien, Sydsudan, Sudan, Tanzania, Uganda og Yemen. Disse lande udgør 13% af verdens befolkninger og kun 1,25% af den globale GDP men huser ikke desto mindre 33% af verdens flygtninge.

En del lande er værtslande samtidig med at en del af deres befolkninger selv søger om asyl i andre lande – fx Colombia, Iran, Tyrkiet, Sudan. Læs mere i UNHCR Global Trends 2023.

NYE ASYLANSØGERE PR. 1 MILLION INDBYGGERE 2023
Udvalgte lande

3 ud af 4 flygtninge befinder sig i et naboland. Således befinder langt de fleste syriske flygtninge sig i Tyrkiet, Jordan og Libanon, mens de fleste afghanske flygtninge er i Pakistan og Iran. Colombia og Peru huser mange flygtninge fra Venezuela. Det lægger et enormt pres på lande, som i forvejen har rigeligt problemer med egne konflikter og med at brødføde deres egen befolkning. Verdenssamfundet bidrager langt fra nok til disse værtsnationer, og alt for få af de rige lande modtager alt for små kvoter via FN. Danmark har fx modtaget 500 kvoteflygtninge om året frem til 2015, og kun 279 i alt fra 2015 til maj 2024 (kun en enkelt person i 2023).

I 2023 kom de fleste nye flygtninge fra Afghanistan, Syrien og Venezuela, og et hastigt stigende antal er på flugt i og fra Sudan i 2024. Tallet for Ukraine er lidt faldende. Antallet af flygtninge, som ankom til et nyt værtsland, faldt voldsomt i 2020 (45% færre end 2019) pga. Corona-restriktioner, som gjorde det svært at rejse, og kvotefordelingen via FN gik næsten helt i stå.

Grafen herunder viser de lande, som husede flest flygtninge i 2020 (palæstinensiske flygtninge er opregnet separat). Kun ét af landene ligger i Europa. Der er tale om både nye flygtninge fra fx Syrien og Myanmar, og flygtninge som ankom tidligere fra fx Somalia og Afghanistan. Mange bor under usle forhold og har meget begrænsede rettigheder i værtslandene, og der er derfor ikke tale om bæredygtige og holdbare løsninger.

DE 10 LANDE, SOM HUSER DET STØRSTE ANTAL FLYGTNINGE + SKANDINAVIEN, 2023