En overdrivelse kan udelukke flygtninge fra asyl

Flygtningekonventionen forhindrer krigsforbrydere og kriminelle i at få asyl. Men flere eritreanske asylansøgere risikerer nu udelukkelse, fordi de har været fængselsvagter. De første sager afgøres 10. juni.

Iran 2009. Heftige demonstrationer breder sig i Teheran. Opstanden følges overalt i verden, og medierne flyder over med voldsomme billeder af den unge kvinde Nada, som dør i sin fars arme. Facebook-brugere udskifter deres profilbilleder med den grønne farve i sympati med hende og demonstranterne; der er opbakning fra Vesten og stor forståelse for dem, som kæmper for demokrati. 

Midt i demonstrationerne står et søskendepar. De er gået på gaden sammen med tusindvis af andre. Den religiøse milits Basij skyder denne dag fra taget af en moské, som de demonstrerer foran, og sammen med nogle andre skubber søskendeparret en brændende container hen foran døren. Måske der er mennesker derinde, de ved det ikke.

Eller - det er i hvert fald den historie, som de fortæller, da de som flygtninge kommer til Danmark. Og Udlændingestyrelsen meddeler dem, at de dermed er udelukket fra at få asyl. For tænk, hvis de har været skyld i, at folk blev brændt levende. 

”Det er den slags historier, som giver udelukkelse,” siger flygtningeadvokat Marianne Vølund, som i sin tid var advokat for søskendeparret.

”At de siger, at der kan have været mennesker inden i bygningen, er det springende punkt. Dog viste det sig, at de havde smurt tykt på for at vise alvoren af demonstrationerne. De havde slet ikke været så involveret, som de sagde, ligesom Amnesty International ikke kunne dokumentere, at der havde været mennesker inde i moskeen,” forklarer hun.

Praksis bør revideres
Selv om Udlændingestyrelsen gav søskendeparret udelukkelse i første instans, fik Marianne Vølund sagen omstødt i Flygtningenævnet, og de to iranere endte med at få asyl, blandt andet fordi det ikke kunne påvises, at de skulle have bragt andre menneskers liv i fare. Desuden mente man i Flygtningenævnet, at det ikke kunne forventes, at de skulle have afstået fra at deltage i demonstrationen på lige fod med andre. 

For Marianne Vølund er det netop en sag, der viser, hvor problematisk det er, at der ikke er advokater til stede under de første samtaler med det danske asylsystem. For ifølge flygtningeadvokaten var det oplagt, at søskendeparret skulle have asyl ud fra det, der i virkeligheden var sket, som godt nok var mindre voldsomt, men stadig alvorligt nok til, at søskendeparret havde brug for beskyttelse. Dermed er sagen et godt eksempel på, hvordan asylansøgere risikerer at udelukke sig selv, fordi de ”bare snakker løs og smører tykt på.” 

”Hvis du som vidne i en retssag kommer til at inkriminere dig selv, stopper dommeren dig, og så kan du bede om en advokat. Men Udlændingestyrelsen stopper ikke flygtningene, når de fortæller. Og før de ser sig om, er de blevet udelukket,” forklarer hun og fortsætter: 

”Den praksis mener jeg bør revideres. Når der overhovedet er mulighed for, at folk kan udelukkes for det, de fortæller, skylder man dem som minimum at forklare reglerne om udelukkelse. Selv så jeg dog helst, at de også fik tilbud om en advokat.”

Risiko for tålt ophold
Aktuelt er der flere sager i Danmark om eritreere, som Udlændingestyrelsen i første instans har udelukket fra at få asyl. Årsagen er, at de har været fængselsvagter i deres hjemland. Den 10. juni skal de to første sager for Flygtningenævnet, hvor det endeligt bliver afgjort, om de skal udelukkes. Men sagerne om Eritrea har et andet præmis, siger flygtningeadvokat Jens Bruhn-Petersen. Og det er graden af frivillighed og det faktum, at Eritrea er et diktatur.

”I disse sager spiller det en afgørende rolle, at man i Eritrea er tvunget til at være i National Service, ofte uden tidsbegrænsning – og man vælger ikke sit job. Desuden er det nærmest umuligt at flygte, fordi man bliver overvåget, og hvis man så rent faktisk flygter og pågribes, risikerer man sit liv,” forklarer Jens Bruhn-Petersen.

National Service i Eritrea er en slags civiltjeneste, hvor man ifølge loven skal tjene op til 18 måneder, men i praksis ofte tjener i op til 10 år. Netop jobbet som fængselsbetjent er en del af National Service, og i og med at Eritrea er et diktatur, er både militærtjeneste og civiltjeneste tvungen. Det betyder, at hvis man nægter, risikerer man tortur og overgreb og i værste fald sit liv.

”Hvis disse personer udelukkes, fordi de har været fængselsvagter, kommer de på tålt ophold, da de ikke kan sendes hjem. Og det er en stor belastning at være det. For udover at man ikke kan rejse hjem til sit eget land, kan man heller ikke flytte andre steder hen,” forklarer Jens Bruhn-Petersen og fortsætter: ”Set i sammenhæng med, at man er blevet tvunget ind i sit erhverv, er det ekstra belastende. For der er jo ingen bagkant på tålt ophold.”

Eftersøgt for massedrab boede i Sorø
Om man som flygtning ender med at få udelukkelse kommer ofte an på, hvor troværdig man er, når man fortæller sin historie. Eller hvor god man er til at lyve og huske det, man før har fortalt. Men man kan også blive udelukket for kriminalitet begået i Danmark. Det er Flygtningekonventionens artikel 1F, som kan udelukke flygtninge i at få asyl, men også Udlændingelovens paragraf 10 stk. 2 kan influere. Og hvis vedkommende ikke kan sendes hjem – for eksempel på grund af krig eller forfølgelse i hjemlandet – kommer denne på tålt ophold. Pt. er der 68 på tålt ophold, og kun én har fået sin sag omstødt efter otte år på tålt ophold.

Baggrunden for udelukkelsesreglerne er, at man i FNs Flygtningekonvention har bestemt, at nogle mennesker har gjort noget, der er så slemt, at de ikke fortjener flygtningestatus. Spørgsmålet i Flygtningenævnet den 10. juni bliver, om man kan udelukke og sætte folk på tålt ophold, når de ikke reelt har haft et valg i deres foretagende. 

Der har dog også været flere sager i Danmark, hvor krigsforbrydere helt bevidst har udgivet sig for at være almindelige flygtninge. Den første af dem var sagen om bosnieren Refic Sadic. Han var kommet til Danmark som flygtning under krigen i Eksjugoslavien, og i november 1994 blev han idømt otte års fængsel for krigsforbrydelser begået i en kroatisk fangelejr. Intet mindre end 50 vidner genkendte ham. 

Også Innocent Sagahutu kom til Danmark som flygtning efter borgerkrigen i Rwanda. I omkring 1998 slog han sig ned i Skjern med sin kone og to børn, og i 2000 blev han arresteret, mistænkt for at være en af de hovedansvarlige for folkedrabet i Rwanda, hvor flere end 800.000 blev dræbt. Samme år blev han udleveret til retsforfølgelse ved den særlige FN-tribunal for folkedrabet, og medierne døbte ham ’Slagteren fra Skjern’. I 2004 begyndte retssagen mod ham, og i 2011 blev han idømt 20 års fængsel for sine forbrydelser mod menneskeheden. 

Også en anden berygtet krigsforbryder har kaldt Danmark for sit hjem. I 1996 og frem til marts 2003 boede den tidligere irakiske hærchef Nazar al-Khazraji med sin familie i den sydsjællandske by Sorø, selv om han var eftersøgt for massedrab på 100.000 kurdere i Irak under Iran-Irak-krigen i 1980erne. I 2003 forsvandt han sporløst, og sidste år, efter at været eftersøgt af Interpol i mere end ti år, udgav han en erindringsbog. Interpol har dog stadig ikke formået at finde ham.

Forskel på tortur og latrinspande
Sagerne fra Danmark bekræfter, hvorfor udelukkelsesparagraffen findes i Flygtningekonventionen. For i den demokratiske del af verden er det afgørende, at krigsforbrydere retsforfølges og straffes - hvorfor nazister stadig retsforfølges for forbrydelser de begik for over 70 år siden. Og det er netop sådan, det bør være, men hvor der ingen tvivl er i en sag om, hvorvidt en hærchef skal udelukkes, kan man måske diskutere de mindre fisk, siger juridisk konsulent i Amnesty, Claus Juul.

”Der skal ikke være tvivl om, at vi i Amnesty mener, at krigsforbrydere skal udelukkes fra at få asyl. For asyl er en hel særlig gave, og hvis du for eksempel har begået tortur eller har halshugget folk, er der ingen smuthuller hos os,” siger Claus Juul.

Han mener, at det i sagerne om de eritreanske fængselsvagter vil være et spørgsmål om troværdighed, hvorvidt de bliver udelukket.

 ”Hvor meget skal der til for, at en underordnet ansat bliver set som aktiv medansvarlig for styrets forbrydelser? Der er jo forskel på, om du som fængselsvagt har været torturbøddel eller har tømt latrinspanden, og der er også det perspektiv, at eritreerne lever i et diktatur. For hvad kan man så forvente af folk? Kan man forvente, at de deserterer og så ender i fængsel? Kan man forvente, at de sætter livet på spil for at forhindre, at det går ud over andre, ” siger Claus Juul og tilføjer: 

”Det er måske en lidt luksuriøs holdning at sige til folk, at de skulle have taget et andet job, når man selv kommer fra et demokrati med kontanthjælp, men det kan godt være, at det er det, der vil ske. Så det bliver interessant at se, hvor Danmark vælger at trække grænsen.” 

FAKTA

Om udelukkelse

En flygtning kan blive udelukket fra at få asyl, hvis vedkommende har begået noget kriminelt i sit hjemland eller Danmark, som er så alvorligt, at han eller hun ifølge FNs flygtningekonvention ikke kan få flygtningestatus. Det kan eksempelvis være krigsforbrydelser, drab, narkosmugling eller lign.

Det kan dog også være andre udelukkelsesgrunde såsom at have udsat andre mennesker for fare eller haft et job som fængselsbetjent. 

Det er Flygtningekonventionens artikel 1F, som kan udelukke flygtninge i at få asyl.

Men også Udlændingelovens paragraf 10 stk. 2 kan influere, hvis der er mistanke om alvorligere kriminalitet uden for landet, og det ikke er omfattet Flygtningekonventionens bestemmelser.

Udlændingestyrelsen udelukker en flygtning fra at få asyl i første instans.

Flygtningenævnet kommer med den endelige afgørelse, som ikke kan ankes.

Udelukkelse i første instans bliver bestemt udelukkende ud fra, hvad flygtningen fortæller, og hvorvidt Udlændingestyrelsen anser det for troværdigt. 

Om tålt ophold

Tålt ophold betyder, at en person enten er udelukket fra at få asyl i Danmark eller er blevet udvist på grund af kriminalitet, men ikke kan sendes ud af Danmark uden at risikere forfølgelse, dødsstraf eller anden umenneskelig behandling. 

Der er i øjeblikket 68 personer på tålt ophold. 57 er pålagt at opholde sig i Center Sandholm. (Tal fra Justitsministeriet, maj 2015). 

Når man skal opholde sig i Center Sandholm, betyder det i praksis, at personen skal bo i asylcentret, har meldepligt hos politiet hver dag, ikke må arbejde eller studere, må ikke modtage ydelser og er henvist til at spise sine måltider i kantinen. 

Der er ingen bagkant på tålt ophold. Meningen er, at når man kan udvise folk, skal de udvises. Men ingen på tålt ophold er blevet udvist til deres hjemland i otte år.

En opgørelse fra Rigspolitiet og Udlændingestyrelsen fra marts 2015 viser, at 14 af dem, som er på tålt ophold, er forsvundet.

Kilder: Justitsministeriet, Udlændingeservice, Rigspolitiet, FNs Flygtningekonvention.