Trods afslag: Romaer søger fortsat asyl i EU
Siden 2009 har romaer fra det tidligere Jugoslavien udgjort en stor del af asylansøgerne i EU, selvom ingen af dem opnår asyl. Men proceduren møder kritik.
I årevis kom der meldinger fra organisationer om, hvordan roma-befolkningerne i det tidligere Jugoslavien oplevede diskrimination og til tider systematisk forfølgelse. Men der skulle en kraftig stigning af asylansøgere til, før EU råbte vagt i gevær.
Tilstrømningen af romaer begyndte i 2009 og 2010, samtidig med at EU havde ophævet de strikse visumregler, der hidtil havde været gældende. De nye asylansøgere fra det tidligere Jugoslavien søgte lykken i blandt andet Danmark, og historier om, hvordan ’horder’ af fattige og desperate mennesker ankom til EU for at ’udnytte’ asylsystemet spredte sig i medierne med lynets hast. For kunne romaerne ikke opnå asyl, blev de blot boende i asylcentrene, så de kunne få den økonomiske bonus, de fleste EU-lande gav dem med for at udrejse. For så godt som alle blev afvist, men hvert år kom flere til.
I november 2013 udsendte Europarådets menneskerettighedskommissær Nils Muiznieks en rapport, der dokumenterede, hvordan flere af landene på det vestlige Balkan systematisk bryder menneskerettighederne for at holde folk fra at rejse til EU. Ifølge Nils Muiznieks fik romabefolkningen i flere af landene på det vestlige Balkan ligefrem deres pas eller billetter konfiskeret af myndighederne eller blev fysisk fjernet fra fly i et forsøg på at mindske strømmen.
”Efter disse lande oplevede en visumfrihed til EU-landene, blev de sat under massivt pres, både fra EU og enkelte EU-lande, for at minimere antallet af asylansøgere. Som et resultat af det her pres tog de sig lige lovlig mange friheder, der er problematiske fra et menneskerettighedssynspunkt, for at begrænse retten til at forlade et land for især romabefolkningen. I for eksempel Makedonien har der de sidste par år været sager, hvor så mange som 7000 personer er blevet nægtet retten til at rejse,” fortæller Nils Muiznieks.
Massedeportation fra Danmark til Serbien
Da flygtningestrømmen mod EU begyndte nogle år tidligere, lød det fra EU, at man ville genoverveje visumfriheden for landene, hvis ikke disse hurtigt fik styr på situationen. Samtidig lagde EU et massivt pres på landene på Balkan for at forhindre folk i at rejse mod EU. Derfor blev en række aftaler indgået mellem de berørte lande og enkelte EU-lande, inklusive Danmark. For eksempel indgik Danmark en aftale med Serbien, der indebar, at Danmark udførte sin hidtil største massedeportation af afviste asylansøgere – ikke mindre end 560 personer blev udvist til Serbien bare det første halvår af 2013.
Grunden til at Danmark kunne udvise så mange så hurtigt, hang sammen med, at Danmark havde aftalt med Serbien, at de skulle være et såkaldt ”sikkert tredjeland”, og dermed kunne man sagsbehandle asylansøgere fra Serbien under kategorien Åbenlyst Grundløse Hastesager (ÅGH). I dag betyder det, at Danmark frit kan afvise og udvise asylansøgere uden reel sagsbehandling. Men asylansøgerne fra Balkan bliver ved med at komme. For livet i asylcentret er trods alt bedre, end det romaerne kommer fra. Så for at løse problematikken og mindske incitamentet til at søge asyl i første omgang, kommer romaerne nu på kantineordninger uden lommepenge, mens deres sag blev behandlet. Samtidig har Serbien forpligtet sig til, gennem omfattende oplysningskampagner, at forsøge at hindre folk i at tage af sted til med henblik på at søge asyl.
Men det er problematisk at afvise alle asylansøgere fra et givent land over en kam og bruge ÅGH-kriteriet, mener Nils Muiznieks. Retten til at søge asyl er nemlig en individuel ret, der skal undersøges på individuel basis.
”Der er rent faktisk nogen af de her mennesker, der har fået asyl, så der er et behov for beskyttelse – ikke et stort behov, men asyltallet veksler mellem to og 12 procent, ligesom 12 procent af alle asylansøgninger fra Albanien sidste år (2012, red.) blev anerkendt,” forklarer Nils Muiznieks og fortsætter:
”Særligt når det gælder roma-befolkningen og den massive sociale eksklusion, vold, diskrimination, de oplever, er det tydeligt, at hver sag må eftertjekkes på individuel basis. Det er baggrunden for, at jeg mener det er særdeles risikabelt bare at sige: Du er fra det og det land, så du har ingen ret til at søge asyl.”
Ingen adgang til sundhedsvæsenet
Romabefolkningen er blandt de mest marginaliserede grupper i Serbien. Man regner med, at befolkningsgruppen består af mellem 108.000 – 450.000 mennesker, og dermed er den største minoritetsgruppe i landet. Her lever de i udpræget fattigdom - mere end halvdelen under fattigdomsgrænsen, og hovedforsørgeren i familierne har kun i 18 procent et job, ligesom en betydelig del bor i uformelle lejre, uden adgang til basale ting som vand, elektricitet og varme.
Herudover er alarmerende mange, både børn og voksne, analfabeter, og kun godt hvert femte barn har afsluttet grundskolen. Den manglende skolegang skyldes formentlig en kompleks blanding af tradition, og i særdeleshed familiernes økonomiske situation samt forældrenes eget uddannelsesniveau. Dette kombineret med samfundets manglende forståelse for de problematikker romabefolkningen står med - for eksempel at romaerne ofte mangler personlige dokumenter. Det er heller ikke ualmindeligt, at når romabørnene sendes på specialskoler for mentalt handicappede, når de endelig kommer i skole.
Udover diskrimination og en udpræget negativ stereotypisering af romabefolkningen og en række sager om politibrutalitet, er en anden udfordring, at mange romaer hverken har adgang til sundhedsvæsen eller social hjælp. Som et eksempel kan der peges på, at mens 97 procent af de serbiske småbørn generelt er vaccineret mod almindelige børnesygdomme, gælder det kun for 20-30 procent af romabørnene. Herudover flygtede ca. 45.000 romaer til Serbien under den blodige konflikt i Kosovo, og de har den dag i dag problemer med overhovedet at få registreret deres ophold, hvorfor mange romaer er nødt til at bevæge sig på det grå og sorte marked for at overleve.
Mod FNs ønske
I 2013 kom 466 serbiske asylansøgere til Danmark. 0 procent fik asyl. Alligevel bliver romaerne ved med at komme. I dag fraråder FN, at man udviser flygtninge til Serbien. For ifølge UNHCR er de ikke et såkaldt ’sikkert tredjeland’, og asylsystemet i Serbien kan ikke håndtere det kraftigt voksende antal flygtninge. Alligevel prioriterer en række EU-lande tilsyneladende at beskytte egne interesser og beholder derfor Serbien på listen over sikre tredjelande. Også Tyskland, der er det EU-land, som modtager flest asylansøgere fra Serbien, har nu tilføjet landet til deres liste.
Nils Muiznieks er bekymret for udviklingen. Han mener, at EU bør være bannerfører og leve op til de forpligtelser, de indgår, fremfor den praksis EU-landene udviser pt.
”EU taler meget om menneskerettigheder, men fører ind imellem en politik, der ikke lever særlig godt op til det. Derfor må jeg og andre hele tiden søge at minde EU og EU-landene om deres forpligtelser, også overfor nabolandene,” siger han.
Fakta
Amnesty rapport april 2015: 'Roma still waiting for adequate housing'
Antal asylansøgere fra Serbien i DK:
2008: 61
2009: 151
2010: 247
2011: 192
2012: 559
2013: 466
Anerkendelsesprocent 0 %