Afghanere og irakere får oftere afslag i Danmark

Chancen for at få asyl er markant bedre i vores nabolande for de to nationaliteter

En sammenligning mellem anerkendelsesprocenten for afghanere og irakere i første halvdel af 2015 viser, at Danmark er helt ude af trit med vores nabolande Sverige, Tyskland og Norge, når det gælder vurderingen af beskyttelsesbehov for de to grupper, hvorimod variationerne er små mht. eritreere og syrere.

Anerkendelsesprocent for fire nationaliteter, Danmark og nabolande, jan-jun 2015

Det er overraskende store forskelle blandt fire europæiske lande, som har høje standarder for retssikkerhed og sagsbehandling. Eksemplet viser, at en fælles asylprocedure for hele EU er nødt til at være på plads, inden man kan fordele flygtninge i kvoter mellem landene. Hvis det bliver tilfældigt, hvilket europæisk land, en flygtning ender i, bør afgørelserne foretages af et centralt agentur. Samtidig bør der indføres mere ensartede rettigheder for permanent ophold, familiesammenføring og økonomisk støtte.

Dublin-forordningen udgør allerede et lotteri for, hvor en asylsag skal afgøres, afhængigt af, hvor en ansøger tilfældigvis har fået taget fingeraftryk. Den nye fordelingsnøgle indeholder en endnu større vilkårlighed, da man trods alt selv kan forsøge at undgå fingeraftryk til en vis grad.

En ny måling for DR viser, at 49% af danskerne er helt eller delvist enige i, at Danmark har et særligt ansvar over for flygtninge fra konflikter, Danmark selv har deltaget i – for eksempel krigen mod Taliban eller Islamisk Stat. Dette står i modstrid med afgørelserne i afghanske og irakiske asylsager. Men de to ting har intet med hinanden at gøre. Asylsager bør ikke afgøres ud fra politiske hensyn eller folkestemninger, men ud fra en vurdering af personens troværdighed og personlige beretning sammenholdt med baggrundsoplysninger om hjemlandet fra bla. UNHCR og menneskerettighedsorganisationer. 

Afghanere

Antallet af afghanere er steget voldsomt for nylig – flere afghanere end syrere søger nu asyl i Norge og Sverige. I Norge er der de seneste tre uger kommet 2.200 asylansøgere fra Afghanistan og i Sverige søgte mere end 4.000 afghanere om asyl i sidste uge. 

I Danmark har foreløbig 563 afghanere søgt om asyl i år, men i de første måneder var det kun 25-50 om måneden, hvorimod september steg til 236. Tallet for oktober er ikke optalt endnu. Afghanere har for nogle år siden udgjort den største gruppe asylansøgere i Danmark, men andelen har været faldende frem til stigningen i år.

antal afghanske asylansøgere i Danmark 2011-2015

Flere erfarne udlændingeretsadvokater undrer sig over, at procenten er så høj i vores nabolande, og kan ikke finde en fornuftig forklaring på de store forskelle. De danske myndigheder giver normalt asyl til dem, der er konkret forfulgt, hvis de anses for troværdige. Det gælder bla. ansøgere, som har været ansat hos myndighederne (fx politi, militær, embedsværk) og er blevet udsat for trusler eller overgreb fra Taliban. Desuden kan kristne konvertitter og ateister få asyl.

Dem, der får afslag for tiden, er ofte private konflikter pga. ægteskab eller jordbesiddelser. Deres historier er ret enslydende og kan virke fabrikerede – måske stammer de fra smuglerne. Men de bygger på sande historier, og det kan være svært at skelne mellem original og kopi. En tilbagevendende historie er et par, som fortæller at kvinden var lovet bort til en lokal kommandant men blev forelsket i en anden mand, at de indledte et forbudt forhold og måtte stikke af, da det blev opdaget, og at kommandanten nu truer med at slå dem ihjel. Disse historier afvises ofte som utroværdige og konstruerede.

En stigende andel af de afghanske asylansøgere er uledsagede mindreårige – alle sammen drenge. I 2014 kom der 61 af dem, hvilket svarede til 19%. I de første 9 mdr. af 2015 er tallet allerede oppe på 248, hvoraf halvdelen ankom i september måned, og andelen er nu på 44%. De fleste får vurderet deres asylsag på lige fod med de voksne, men ganske få får ophold fordi de ikke har noget familiemæssigt netværk at vende tilbage til – denne opholdstilladelse ophører imidlertid, så snart de fylder 18. Der blev kun givet 156 opholdstilladelser i alt til uledsagede mindreårige i 2014, og kun 18 var til afghanere.

Sverige gav i 2014 asyl til 91% af de uledsagede mindreårige fra Afghanistan, og dette kunne være en del af forklaringen på de store forskelle mellem Danmark og Sverige, eftersom de uledsagede udgør næsten halvdelen af de afghanske asylansøgere i Sverige i øjeblikket.

Irakere

Antallet af irakiske asylansøgere til Europa er også stigende. I Danmark søgte 151 irakere asyl sidste år, og i år er der allerede kommet 504.

Irakere har gennem årene også fået meget forskellig grad af beskyttelse i Europa. I 2008 svingede det sågar fra 0% i Grækenland til 100% i Finland, og Danmark lå dengang på 46%. Blot to år tidligere, i 2006, var det kun 2% af irakerne, der fik asyl i Danmark. Mellem 2006 og 2008 var anerkendelsesprocenten for irakere stærkt stigende i Danmark og Tyskland, og omvendt faldt den drastisk i Sverige – fra 90% til 42%. Se oversigt fra Dansk Flygtningehjælp 2008.

Sidste år var anerkendelsesprocenten for irakere i Danmark på 11%, og i år er den foreløbig på 28%. Dem, der kommer fra IS-kontrollerede områder, får typisk asyl, hvorimod den generelle vold i Irak ikke er tilstrækkeligt. Kristne irakere har haft en større chance for asyl siden 2008.

Blandt irakerne udgør de uledsagede mindreårige ikke en stor andel, og de store forskelle mellem vurderingerne kan derfor ikke have noget at gøre med lempeligere adgang for dem.

Kilder: Udlændingestyrelsen, Eurostat, dr.dk