Nye krav til dansk statsborgerskab

Få styr på de nye stramninger, som desværre vil udelukke mange fra nogensinde at at få et dansk pas

Regeringen har vedtaget nye krav til statsborgerskab med stemmer fra Venstre, Liberal Alliance, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Konservative. Med så bredt et flertal er der ikke udsigt til at få ændret reglerne foreløbig, uanset hvordan den næste regering bliver sammensat.

De nye regler gælder fra 15. oktober 2015. Læs mere på ministeriets hjemmeside her.

Hvordan er proceduren?

Man kan blive dansk statsborger på to måder: hvis mindst én af ens forældre er dansk statsborger, eller hvis man selv søger om at opnå det, uafhængigt af forældrene.

Danmark har en meget usædvanlig måde at behandle statsborgerskab på. Man optages formelt på et lovforslag, som skal vedtages med flertal i Folketinget. Disse fremsættes kun to gange om året, og det seneste blev udskudt pga. folketingsvalget. I de fleste andre lande behandles statsborgerskab administrativt på samme måde som fx permanent opholdstilladelse, og Danmarks krav er nogle af de strengeste i verden. I Sverige kan man fx ansøge allerede efter 4 års ophold, og kravene kan de fleste leve op til.

Sagsbehandlingstiden vil typisk være mindst et år.

Tilbagevirkende kraft

Ganske opsigtsvækkende gælder kravene i praksis med tilbagevirkende kraft, idet alle ikke-færdigbehandlede ansøgninger om statsborgerskab fra de seneste 14 måneder skal gå om, selv om ansøgerne har opfyldt gældende krav, da de søgte. Det gælder for 1.950 personer. En del har endda modtaget brev om at de opfyldte betingelserne og kunne forvente at få statsborgerskab ved næste lovforslag. 3.300 sager blev udskudt fordi der blev udskrevet folketingsvalg. Dispensationer pga. sygdom, som Folketingets udvalg allerede havde givet, hang også i en tynd tråd, men blev fastholdt med et spinkelt flertal, de afgørende stemmer fra LA.

Nye stramninger:

• Sprogkrav hæves fra bestået Prøve i Dansk 2 (PD2) til Prøve i Dansk 3 (PD3). Ansøgere, der har været selvforsørgende i 8 1/2 år inden for de seneste 9 år kan dog søge dispensation om kun at bestå PD2. Bestået 9. eller 10. klasses afgangsprøve med minimum 6 i gennemsnit eller studentereksamen/HF er også tilstrækkeligt. Børn under 12 år er undtaget.

• Den nuværende statsborgerskabsprøve med 30 spørgsmål, hvor man skal svare rigtigt på mindst 22, erstatttes af en ny indfødsretsprøve med 40 spørgsmål, hvor de 32 skal besvares korrekt. Børn under 12 år er undtaget.

• Krav til selvforsørgelse hæves, så ansøgere nu skal have været selvforsørgende i 4 1/2 år inden for de seneste 5 år.

• Karensperioder for kriminalitet hæves med 50% (se eksempler nedenfor)

• Sværere at få dispensation, hvis man ikke er stand til at opfylde kravene. Fremover vil der kræves erklæring fra en speciallæge.

• I 2014 vedtog SR-regeringen lettere adgang for børn og unge, som var født og opvokset i Danmark. Denne adgang bliver nu fjernet igen, og børn over 12 år skal nu leve op til samme krav som voksne.

Uændrede krav:

• Man skal have opnået permanent opholdstilladelse.

• Man skal afgive en tro- og love erklæring om loyalitet overfor Danmark.

• Man skal have haft 9 års lovligt ophold i Danmark (8 år for flygtninge). Hvis man er gift med en dansk statsborger, kan man søge efter 6 års ophold.

• Unge, som er kommet til landet før de fyldte 15, kan søge når de fylder 18 år, hvis de har taget en dansk uddannelse.

• Hvis man har afsluttet en uddannelse af dansk karakter på mindst 3 år, kan man søge efter 5 års ophold.

• Kriminalitet: alt efter lovovertrædelsens alvor vil man enten få en karensperiode fra 3 til 19 år eller blive udelukket for evigt fra statsborgerskab (se mere under Karantæne).

• Man må ikke have forfalden gæld til det offentlige (afbetalingsaftaler accepteres).

• Man skal være selvforsørgende (se Nye stramninger), og må ikke have modtaget kontanthjælp det seneste år, og ikke sammenlagt mere end 6 mdr indenfor de seneste 5 år.

• Man skal bestå en Prøve i Dansk, se Nye stramninger.

• Man skal bestå en prøve i danske samfundsforhold, kultur og historie (tidligere Statsborgerskabsprøven, fremover Indfødsretsprøven, se Nye stramninger).

• Statsløse børn og unge under 21 år har særlige muligheder (se mere her).

• Siden 1. september 2015 er det ikke længere et krav, at man skal afgive sit tidligere statsborgerskab, da man nu tillader dobbelt statsborgerskab.

• Det koster 1.000 kr at ansøge, og man ansøger på nærmeste politistation, hvor man man få skemaet udleveret. 

KARANTÆNE:
Det koster en bøde på 3.000 kr at køre mellem 50 og 59 procent mere end det tilladte på en landevej eller i byen, hvilket indtil nu har udløst en treårig karantæneperiode i forhold til statsborgerskab. Denne periode stiger nu til 4 1/2 år. Hvis man får en bøde (uanset beløb) for besiddelse af euforiserende stoffer (inkl. hash), giver det 6 års karantæne. Spritus- eller promillekørsel (uanset bødestørrelse) giver karantæne på 4 1/2 år.

Hvorfor er statsborgerskab så vigtigt?

Dansk statsborgerskab giver adgang til at få et dansk pas, stemmeret til Folketingsvalg, opstillingsret til Folketinget, adgang til ansættelse som tjenestemand (fx i politiet og militæret) og at repræsentere Danmark som sportsudøver. Man bliver samtidig EU-borger med de rettigheder, som følger med det – fx at kunne bosætte sig i et andet EU-land. Desuden beskytter statsborgerskabet mod udvisning (det gør permanent ophold ikke).

Hvis man ikke har dansk pas, har man enten sit nationale pas fra fødelandet, eller et konventions- eller fremmedpas udstedt af Danmark. Det kan gøre det meget svært at rejse udenfor Schengen-området. Følelsesmæssigt har det danske pas også en stærk betydning for mange.

Man har et standpunkt, til man tager et nyt…

2013: Mette Bock (Liberal Alliance): "Hastighedsovertrædelser er under bagatelgrænsen, i forhold til hvad der kan koste udsættelse af statsborgerskab, for det at køre for stærkt i din bil er en alvorlig sag, men det er jo ikke kriminalitet i forhold til straffeloven."

2011: Astrid Krag (dengang SF, nu Socialdemokraterne): ”Dansk 3 er målrettet folk, der har en lang, videregående uddannelse. Vi mener, at man kan være en lige god dansker, om man er ufaglært eller akademiker. Det sprogkrav er noget værre snobberi".

2013: Daværende justitsminister Morten Bødskov (Socialdemokraterne): "De krav, der stilles, skal være rimelige, og de skal være mulige at indfri, hvis man gør en stærk indsats. Med den nye aftale [lavere krav 2013, red.] har vi givet den enkelte en bedre tilskyndelse til at integrere sig, fordi kravene nu er mere realistiske."  

Hvad mener REFUGEES.DK?

De nye krav, især kravet om at bestå Prøve i Dansk 3 (PD3), vil udelukke en stor del af mennesker i Danmark fra nogensinde at få dansk pas. Uanset vilje og anstrengelser, så er det ikke muligt for alle at bestå PD3, da det afhænger af, hvilken skolegang man har bag sig fra hjemlandet (læs mere om danskuddannelserne her). Det er kun ca. 35%, der går på DU3, som leder til PD3 (ca. 50% går på DU2, som leder til PD2, og ca. 15% på DU1 som leder til PD1).

De høje krav til selvforsørgelse er også en forhindring for mange, især for kvinder uden erhvervserfaring/uddannelse og for flygtninge. Disse grupper har dårligere chancer på det danske arbejdsmarked end andre.

Det er også meget skuffende, at den lettere adgang for børn og unge bliver fjernet. Mange børn og unge med udenlandske forældre er fortvivlede over, at de ikke kan komme med på udlandsrejser og ferier sammen med deres klassekammerater, og at staten ikke anerkender, at de hører til her i landet. Nu skal børn ned til 12 år bestå den nye Indfødsretsprøve eller indsende en udtalelse fra skolen om deres kendskab til dansk kultur osv.

Forskning viser, at statsborgerskab har en positiv effekt på integrationen, og i Sverige og Canada opfordrer man borgere til at søge hurtigst muligt. Torben Møller-Hansen fra Foreningen Nydansker siger til Berlingskes Nyhedsbureau: »Det er en gevinst for Danmark, når de her mennesker tilbydes et statsborgerskab. Det er noget, der giver ekstra værdi og et ekstra rygstød i forhold til at kunne bidrage til samfundet, både økonomisk og mentalt.«

Navnlig for flygtninge betyder statsborgerskab i det nye hjemland alverden. Når kravene bliver umulige at leve op til, opfattes det som om man ikke er velkommen, og som om man for evigt er mindre værd end de indfødte, uanset hvor længe man har været her.

Der er også tale om et demokratisk problem, når man udelukker den del af befolkningen fra at stemme, som har den dårligste tilknytning til arbejdsmarkedet og den laveste grad af uddannelse. Der er allerede nu 450.000 borgere i Danmark, som ikke har stemmeret til Folketinget. Og i øjeblikket har kun 2 medlemmer af Folketinget anden etnisk baggrund end dansk.

Sammenholdt med den nye integrationsydelse tegnes der et billede af bevidst, statslig diskrimination.