Sverige har tjent 900 mia på indvandring

På trods af det store antal flygtninge i Sverige, er indvandringen stadig en indtægt for landet samlet set.

Bragt på dn.se 1. juli 2015, oversat fra svensk med tilladelse. 

Indvandringen har været en god forretning for Sverige. Uden efterkrigstidens tilskud af udenlandsk fødte skattebetalere havde skattekisten savnet gennemsnitligt 65 mia (svenske kroner, red.) om året. Vi ville ikke have haft råd til lige så mange veje, jernbaner, forskning og forsvar.

Gevinsten i dag er betydeligt mindre end i 1960'erne og 1970'erne, men gruppen med udenlandsk baggrund dækker stadig sine egne udgifter. Det fastslår en rapport fra tænketanken Arena Idé, som Arenas cheføkonom Sandri Scocco præsenterede i Almedalen 1. juli.

– Det betyder, at Sverigedemokraternes idé om at finansiere forsvarsudgifter og redde ældreomsorgen gennem mindre indvandring helt enkelt ikke stemmer, siger Scocco.

Sammen med lektor i økonomisk historie Lars Frederik Andersson ved Umeå Universitet har han regnet på indvandringens omkostninger og indtægter hvert år siden 1950 og kommet frem til en sammenlagt gevinst på 900 milliarder svenske kroner. Uden indvandrere havde Sverige i dag haft 2,5 mio færre indbyggere, og økonomien havde været cirka en femtedel mindre. 

Gevinsterne var naturligvis betydeligt større for 40-50 år siden, da arbejdskraftindvandrere fra Europa fyldte de svenske fabrikker.

– Lidt forenklet kan man sige, at indvandringen historisk set frem for alt har betalt for de fælles investeringer i forsvar, infrastruktur og grundforskning, siger Sandro Scocco.

At indvandringen fortsat skulle kunne betale sig – trods mange nye indvandrergruppers høje arbejdsløshed og store afhængighed af kommunal forsørgelse – bygger Scocco og Andersson på det faktum, at den 1,6 mio store gruppe, som er født i udlandet, har færre udgiftskrævende ældre og flere i den arbejdsdygtige alder end den gruppe, som er født i Sverige.

Derfor kan de udenlandsk fødte – trods lavere arbejdsfrekvens – finansiere samfundets udgifter til gruppens eget forbrug af samfundstjenester og overføringsydelser. Det er tilstrækkeligt, at cirka seks ud af ti mellem 15 og 74 år har et arbejde og betaler skat for at de udenlandsk fødtes regnskab skal gå op. Arbejdsfrekvensen er i dag 59 procent.

For at gruppen af personer født i Sverige skal kunne betale for "sine" gamle kræves derimod, at omkring syv ud af ti har et job og betaler skat, dvs. 66-68 procent. I 2014 lå arbejdsfrekvensen for de indfødte svenskere på 66 procent.

Det er rigtigt, at indvandringen indebærer store udgifter i starten, men al indvandring bør ses som en investering, mener rapportforfatterne. De sammenligner med børn: de koster meget under opvæksten, men betaler tilbage, når de begynder at arbejde. 

– Det centrale spørgsmål er, hvordan man optimerer investeringen og balancerer startomkostninger til uddannelse, arbejdsmarkedstiltag og sociale indsatser med forventet fremtidigt afkast, fremhæver Sandro Scocco.

– Den helt afgørende integrationskraft er tilstanden på arbejdsmarkedet. Hvis vi klarer at holde et nogenlunde tempo der, bliver indvandringen en god investering, ellers ikke.

Sådan har Arena Idé regnet:

Med udgangspunkt i SCBs (Svensk Statistik, red.) data deles Sveriges indbyggere i to grupper, en med udenlandsk baggrund og en med helsvensk. 

For hvert år siden 1950 har man set på, hvor mange personer i de respektive grupper, der findes i hver alder, og regnet på udgifter til respektive typeindivids gennemsnitlige forbrug (samfundstjenester, overførselsydelser, kollektive goder såsom infrastruktur og forsvar), samt hvert typeindivids gennemsnitlige skattebidrag til statskassen.

For gruppen med udenlandsk baggrund er det højere gennemsnitlige forbrug af forsørgelse og andre overførselsydelser regnet med, samt den levere arbejdsfrekvens (færre skattebetalere). 

Ifølge rapporten er den akkumulerede gevinst siden 1950 på 900 mia svenske kroner. Fra slutningen af 1970'erne daler gevinsten betydeligt, men indvandringen er stadig gået lige op økonomisk hvert år under 1990'ernes kriseår, og i dag udviser den et lille overskud.