'Hvor skal jeg få de penge fra?'
Flygtninge på integrationsydelse bliver i praksis forhindret i familiesammenføring
Folketinget har sammen med en række andre stramninger i januar vedtaget, at flygtninge ikke længere kan søge om at få flybilletter betalt af staten, når de får tilladelse til at få deres ægtefælle eller børn til Danmark. Udover selve flybilletten skal der også betales et gebyr til den danske ambassade på 1.435 kr. pr person. Da flygtninge allerede lever på et eksistensminimum, vil nogle ikke kunne få deres familie hertil, selvom de får tilladelsen.
1.800 kr. at leve for
Ismael er fra Sudan og har fået asyl for 2 mdr. siden, efter at have ventet 15 mdr. på sin afgørelse. Lige så snart han fik asyl, ansøgte han om familiesammenføring for sin kone og sine 3 små børn (foto), som stadig er i Sudan, og som er i fare pga. hans politiske problemer. Han flygtede til Libyen for næsten 3 år siden, og hans yngste barn var endnu ikke født dengang. Børnene er nu 2, 4 og 5 år gamle.
"Jeg føler, at jeg har mistet mine børn. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre – jeg var slet ikke forberedt på den situation. Jeg har altid arbejdet som civilingeniør og tjent gode penge, men nu er jeg i en situation, hvor jeg ikke kan skaffe 20.000 kr. for at få min familie i sikkerhed. Det eneste jeg tænker på hver dag, er hvornår jeg får tilladelsen til familiesammenføring. Det kan tage mange måneder endnu, og jeg håber at jeg finder en måde at skaffe pengene. Men jeg har kun 1.800 kr. tilbage hver måned, når husleje, varme og el er betalt. Og det er svært at få et job i Danmark, når jeg kun lige er begyndt at lære dansk."
Nyankomne har ingen midler
Det er typisk nyankomne flygtninge, som søger om at få deres ægtefælle og børn til Danmark. Den nye integrationsydelse er så lav, at de knap kan betale deres mad og telefon, så der er ikke noget at spare op af. Det er også de færreste flygtninge, som har penge med sig ved ankomsten – og hvis de har, skal de med de nye lovstramninger bruge dem til at betale for deres ophold i asylcentrene. En enlig i asylcenter får udbetalt 1.967 kr. om måneden, som skal dække mad, transport, telefon osv., så der kan heller ikke spares op i asylperioden. Asylansøgere har slet ikke har lov til at arbejde de første 6 mdr. og får meget begrænset danskundervisning.
Nyankomne flygtninge har ikke mulighed for at låne penge. Bankerne vil hverken give lån eller kassekredit til personer på overførselsindkomst og med et rådighedsbeløb på under 2.000,- pr. md.
90 dage til at skaffe 27.000 kr.
I Ringsted venter Habte fra Eritrea ligesom Ismael på at få sin kone og sine børn herop. Han har allerede fået tilladelsen i gennem på rekordtid, men den er kun gyldig i 90 dage. Han har hele 5 børn, så den samlede pris for flybilletter og gebyrer løber op i ca. 27.000,- kr. Hans familie har allerede forladt Eritrea og bor nu i en flygtningelejr i Etiopien. Det har de gjort i 20 måneder.
"Jeg har lånt store beløb af min familie for at komme til Europa og få min kone og mine børn ud af landet. Det har i alt kostet mig 50.000,- kr. Nu aner jeg ikke mine levende råd for hvordan jeg skal skaffe det næste beløb så hurtigt. Det er frygteligt for mig at være her og tænke på, hvordan min kone og mine børn har det i flygtningelejren. "
Mange flygtninge må også prøve at finde penge til opholdet i et naboland, hvor der ligger en dansk repræsentation, mens de venter på afgørelsen. En familiesammenføring for en flygtning tager i øjeblikket 10-13 mdr., men en del ender med at vente længere.
Børn skal selv skaffe penge til forældres billet
Den mulighed for tilskud til flybilletter, som de voksne flygtninge nu har mistet, har flygtningebørnene aldrig haft. Når uledsagede mindreårige flygtninge får asyl i Danmark, kan de søge om at få deres forældre og søskende under 18 herop efterfølgende – men her har staten aldrig ydet tilskud til billetter og gebyrer, sandsynligvis fordi de var blevet glemt i loven.
Information kunne i december fortælle om den 7-årige Maja fra Syrien, som kom hertil med sin onkel og måtte vente i 20 mdr. før hun fik sine forældre at se igen. Da tilladelsen efter de mange måneders sagsbehandling gik i gennem, måtte private venner af familien samle ind til flybilletterne for at få hendes familie hertil.
Frederiksberg Kommune modtager en del uledsagede mindreårige flygtninge, og kommunen har betalt udgifterne til gebyr, flybilletter samt oversættelse af dokumenter osv. for flere syriske flygtningebørn. Det har man vurderet er nødvendigt for at kunne leve op til Børnekonventionen, men det er ikke alle kommuner, der har den holdning.
I marts får kommunen en dreng på 15 år fra Eritrea, og hans mor og to yngre søskende er stadig i hjemlandet. Han har ret til at søge familiesammenføring med dem straks, selvom han begynder i en dansk plejefamilie. Men det er ikke så nemt at komme ud af det lukkede land; det kræver betaling til smuglere, og det er farligt. Kommunen kan naturligvis ikke betale udgiften til at komme ulovligt ud af landet, og den kan nemt blive lige så høj. Der er således endnu flere hindringer end den nye stramning, og derfor kan det vise sig at blive umuligt at få drengens familie hertil.
Reel forhindring for familieliv
Dansk Flygtningehjælp advarer i sit høringssvar til lovændringen om, at fjernelsen af statsstøtten til transport kan udgøre en reel forhindring af den familiesammenføring, som flygtninge har et internationalt retskrav på, idet beløbet ofte vil være så stort, at den herboende flygtning ikke har mulighed for at skaffe det. Det nævnes også, at uledsagede mindreårige heller ikke tidligere har været omfattet af tilskudsordningen, og at man derfor allerede har set en række sager, hvor forældre og søskende kun blev bragt til Danmark gennem private indsamlinger.
Integrationsminister Inger Støjberg udtalte til Jyllands-Posten 21. januar, at staten hverken vil give tilskud eller tilbyde lån. Ministeren siger, at hun "egentlig synes, det er ok, at det er noget, man må spare op til", og hun tilføjer "Vi må nok også forvente, at der er private organisationer, som kan gå ind og låne dem pengene."