Store forskelle i asylvurderinger

Danmark, Sverige og Tyskland er meget uenige om, hvordan den samme asylsag skal vurderes

Grafen viser enorme forskelle mellem, hvordan asylsager vurderes i Danmark og vores nabolande. Ikke bare chancen for at få asyl, men også hvilken status, man får. Valg af status har betydning, fordi konventionsstatus giver en mere sikker opholdstilladelse, ofte i længere tid og med flere rettigheder. 

Asylum decisions (first instance) 3. quarter 2015

Der er store forskelle på dette område internt i hele Europa, og det har længe været en udfordring i forhold til Dublin-aftalen, som betyder, at registreringen med første fingeraftryk bliver et lotteri. Når EU skal prøve at blive enige om en fordelingsnøgle, er dette også et væsentligt problem. Det er svært at se, hvordan en fordeling kan blive fair, uden at man samtidig bliver enig om en mere ensartet vurdering af asylsagerne. Læs også: LEDER: En løsningsmodel for flygtninge i EU.

En iraker har 43% chance for at få asyl i Danmark og hele 99% chance i Tyskland. En afghaner har 67% risiko for afslag i Danmark, og kun 18% i Tyskland.

En somalier har næsten samme chance for at få asyl i Sverige og Danmark, men til gengæld vil han få konventionsstatus i Sverige og ikke i Danmark – omvendt med syrere, som har 70% chance for at få konventionsstatus i Danmark, men kun 10% chance i Sverige.

Det eneste land, der er enighed om, er Eritrea. Her tegner sig næsten præcis det samme billede i hele Europa: i gennemsnit får 96% asyl, og heraf 70-100% konventionsstatus. Der er også enighed om at give asyl til næsten alle fra Syrien, men status varierer forbavsende meget. 

FAKTA: Konventionsstatus (i Danmark §7,1) er den stærkeste form for beskyttelse, som gives til personer, som er forfulgt ifølge definitionen i FNs Flygtningekonvention. Men der findes også forskellige former for subsidiær beskyttelse. Det kan man opnå, hvis man er i risiko for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig behandling, sådan som det er beskrevet i bla. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FNs Torturkonvention, og dermed falder under den danske Udlændingelovs § 7,2 eller den nye 7,3 (1-årig beskyttelsesstatus). Sidstnævnte gives foreløbig kun til syrere (ca. 20% af dem). Desuden kan der gives opholdstilladelse af humanitære grunde, hvilket anvendes ganske ofte i visse europæiske lande, men kun helt undtagelsesvis i Danmark.

Uenighed om status

I Danmark får de fleste fra Syrien og næsten alle fra Eritrea konventionsstatus pga. tvungen militær- eller nationaltjeneste og desertion. Somaliere og irakere får sjældent asyl efter Flygtningekonventionen, men får typisk den svagere beskyttelsesstatus.  

Der vil altid være et vist udsving mellem forskellige landes praksis på asylområdet, men det er bemærkelsesværdigt at se så store forskelle mellem tre lande, som ligner hinanden på mange andre områder. Så store forskelle er ikke bare udtryk for en hårdere eller blødere linje i forhold til troværdighed i den enkelte sag, men også en meget forskellig tolkning af situationen i de pågældende hjemlande. Hvis man ser på hver nationalitet, ligner ansøgernes historier ofte i store træk hinanden. Groft sagt flygter syrerne fra krig og militærtjeneste, eritreerne fra endeløs nationaltjeneste og undertrykkelse, afghanerne fra Taliban og private konflikter. 

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer forklarer, at forskellene i vurderinger mellem vores nabolande altid har været store. Der er blandt jurister uenighed om, hvordan man vurderer forfølgelse i forhold til Flygtningekonventionen. Singer fortæller, at Tyskland har ændret praksis overfor syrerne, som tidligere fik beskyttelsesstatus, hvis de var stukket af fra militærtjeneste, men nu får konventionsstatus. Militærtjeneste giver ikke i sig selv asyl, men det kan det gøre, hvis man i så fald vil blive tvunget til at udføre krænkelser mod menneskerettighederne. Eritreerne får typisk konventionsstatus alle steder, fordi de udover militærtjeneste står til straf for "republikflugt" – dvs. at have forladt landet ulovligt. 

En anden kilde til uenighed er "agents of persecution": dem, der forfølger én. Det kan være landets myndigheder, som i Eritrea eller Iran, men det kan også være en stærk gruppe, som myndighederne ikke kan beskytte ansøgeren imod, eller som decideret har overtaget magten i en del af landet, fx Al-Shabaab i Somalia, Taliban i Afghanistan og IS i Irak. Her ser det ud til, at de europæiske lande er meget uenige om, hvorvidt forfølgelsen falder indenfor Flygtningekonventionen eller ej. Men det er også overraskende, at indenfor det samme europæiske land ser man tilsyneladende meget forskelligt på disse forfølgere: Sverige giver konventionsstatus til de fleste somaliere, men til meget få afghanere – selvom Al-Shabaab og Taliban begge er stærke grupper, som reelt har magten i store dele af de respektive lande.

Sveriges ry

Ud fra disse tal kan man undre sig over, at Sverige har et ry som det bedste asylland i Europa. For samtlige af de største grupper er chancen for at få asyl større i Tyskland end i Sverige, og for langt de fleste er chancen for at få konventionsstatus også større. For syrere er det oven i købet bedre at søge til Danmark, hvis man ikke lige hører til de 20%, der rammes af den 1-årige §7,3. 

Ifølge Sanna Vestin, som er talsperson for den svenske paraplyorganisation FARR, har Sverige gennem mange år kun tildelt en meget lille andel konventionsstatus. Man anser ikke syrernes militærtjeneste eller desertion som "forfølgelse". Andelen af konventionsstatus er dog stigende, især for afghanere, og det mener Vestin har at gøre med EUs beskyttelsesdirektiv.

Den svenske regering har annonceret en stramning, som betyder at alle, som ikke har konventionsstatus slet ikke får ret til familiesammenføring. Den er dog ikke vedtaget, og det er tvivlsomt om den bliver det. Sverige vil også stramme kraftigt op på humanitære opholdstilladelser, og dette vil betyde afslag til mange uledsagede mindreårige fra Afghanistan, som typisk har fået humanitært ophold i Sverige.

Asylansøgere orienterer sig sjældent om disse indviklede og skiftende statistikker. De fleste søger til de lande, hvor de har familie, eller hvor de mener at mulighederne for arbejde og uddannelse er gode, og som har et ry for at tage godt imod flygtninge. I Italien er chancen for at få asyl fx ganske stor, men flygtninge har ekstremt svært ved at finde arbejde og bolig, og især afrikanere oplever ofte racisme. Derfor er Italien et upopulært land blandt asylansøgere.

Note: Tallene for Danmark er hentet fra Eurostat og stemmer ikke helt overens med de tal, som Udlændingestyrelsen oplyser for samme periode. Dette kan skyldes forskellige optællingstidspunkter. Den eneste større forskel er for Afghanistan, hvor anerkendelsesprocenten ifølge styrelsen er 52% og ikke 33% som i grafen.