Modtagelsen spænder ben for at få flygtninge i job

Det store potentiale, som flygtninge udgør, kan udnyttes meget bedre. Nye undersøgelser og eksperter peger i samme retning.

Meget af modstanden overfor flygtninge, både i befolkningen og blandt politikere, handler om økonomi. Man ser flygtninge som en udgift, både på kort og langt sigt, fordi mange flygtninge ender på kontanthjælp. Men en række eksperter og undersøgelser har på det seneste peget på, at dette forhold kan ændres, og dermed vende flygtninge fra udgift til indtægt.

Konsulentfirmaet QVARTZ har for nylig på eget initiativ lavet en undersøgelse af, hvordan flygtninges kompetencer bedre kan udnyttes på det danske arbejdsmarked. De er nået frem til 29 konkrete forslag, som er ret enkle at indføre, og som sandsynligvis ville kunne vende billedet på kort tid. I dag vurderes knap 3% af de nye flygtninge som jobparate i kommunerne, men QVARTZ mener, at dette tal kan øges med mindst faktor 20.

En af de 29 anbefalinger er at oprette en landsdækkende kompetenceplatform, hvor asylansøgere indskrives kort efter ankomsten til Danmark. Det skal desuden være meget nemmere at få job, seriøs praktik og uddannelsesforløb i asylfasen, samt lettere adgang til at bo udenfor centrene. Kommuner og virksomheder skal arbejde sammen med asylcentrene om bedst mulig udnyttelse af asylansøgernes ressourcer, bla. i form af vidensdeling og fælles standarder.

Asylfasen skal ændres

En af de største barrierer er faktisk selve asylsystemet. Så godt som alle asylansøgere udtrykker ønske om at arbejde, når de ankommer – og langt de fleste har også været vant til at forsørge sig selv. Men opholdet i asylcentrene fjerner dem fra det danske arbejdsmarked i stedet for at forberede dem på det. Motivationen og selvtilliden bliver slidt hurtigt ned under den ofte lange, angstfyldte ventetid; isolationen fra det omgivende samfund og den påtvungne passivitet nedbryder kompetencerne. Arbejdsopgaver og praktikforløb i centrene er meget begrænsede, og befinder sig langt fra 'den virkelige verden'.

"Motivationen og jobvilligheden bliver dræbt af stilstand i centret – man kan ikke genkende asylanterne efter et år. Kun et par håndfulde har fortsat været jobparat på den anden side af asylprocessen i de tre år, hvor jeg har været her, men alle er klar til at tage et job, når de ankommer". Sådan siger en medarbejder i et asylcenter i QVARTZ' rapport.

Som vi har beskrevet for nylig på REFUGEES.DK er selve formålet med aktiveringen i asylcentrene i modstrid med integrationen, læs PhD Katrine Syppli Kohls artikel "Et asylsystem i konflikt med sig selv". Hele opholdet i asylfasen skal gentænkes med fokus på kompetenceafklaring, opkvalificering og integration, hvis vi ønsker at gøre flygtninge selvforsørgende.

Den nye trepartsaftale peger i samme retning; at asylfasen skal bruges aktivt til at kompetenceafklare og opkvalificere flygtninge, og at der skal samarbejdes mellem asylcenter, kommune og Udlændingestyrelse omkring boligplacering, at danskundervisning skal kombineres med job og praktik, og at der oprettes en 2-årig grunduddannelse.

Arbejdsmarkedsparathed

Foreløbig er det gået ret dårligt med at gøre flygtninge selvforsørgende ifølge Agenda. Efter tre år er kun 15% af flygtningene i job, og selv efter 10 år i Danmark er det kun steget til 25% (2003-2013). Til sammenligning var 73% af danskerne i arbejde i 2013.

Kun 282 ud af 13.844 var ved udgangen af 2015 erklæret jobparate. Det svarer til 2 procent. Årsagen skal hovedsaligt findes i, at deres dansk- og computerkundskaber ikke er tilstrækkeligt gode til  at logge ind hver uge på Jobnet, hvor de også skal have lagt et CV op. Afghanere havde den højeste frekvens, dobbelt så høj som syrere. Der er dog store forskelle fra den ene kommune til den anden – Roskilde Kommune vurderer 58% som jobparate, mens 84% af kommunerne når frem til 0%.

Det virker besynderligt, at manglende danskkundskaber alene anføres som en barriere, når man tænker på, at tusindvis af østarbejdere er i fuldtidsjob inden de lærer den mindste smule dansk. Og at erfaringer viser, at den hurtigste måde at lære dansk på er ved at kombinere sprogskolen med job eller praktik. Den nye trepartsaftale om flygtninge forsøger da også at gøre op med det rigide sprogkrav.

Mange kommuner kommer for langsomt i gang med aktivering og sprogskole – flygtninge er mest motiverede lige når de ankommer til Danmark, og igen lige når de har fået opholdstilladelse og flytter ud i kommunen. Den energi går tabt i løbet af de første måneder, hvor de møder et bureaukratisk og ufleksibelt system, først i asylcentrene og senere i kommunen. En masse uforståelige regler, der skal følges, og ingen brug for de erfaringer, som flygtningen kommer med. Det fører til en desillusionering, som er svær at komme af med igen.

At finde et job er heller ikke så nemt, når man er ny i landet. Mange danske jobs bliver besat gennem netværk og kræver referencer fra tidligere ansættelser. Uddannelse og erfaring fra hjemlandet kan sjældent bruges direkte på det danske arbejdsmarked. Og endelig er en del danske arbejdsgivere også stadig modstræbende overfor at ansætte flygtninge.

En ung mand fra Sudan kom for 5 år siden og er snart færdig med sin VVS-uddannelse, men har ikke kunnet finde en læreplads. Han siger: "Hvorfor giver de mig ophold, hvis jeg aldrig får en chance? Vi var kun to udlændinge i min klasse, og vi var de eneste, som ikke fik læreplads. Og nu gælder uddannelse ikke længere til at få permanent ophold, så det vil tage mange år, før jeg kan få det."

Sundhed og traumer

En særlig udfordring med flygtninge er sundhed – både mental og fysisk. Sarah Fredsted Villadsen fra Social Medicin ved Københavns Universitet siger: "Sundhed er en forudsætning for god integration, ligesom integration er en forudsætning for sundhed. Men vores velfærdsinstitutioner er indrettet til at møde borgere med en forholdsvis ens kulturel baggrund, der ved, hvordan man navigerer i sundhedsvæsenet. Det er bare uholdbart, når vi har borgere med andre sproglige, kulturelle og sociale erfaringer."

I 2013 blev der indført et obligatorisk sundhedstjek for nyankomne flygtninge i kommunerne. Det var dog kun de færreste af kommunerne, der rent faktisk fik det gjort, og regeringen har nu afskaffet det igen.

En stor del af de flygtninge, der kommer til Danmark, har været udsat for traumatiserende oplevelser. De har været igennem krig, set mennesker blive slået ihjel for øjnene af dem, oplevet overgreb begået mod dem selv eller nære familiemedlemmer, eller direkte været udsat for tortur. Det betyder ikke, at de er ude af stand til at arbejde eller tage en uddannelse, men traumerne skal behandles og håndteres fornuftigt.

PhD-studerende Charlotte Kærgaard Sonne har for nylig påvist, at traumatiserede flygtninge venter i gennemsnit 14 år før de kommer i behandling. Det er et overset problem, som også påvirker anden generation af flygtninge negativt.

"Patienterne bliver utroligt svære at behandle, når de bærer rundt på ubehandlede traumer. Flygtningene får det værre, som årene går. Lidelserne udvikler sig til at blive kroniske, og risikoen bliver større for, at flygtningene helt melder sig ud af samfundet," siger Charlotte Kærgaard Sonne, der er tilknyttet Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri i Ballerup.

Flygtninge, som har det dårligt, bliver sjældent udredt ordentligt – hverken i asylfasen eller ude i kommunerne. De lokale læger er ikke klædt på til at identificere et traume efter krig eller tortur. Jobcentrene ser dem som modvillige og svære at få aktiveret, og opgiver dem lige så stille. Mange kommer på et tidspunkt på førtidspension og bliver endnu mere isolerede.

”Rehabilitering indbefatter også beskæftigelse. Sundhedssystemet kan have en opfattelse af, at man skal beskytte flygtningene mod arbejdsmarkedet og der mangler en forståelse af, at en tværfaglig indsats må og skal indbefatte beskæftigelsestilbud. Selv om flygtningene kommer fra krigszoner og har traumer, ved vi af erfaring, at beskæftigelse hjælper for grupper af flygtninge,” siger Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, som beskæftiger sig med integration.

Kvinder i job

Flygtningekvinders beskæftigelse er endnu lavere end mændenes – faktisk ekstremt lav. Efter fire år i Danmark er kun 5% af kvinderne i job. Det er cirka en kvinde for hver 4 mænd.

Her spiller flere ting ind, bla. manglende erhvervserfaring fra hjemlandet og lavere uddannelsesniveau. Kulturelt er det også et stort skridt at bevæge sig fra lande, hvor kvinderne oftest tager sig af børnene og hjemmet til Danmark, som har en af verdens højeste andele af kvinder på arbejdsmarkedet – næsten den samme som mændene.

Kvinderne klarer sig imidlertid godt på sprogskolerne, hvor de er bedre end mændene til at fuldføre en danskuddannelse. Der er heller ikke noget, der tyder på, at de skulle mangle motivation til at komme ud af hjemmet og blive selvforsørgende – de har bare svært ved at bruge de eksisterende værktøjer, når de bygger på en ligestilling, som disse kvinder ikke er vokset op med. Flygtningekvinder er ofte vant til at arbejde hårdt og have et stort, personligt ansvar. Men disse ressourcer skal omformes for at passe ind i et dansk arbejdsmarked. Og man må acceptere, at der kræves lidt længere tid – ikke mindst fordi kvinderne gradvist skal vænne sig til at aflevere deres små børn i daginstitution‚ noget som er helt unikt for de skandinaviske lande, og som de nyankomne anser for umenneskeligt.

Integrationsydelsen – incitament eller bremse?

Integrationsydelsen vil fra 1. juli bringe 21.000 under fattigdomsgrænsen og gøre det umuligt for mange at betale huslejen og samtidig få mad på bordet. Se det budget, som REFUGEES.DK har sat op for en familie på integrationsydelse.

Kommunernes sagsbehandlere er overbelastede af mange reformer på ydelsesområdet, og de har ikke tid til at hjælpe og rådgive flygtninge om den nye situation, og har ikke mulighed for at finde billigere boliger – selv inden ydelserne blev sat ned, havde mange kommuner svært ved at finde boliger til deres borgere. Nogle sagsbehandlere er ikke engang klar over, hvordan de nye regler rammer.

Formålet med integrationsydelsen er at få flere i arbejde, men ifølge regeringens egne beregninger vil den ikke få mere end 2-3% af dem, den rammer, i job. Og ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og Lejernes Landsorganisation vil den lave ydelse have en direkte modsat effekt, fordi man typisk kun finder en meget lav husleje i områder med meget få jobs. Samtidig fører et liv under fattigdomsgrænsen til større isolation og flere psykiske og sociale problemer.

Er flygtninge overhovedet en udgift?

Så længe en flygtning forbliver på offentlig forsørgelse, er der naturligvis tale om en udgift for samfundet. Men så snart vi lykkes med at få flere i job, vender hele balancen. Ifølge en ny rapport fra den anerkendte økonom Philippe Legrain fra London School of Economics vil de nye flygtninge i EU bidrage med dobbelt så meget som de koster, allerede indenfor 5 år.

"Den største misforståelse er, at flygtninge er en byrde – og denne misforståelse deles endog af folk, som er fortalere for flygtninge; de koster, men vi skal gøre det alligevel. Det er ikke korrekt. Den vigtigste grund til at tage imod flygtninge er selvfølgelig, at de flygter fra den visse død, men når de er her, kan de bidrage til økonomien", siger Legrain.

Flygtninge tager ikke jobs fra andre, eftersom der ikke er et fast  antal jobs. Tværtimod sætter de gang i økonomien ved at betale skat og købe varer, og der opstår flere jobs. Flygtninge er også en vigtig modgift mod den hastigt stigende andel af ældre i Europa. Blandt de nyankomne asylansøgere i Danmark i 2016 er 41% under 18, og kun 8% over 40 år.

Legrain advarer dog, helt på linje med QVARTZ, om at der skal sættes meget mere effektivt ind allerede i asylfasen for at forberede flygtningene til det europæiske arbejdsmarked: sprogundervisning, kurser, ret til at arbejde og ikke placering i områder uden arbejdspladser.

Den danske arbejdsmarkedsforsker Bent Greve påpegede tidligere i år, at flygtninge er en meget bedre investering end at sænke topskatten. "Alt for mange danskere opfatter flygtninge og indvandrere som en byrde, der tynger budgetterne ved at være på overførselsindkomster. Men vi skal tale om, at de kan blive en gevinst. Og at det både menneskeligt og samfundsøkonomisk er en god investering at kaste penge efter flygtninge," fastslår han.

Han har tre klare anbefalinger, som ligger fint i tråd med QVARTZ' 29 nye:

• Giv flygtningene dansk-undervisning fra allerførste dag. Udover at lære sprog og kultur har de noget fornuftigt at stå op til om morgenen.
• Flygtningenes kompetencer skal afklares meget hurtigt og systematisk, så kompetenceløft, der kan være afsæt til et job, kan gå hånd i hånd med sprogundervisning. De, der kan, skal hurtigt i job.
• De økonomiske ydelser til flygtninge må ikke blive skåret så kraftigt, at det spænder ben for at deltage i sociale aktiviteter. Kommuner bør give en form for fripas til flygtninge, så både børn og voksne kan gå til fodbold, sport, aftenskole eller andre fritidsaktiviteter. 


Konklusion: både forskere, erhvervsliv, fagforeninger og flygtningefagfolk er efterhånden enige om, at mange flere flygtninge kan komme i arbejde, hvis man ændrer modtagelsen i centrene og i kommunerne. Til både økonomisk og menneskelig gavn for alle.

Alle fotos: Michala Clante Bendixen