Danmark splitter eritreanske familier ad

Udlændingestyrelsen misfortolker Eritreas registrering af vielser, og dermed adskilles hundredvis af ægtefæller fra hinanden og mange børn fra deres forældre

Hvad undersøger myndighederne?

Som flygtning har man krav på at få sin nærmeste familie hertil (ægtefælle og børn), og skal derfor ikke leve op til alle de krav, som normalt gælder for familiesammenføring – men man skal kunne dokumentere (så vidt muligt), at man virkelig er i familie. Man udfylder et langt og detaljeret skema, og man skal vedlægge en række dokumenter. Udlændingestyrelsen sammenholder med flygtningens asylinterviews, hvor man har svaret på spørgsmål omkring familieforhold og samliv. Efterfølgende kan de pågældende familiemedlemmer blive indkaldt til samtale på en dansk ambassade, og man kan blive bedt om at afgive DNA-test i børnesager, hvis dokumenterne ikke er tilstrækkelige.

Udover manglende dokumenter kan der også gives afslag, hvis ægtefællen er etiopisk statsborger, hvis parret har givet modstridende oplysninger, eller hvis den herboende fx har oplyst at være ugift under asylansøgningen.

Der er en risiko for snyd, hvis papirerne ikke er helt pålidelige. Man kan fx få sin søster hertil, hvis man lader som om det er ens kone – eller sin søsters børn, hvis man siger at det er ens egne. Man kan også have giftet sig med et løst bekendtskab kort før man rejste, måske endda mod penge.

Men når 52% får afslag, må det nødvendigvis ramme en hel del ærlige og ægte familier. Og faktum er, at nogle af afgørelserne skiller børn fra den ene af deres forældre.

Vielsesattesten anerkendes ikke

Selv de 48%, der får tilladelse, får det ikke som ægtefæller, men som samlevende – selvom de faktisk er gift. Man anerkender nemlig ikke de vielsesattester, som fremlægges.

Meget tyder dog på, at de danske myndigheder har misforstået gyldigheden af eritreanske vielser. I Eritrea er der tre forskellige slags ægteskaber, som alle sammen er fuldt retsgyldige: religiøse, traditionelle og civile. Begge parter skal være 18 år, og til stede ved vielsen. Ifølge loven skal alle ægteskaber efterfølgende registreres i det lokale folkeregisterkontor. Og her kommer de danske myndigheders misforståelse ind i billedet, idet man kræver, at parret fremviser et bevis på denne registrering.

Næsten alle eritreere i Danmark er viet i en ortodoks, kristen kirke i Eritrea, og de kan næsten alle fremvise den ægte attest fra kirken. Men meget få har nogensinde haft en attest fra det civile register, da der sjældent er nogen grund til at få en sådan udstedt i Eritrea, og det er kun i større byer, at det overhovedet er muligt.

Vielsesattest fra kirke (udsnit)

Civil registrering af vielse (udsnit)

Oplysningerne om, at alle ægteskaber registreres på det civile kontor, stammer fra Eritreas egne ambassader og regeringens hjemmeside. På mange områder ønsker det lukkede diktatur at give indtryk af en effektiv og moderne administration, hvilket ikke stemmer overens med virkelighedens verden. Tværtimod er landets administration og registrering generelt lemfældig, fuld af korruption og meget tilbagestående. Selv i hovedstaden er elektriciteten fx afbrudt flere timer hver dag. Ifølge flere eksperter og samstemmende udsagn fra de mange eritreanske flygtninge foregår den civile registrering langt fra altid, og hvis den gør, får man intet bevis på det. Og allervigtigst: registreringen er ikke nødvendig for at vielsen er retsgyldig.

Selvom loven siger, at begge parter skal være over 18 år, sker det stadig, især på landet, at piger bliver gift før de fylder 18. Unge piger kan blive indkaldt til militærtjeneste fra omkring 16 års alderen, men de kan undgå det ved at gifte sig og blive gravide.

Datoer udgør et andet risikoelement i familiesagerne. I Eritrea bruges to tidsregninger: den gregorianske (som vi bruger) og Geez-kalenderen, som er ca. 8 år forskudt. Hvis et ægteskab blev indgået 10.02.2008 efter vores kalender, kan der stå 02.06.2000 på den eritreanske vielsesattest. Det er sjældent, at ansøger er opmærksom på dette. Fødselsdage fejres typisk kun for mindre børn, og man går ikke så nøje op i fødselsdatoer. Derfor ved mange eritreere faktisk ikke præcis, hvornår de er født. Selv landets myndigheder kan finde på at sætte en tilfældig fødselsdato på et papir, og der er intet centralt personregister.

Eritreansk kultur

Ægteskabet og familien er grundlaget for hele kulturen, og de fleste eritreere er meget religiøse. Man bliver ofte gift i en ung alder, og det er ikke ualmindeligt at få mange børn. Kvinden er som regel yngre end manden, og parret vælger som regel selv hinanden, efter en forlovelsesperiode – med accept fra familierne. Bryllupper er, hvis økonomien tillader det, store fester med mange hundrede gæster, og kan endda foregå i to byer over to dage, hvis parret kommer fra hver sin by.

Ceremonien i kirken tager flere timer, og selv fattige familier kan finde på at betale for en videooptagelse og særlige bryllupsfotos – men kameraer og smartphones er sjældne udenfor de største byer. Juridisk er det meget svært at blive skilt; der skal være en særlig grund, og man skal have tilladelse fra det lokale ældreråd. Det sker meget sjældent. Alt i alt har Eritrea en meget romantisk og traditionel kultur, hvor ægteskabet spiller en stor rolle.

Umuligt at få dokumenter efter udrejse

Eftersom det er ulovligt og strafbart at forlade Eritrea, udstedes der ingen pas – udover til officielle repræsentanter. Man kan heller ikke efterfølgende bede om at få et officielt dokument udleveret, medmindre man underskriver et ‘angre-brev’ og betaler 2% af sin indkomst til den eritreanske stat. En praksis, som FN har erklæret ulovlig, og som er paradoksal, idet personen jo netop har fået asyl som beskyttelse imod den selvsamme stat.

Ikke desto mindre kræver de danske myndigheder, at man fremskaffer den civile attest – som næsten ingen har. Det fører til tre scenarier: 1) De fleste fortæller, at de ikke har den, og ikke kan skaffe den. 2) Nogle betaler for en falsk attest, ofte lavet i Sudan, og den afvises som falsk. 3) Nogle få har held til at få familiemedlemmer i Eritrea til at skaffe en ægte attest gennem bestikkelse og de rette forbindelser. Den godtages dog heller ikke nødvendigvis af de danske myndigheder.

Selve det at bede sin familie om hjælp med at skaffe en attest udgør dog en risiko, idet det eritreanske regime har tradition for at straffe familier kollektivt: hvis en søn er flygtet, sættes hans far måske i fængsel. Han kommer ikke for en dommer, men fængsles under umenneskelige forhold indtil familien køber ham fri.

Samliv og afbrudt samliv

De 48% af ægtefæller, som rent faktisk får tilladelse, får det så godt som aldrig fordi attesterne godtages, men fordi de har boet sammen i tilstrækkeligt lang tid. I tilladelsen står der “Vi har ikke anerkendt dit ægteskab. Du får tilladelsen som samboende. Du er registreret som gift, og du skal derfor rette henvendelse til Borgerservice for at få rettet dette.” De kan så gifte sig påny i Danmark.

Den magiske grænse for at etablere et familieliv har Udlændingestyrelsen sat til ca. 18 mdr. Har man boet sammen kortere end det, er det ikke tilstrækkeligt. Og det gælder også, selvom det reelle samliv har været kort fordi den ene eller begge har været i fængsel eller i tvungen militærtjeneste. Næsten alle indkaldes til militæret, og man kan være indkaldt i 10 år – nogle gange i den anden ende af landet, med orlov en gang om året. Det begrænser muligheden for samliv en hel del. Udlændingestyrelsen kræver også, at parret har haft sin egen bolig, det er ikke nok at have boet i et værelse hos den enes forældre. I Eritrea kan man normalt ikke bo sammen, før man er blevet gift.

Endelig kan samlivet anses som “afbrudt”, og her tages ikke nødvendigvis hensyn til, om det er en frivillig afbrydelse. Ofte består afbrydelsen i tvungen militærtjeneste, fængsel eller selve flugten.  På dette punkt er det dog lykkedes Refugees Welcome at få styrelsen til at genåbne et antal sager og omgøre dem (læs om Abraham). Der er dog stadig usikkerhed om et antal sager, hvor manden er flygtet til Israel for flere år siden, og konen senere er endt i Danmark. Israel inddrager nu de 2-måneders opholdstilladelser, som mange eritreere har haft – og de har aldrig haft mulighed for at få deres familier dertil.

Desperat situation for familierne

Den danske stat adskiller således familier, som har et krav på at blive genforenet ifølge artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, eftersom de er lovformeligt gift, og ufrivilligt adskilt. Man skaber samtidig uløselige situationer, idet næsten alle de ventende ægtefæller – langt de fleste kvinder – har forladt Eritrea ulovligt og nu opholder sig i Etiopien, hvor de bor i flygtningelejre og ikke kan vende tilbage. De kan (og vil) heller ikke gifte sig påny, da de allerede er gift.

De fleste ægtefæller og børn har været nødt til at forlade Eritrea under ansøgningsperioden, hvilket er strafbart og kun kan ske med stor risiko for fængsling og med brug af ganske store beløb i bestikkelse. Det har de været nødt til for at kunne identificere parrets børn via DNA-test, som de danske myndigheder næsten altid stiller krav om. Og for at være klar til at afhente tilladelsen når (hvis) den kommer, ved den danske ambassade i Etiopien eller alternativt den norske i Sudan.

Den ægtefælle, som får afslag, mister den sidste rest af tillid til den herboende ægtefælle, som allerede er blevet tyndslidt under den lange ventetid og den oftest sparsomme økonomiske hjælp, som han har været i stand til at sende ned til hende. Mange bliver rasende og beskylder manden for at have fundet en anden og lade hende i stikken. Hun ser ofte ikke anden udvej end selv at begive sig af sted på den livsfarlige, ulovlige rejse gennem Libyen. Fælles for næsten dem alle er, at de lider frygteligt under adskillelsen, og ikke kan forestille sig et liv uden hinanden. Det vidner meget af den private korrespondance mellem parrene om, som Refugees Welcome har set i klagesagerne.

Viber og Messenger beskeder fra afvist par

Børn adskilles fra den ene forælder

Hvis DNA-testen viser, at den herboende flygtning vitterlig er far eller mor til de pågældende børn, får man næsten altid tilladelse til at børnene kan komme herop. Men den anden forælder får ikke nødvendigvis tilladelse. I afslagene skriver Udlændingestyrelsen direkte, at det er op til forældrene at vælge, om børnene skal bo i Danmark eller hos den anden forælder – hvilket oftest betyder i en flygtningelejr i Etiopien. Man afskærer derved børnene fra at leve sammen med begge sine forældre, hvilket er i strid med Børnekonventionens artikel 9 og artikel 22. Barnet kan ikke engang opretholde en rimelig kontakt med begge forældre idet både Danmark og Etiopien har strenge visumregler, og begge forældre er flygtninge.

Mødrene tror ofte ikke på, at staten virkelig kommer med denne salomoniske løsning, og beskylder derfor fædrene for at ville stjæle børnene og efterlade hende.

Information skrev i januar om en far fra Sudan, hvor hans tre små børn fik tilladelse, men deres mor afslag. Det var en af Refugees Welcomes sager, og den blev omgjort efterfølgende. Men mange eritreanske familier befinder sig i en lignende situation.

EKSEMPEL:
Filmon fik asyl i Danmark i 2014. Han var forlovet med Senait siden 2009, men han kunne ikke få orlov fra sin militærtjeneste til at blive gift, og han skulle bo i militærlejren. Han besøgte hende så ofte han kunne, heldigvis var han udstationeret tæt på hende, så de sås meget tit. Hun blev gravid i 2012, og kort efter fik han problemer med militæret og var nødt til at flygte ud af landet, inden hun fødte. Han fik asyl i Danmark efter et års ventetid, og søgte så om familiesammenføring, ventede i yderligere halvandet år på svar. Imens var Senait og datteren flygtet til Etiopien, og DNA-testen viste at datteren var Filmons. Hun fik tilladelse, men moren fik afslag. Begrundelse: mor og far havde ikke etableret et familieliv. Datteren er nu næsten 5 år og bor med sin mor i en flygtningelejr. Moren er fortvivlet, da hun ikke vil sende sin lille pige alene til Danmark. Hvis de vender tilbage til Eritrea, venter der en lang fængselsstraf for ulovlig udrejse.

Notat om problemet

Refugees Welcome har sendt et brev om problemet med de eritreanske familiesammenføringer til de danske udlændingemyndigheder i januar 2017, og efter 6 mdr fik vi svar fra Udlændigestyrelsen (ministeriet og Udlændingenævnet har ikke svaret). Styrelsen citerer en række kilder, som faktisk giver os medhold i at der mangler præcis viden om, hvordan ægteskaber registreres i Eritrea. Alligevel fastholder man, at der skal indsendes en civil attest. Situationen med at adskille børn fra den ene forælder er der ikke svaret på. Refugees Welcome har ført en række klagesager for eritreere; en del af dem har vi fået omgjort hos Udlændingestyrelsen, andre er endnu ikke afgjort hos klageinstansen Udlændingenævnet.

Hollandske eksperter enige med Refugees Welcome

I Holland har staten samme praksis som den danske, og her har en domstol i Amsterdam for nylig afgjort, at en kirkelig vielse fra Eritrea ikke nødvendigvis er ugyldig fordi den ikke er registreret i det civile register. En eksperthøring samt en udtalelse fra Amsterdams Universitets juridiske fakultet har i maj måned i år slået fast, at religiøse vielser er retsgyldige i Eritrea, at ægtefæller sjældent er i besiddelse af en civil registrering, og at de ikke kan forventes at skaffe en sådan efter at have forladt landet ulovligt.

Mere info om Eritrea: Martin Plaut: "Understanding Eritrea" (Hurst, London, 2016)