Over 4.000 flygtninge i Danmark har ikke gratis adgang til uddannelse

Lovgivningen rammer skævt og uretfærdigt – og kvinder står særlig svagt

Foto: Privatfoto fra Panum af Sofie Mathiassen, bragt i Politiken med et indlæg af Sarah Chehri om danske studerende med minoritetsbaggrund

Når man får tildelt asyl i Danmark, kommer man under kommunernes integrationsprogram (1-5 år), og skal hurtigst muligt i gang med at lære dansk og blive selvforsørgende. Der er meget fokus på at komme i praktik og få et job, men man har også mulighed for at tage en uddannelse – eller fuldføre den, man var i gang med i hjemlandet. Flygtninge har også ret til SU.

Varigt ophold

Adgangen til uddannelse er imidlertid ikke gratis for den tredjedel af flygtningene, som siden 2015 har fået den såkaldte §7,3 status. Den gives næsten kun til syrere, og over halvdelen er kvinder. Denne status udløser også 3 års ventetid på at søge om familiesammenføring – en konsekvens, som har været behandlet i Højesteret og er påklaget til Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

Den begrænsede adgang til familiesammenføring har fået meget omtale i medierne og i udlandet, men de færreste har hørt om, at den samme gruppe flygtninge selv skal betale for uddannelse, eftersom der ikke står ”med henblik på varigt ophold” i deres opholdstilladelse, sådan som der gør for de andre typer flygtninge. Som familiesammenført under §9 har man såmænd også ret til at studere gratis.

Egenbetaling

Egenbetalingen omfatter både korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser samt lange videregående uddannelser. Herunder erhvervsakademi og professionsbacheloruddannelser. Det er ikke alle danske uddannelsessteder, som overhovedet optager selvbetalende studerende – fx optager Københavns Professionshøjskole udvekslingsstuderende, men ikke privatstuderende. Priserne varierer meget på de uddannelser, der gør.

Vi har et eksempel på en kvinde, som allerede var uddannet farmaceut fra Syrien, og som fik at vide, at det år, hun skulle bruge for at få sin uddannelse godkendt efter dansk standard ville koste hende 150.000 kr. En ingeniør ville gerne tage diplomuddannelsen: 7 semestre à 60.000 kr. En kandidatgrad på Københavns Universitet koster 150.000 kr fordelt over 4 rater, betalt forud for hvert semester. Selv med et godt job er dette ikke muligt for en ung flygtning.

Læs mere om studieafgifter på Student Refugees (hvor man også kan få personlig rådgivning) og Study in Denmark (for udvekslingsstuderende).

Diskrimination

Refugees Welcome kender et søskendepar fra Syrien, som ankom sammen til Danmark i 2015. De var begge i 20’erne, og havde begge måtte afbryde deres universitetsstudie i Syrien pga. krigen. De blev helt chokerede, da de fik at vide, at broren kunne fortsætte sin uddannelse gratis, men søsteren skulle betale studieafgift, hvilket hun ikke kunne.

Broren fik asyl efter §7,1 fordi han var stukket af fra tvungen militærtjeneste. Hans søster fik derimod asyl efter §7,3 fordi kvinder ikke indkaldes som soldater i Syrien, og hun havde ikke været politisk aktiv. Hun var flygtet pga. den krig, som er så voldsom, at ingen lande i Europa sender syrere tilbage dertil. Men for at have nem adgang til at sende dem tilbage, så snart situation bliver en anelse bedre, vedtog Helle Thornings regering med støtte fra R og SF den 1-årige beskyttelse, som gives pga. den generelle risiko og udskyder retten til familiesammenføring. De første syrere fik den i foråret 2015, og har nu været her i 3 år – ingen kan sige, hvor mange gange den vil blive forlænget, afhængigt af krigen.

Kvinder er på mange måder dårligere stillet i asylsystemet end mænd, og dette er et klokkeklart eksempel på diskrimination, omend den ikke er tilsigtet. 39% af alle kvinder, der får asyl, får 7,3-status, hvorimod det kun er 12% af mændene, der får den (se grafik). Knap 30% af alle asylansøgere er kvinder. Mange uledsagede mindreårige får også §7,3, men de færreste under 18 år er klar til videregående uddannelse – og en del af dem får ændret status til §7,1 når de fylder 18.

Uddannelse for fremtiden

For hvert år stiger antallet af flygtninge, som lærer sig flydende dansk og søger optagelse på deres drømmestudie, i håbet om at kunne bidrage og gøre nytte i deres nye land – blot for at opdage, at det er umuligt, og de må se sig om efter et ufaglært job i stedet. Mange syriske børn og unge har i forvejen fået begrænset skolegang og uddannelse pga. krigen – og når nogle en dag vender hjem, kunne de have været godt rustet med en dansk uddannelse.

Der er generel enighed på Christiansborg om, at unge mennesker skal tage en uddannelse – og der er mange fagområder, hvor der er en stigende mangel på hænder. Ikke desto mindre har vi nu 4.400 mennesker, som ikke har reel adgang til uddannelse pga. deres asylstatus. Desuden har vi et langt større antal, som har adgang, men som vælger at arbejde ufaglært i stedet, da fuldtidsjob er det eneste, der tælles med i regnskabet, når man ansøger om permanent ophold efter 8 år i landet. Læs Shamis historie her. Tallene viser ellers, at efterkommere af ikke-vestlige indvandrere studerer i samme antal og på mindst lige så højt niveau som unge med danske forældre.

Her er to oplagte muligheder for at ændre lovgivningen i en mere konstruktiv retning, til gavn for både flygtningene og Danmark: Gør uddannelse gratis for alle flygtninge, og medtag uddannelse under betingelserne til permanent ophold.