Tolkning i asylsager 2:2/ Praktiske erfaringer og eksempler

En tolk og en sagsbehandler fortæller om deres praktiske erfaringer, og en række eksempler illustrerer problemets omfang

Sagsbehandler, Z:

Z har arbejdet flere år som fuldmægtig og sagsbehandler hos Udlændingestyrelsens asylafdeling, men har i dag et andet job. Z taler desuden selv et af de sprog, som er mange asylansøgeres modersmål.

Z har været ude for, at samtaler måtte aflyses fordi tolk og ansøger ikke forstod hinanden. Ofte handler det om forskellige dialekter af arabisk, hvor forskellen kan være meget stor. Z mener, det er et problem, at der ofte bruges afghanske tolke (dari) til at oversætte for iranere (farsi) og omvendt. Selvom de to som regel vil forstå hinanden, kan der bruges meget forskellige ord og udtryk. Hvis man har haft en farsitolk under første interview og en daritolk under andet interview, kan det nemt komme til at fremstå som om ansøger har givet divergerende forklaringer, og kan af den grund risikere at blive vurderet som utroværdig.

Eksempler på ord, som er blevet forkert oversat:

"syg" oversat til "orlov" (russisk)
"svoger" oversat til "bror" (dari)
"væbnede soldater" oversat til "mænd" (somali) (kilde D)

Eksempel på en forkert oversættelse, som ændrer meningen:
En asylansøger fortalte, at vedkommende boede tæt ved Iben Hanifah-moskeen. Tolken oversatte det til at asylansøgeren var tilhænger af den islamiske skole Iben Hanifah, som er et fanatisk parti. (kilde D)

Hvis en ansøger ikke er tryg ved tolken, er det efter Zs opfattelse meget svært i praksis at klage, eller bede om en anden tolk. En klage kan betyde flere måneders ekstra ventetid. Desuden er magtforholdet skævt, og ansøger opfatter (med rette) sagsbehandler og tolk som en del af myndighederne. Desuden er mange nervøse (med urette) for at skade ens chance for at få asyl, hvis man klager eller på nogen måde giver udtryk på utilfredshed. Endeligt er der et tidspres på tolken og sagsbehandleren, da man skal have gennemført samtalerne inden for et vist antal timer.

Eksempel på en sag, hvor ansøgeren var utryg ved tolken, men var bange for konsekvenserne af at klage:
En kvindelig syrisk asylansøger fortæller, at hendes tolk hos Udlændingestyrelsen havde Bashar Al Assad som baggrundsbillede på sin smartphone. I pausen spurgte han til hendes familie, og forsikrede hende om, at der slet ingen grund var til at flygte fra hendes område. Hendes datter og søn var på det tidspunkt i fængsel i Syrien, og hun var rædselsslagen for at dette kunne skade dem. Derfor fortalte hun næsten intet og fik afslag. Senere fik hun asyl i Flygtningenævnet. (kilde D)

Z arbejdede for Udlændingestyrelsen under den massive tilstrømning i 2016, og oplevede at man nærmest ansatte 'revl og krat' som tolke på det tidspunkt. Det gik ikke kun ud over det sproglige niveau, men gav også etiske problemer. F.eks. overhørte Z en tolk, der gjorde grin med en homoseksuel asylansøger i en pause.

Eksempel på manglende tolk:
En ældre kvinde fra Eritrea har gennem årene i asylsystemet lært sig selv en håndfuld ord på engelsk, som hun kan gøre sig nogenlunde forståelig med. Man kan dog ikke føre en egentlig samtale med hende på engelsk. Ved møder hos politiet om samarbejde og udrejse er der flere gange noteret:

”Samtalen blev afholdt på engelsk, som ansøger forstår” (kilde F)

Z anbefaler, at alle samtaler optages og arkiveres af myndighederne sammen med referatet. Så længe det ikke gøres, anbefaler Z at ansøger selv optager sine samtaler på en smartphone (ikke skjult, men åbent – man har lov til det). Dette har to fordele: For det første vil både tolk og sagsbehandler være mere påpasselige med at tale høfligt, oversætte korrekt osv. For det andet vil man senere hen kunne bevise ved en kontroloversættelse, om der opstod misforståelser under interviewet.

Efter Zs mening burde alle tolke, som ikke har mindst 10 års erfaring, gennemgå en særlig uddannelse og en certificering. Samtalerne hos Udlændingestyrelsen er afgørende for folks fremtid, og der lægges stor vægt på de enkelte sætninger, ord og beskrivelser – bl.a. for at vurdere ansøgers troværdighed. Derfor bør kvaliteten sikres meget bedre.

Mandinka er et af de 20 sprog, der tales i det lille land Gambia, som kun har 1,9 mio indbyggere

Tolk, X:

X har arbejdet i mange år som tolk på tigrigna og amharisk, som tales i Eritrea og Etiopien, og som begge er X’s modersmål. X har en mellemlang uddannelse i Danmark, men arbejder nu som selvstændig tolk, både på asyl- og retsområdet.

X mener, at niveauet for tolke i Danmark er helt uacceptabelt lavt, og at højst 10% ville leve op til seriøse kvalitetskrav for både etiske aspekter og sproglige kompetencer. For eksempel er X selv blevet bedt om at forklare indholdet i et brev, som en landsmand modtog fra kommunen – og denne person arbejder selv som tolk. X nævner også en kommune, der har ansat nyankomne flygtninge, som stadig er under integrationsprogrammet, til at arbejde som tolk for andre flygtninge i samme kommune.

Eksempel på, at en forkert oversættelse førte til en uheldig situation:
En ung mand under 18 blev under asylinterview spurgt gennem tolk, om han vurderede sig selv som ”et fjols”? Han blev så fornærmet, at han forlod rummet og afbrød samtalen. En anden tolk fik opklaret, at det var ordet ”moden”, som var blevet oversat forkert, og samtalen kunne genoptages. (kilde G)

X har flere gange oplevet, at et interview hos Udlændingestyrelsen måtte afbrydes, fordi tolken var for dårlig. Men den samme tolk blev efterfølgende indkaldt igen til andre ansøgere.

Generelt mener X, at niveauet er lavest hos kommuner og i sundhedsvæsenet, samt hos politiet. Udlændingestyrelsen og retsvæsenet har lidt højere krav og sørger for at sortere de værste fra. X møder de højeste krav og den mest seriøse måde at anvende tolke hos Flygtningenævnet.

Eksempler på manglende sikkerhed for det sproglige niveau:

”Ansøger oplæste de medsendte blanketter på flydende tyrkisk (undertegnede kender dog ikke til tyrkisk, men det lød let og ubesværet)”. Citat fra en politikreds, vurdering af ansøgning som tolk (kilde A) 

”Tolken evner ikke at oversætte særlige fagtermer, fx kristne begreber eller stillingsbetegnelser indenfor militær og politi. Tolkningen tager derfor lang tid, tolken må slå begreber op (…)”. Fra sagsbehandler om asylsamtale. (kilde A)

En patient var blevet testet HIV-positiv, og det blev oversat til at være en glædelig – ’positiv’ – nyhed, så patienten troede at han var rask. (kilde C)

X nævner et stort problem under asylsamtalerne hos Udlændingestyrelsen. Når samtalen afsluttes, oversætter tolken mundtligt det skriftlige referat, som sagsbehandleren har skrevet på dansk undervejs. Hver side underskrives af asylansøgeren som korrekt opfattet, evt. med lidt små rettelser/tilføjelser indført undervejs. Dette burde ifølge X gøres af en anden tolk, da det ikke indebærer nogen form for garanti – et misforstået ord vil blive gentaget i den forkerte form, da det er den samme tolk. Flygtningenævnet afviser tolkeproblemer fordi ansøger selv har godkendt referatet fra styrelsen – denne underskift bør tillægges meget mindre betydning, og en lydoptagelse ville kunne afsløre eventulle misforståelser.

Eksempel på dette:

Ansøger har under asylsamtalen brugt et arabisk ord i betydningen ”uautoriseret” om et dokument´. Tolken har oversat det til ”falsk”, hvilket ordet også kan betyde. Da han læser referatet op bagefter, bruges samme arabiske ord – på den måde kan ansøger ikke vide, at der er opstået en misforståelse (kilde H)

Eksempel på, at oversættelsen har været afgørende for sagens udfald:
I 2015 fik et antal eritreere afslag hos Udlændingestyrelsen efter udelukkelseskriteriet i Flygningekonventionen. Man mente, at de selv havde haft et ansvar for at begå menneskerettighedskrænkelser, og dermed var udelukket fra asyl. De pågældende havde fortalt, at de som en del af den tvungne militærtjeneste havde arbejdet som en slags vagter ved et fængsel. Hvis denne funktion oversættes til ”sikkerhedsvagt” betyder det, at man rangerer over politiet og har stor magt. Men korrekt oversat var der faktisk tale om ”portvagt”, hvilket blot er en person, der åbner og lukker porten for køretøjer og slet ingen magtbeføjelser har. I Flygtningenævnet blev dette præciseret af advokater og gode tolke, og de pågældende fik alle asyl. (kilde G)

X anbefaler, at der indføres en uddannelse og en professionel vurdering af en tolks evner. X har selv gennemført det danske 1-dages kursus, som X mener er helt til grin. X anbefaler også, at asylinterviews optages i en lydfil, som senere kan kontrolleres. Faktisk forestiller X sig altid selv, at arbejdet som tolk overvåges – på den måde holder man nemmere sig selv fast i den professionelle rolle.

Ifølge X skal man som tolk for det første kunne oversætte helt korrekt og præcist, men man skal også kunne vælge de rigtige udtryk og metaforer alt efter konteksten, og dermed have en dyb kulturforståelse på begge sprog. En perfekt tolk er som et usynligt rør mellem de to personer – de skal kommunikere så ubesværet som muligt, og helst næsten glemme, at tolken er der. Man må som tolk forsøge at gengive ordvalg og sprogbrug sådan som det siges, fx ikke censurere et bandeord væk, eller rette noget, man ved er faktuelt forkert. Den eneste undtagelse for det neutrale er, når en person fortæller om voldtægt eller andre alvorlige overgreb, som er meget intime og svære at tale om – her er en god tolk nødt til at give sig til kende med udtryk for sympati og menneskelighed for at få personen til at føle sig tryg.

Eksemler på, at tolkes egen holdning kan blive et problem:
En tolk nægtede at oversætte bandeord og grove udtryk i en retssal, og man måtte derfor aflyse retsmødet og skaffe en anden tolk. (kilde G)

En af de fungerende iranske tolke har en søn, der er mullah og rejser frem og tilbage mellem Iran og Danmark. Tolken skal måske en dag oversætte for en homoseksuel eller en konvertit. (kilde F)

En tolk blev fyret, fordi hun nægtede at tolke en samtale mellem en læge og en kvinde, der skulle have abort. Det stred mod hendes egen holdning som katolik (kilde E)

Eksempel på uetisk brug af børn som tolke:
”Patienten taler dårligt dansk, men døtrene snakker udmærket dansk” (2 døtre tolker for faderen omkring rejsningsproblemer og blod i spermen). (kilde C)

Carina Graversen fra Translatørforeningen deler de samme holdninger som X. På Folkemødet i 2017 forklarede hun, at dårlige tolke uden uddannelse er et problem for både asylansøgere, patienter og andre, som ikke får korrekte informationer, og som selv bliver misforstået. Men det er også et problem for alle de højtuddannede og dygtige mennesker i det offentlige, som ikke kan bruge deres kompetencer uden en korrekt oversættelse. Læs Translatørforeningens faktaark her.

Hvad anbefaler Refugees Welcome?

FOLKETINGET:

• At alle erfarne og kommende tolke bør gennemgå grundige test på både dansk og fremmedsproget, samt en kort grunduddannelse i etik og teknik.
• At der oprettes et offentligt tilgængeligt tolkeregister, hvoraf tolkenes kvalifikationer fremgår, og at offentlige myndigheder gradvist forpligtes til kun at benytte disse tolke.
• At der oprettes en statslig, SU-godkendt tolkeuddannelse med eksamen på forskellige niveauer.
• At myndighederne bør gemme lydoptagelser af interviews og lægge dem på sagen.
• Ekstra fokus på ikke at bruge børn som tolke, hverken hos læge, kommune, advokat eller i asylcenter.

ASYLANSØGERE:

• Afbryd interviewet, hvis du oplever problemer med tolkens faglige eller etiske kompetencer. Asylsagen er vigtigere end lidt ekstra ventetid.
• Optag asylsamtalerne på din smartphone (åbenlyst, ikke skjult – du har lov til det).
• Hvis du er flydende på engelsk eller fransk, så insister på at bruge dette i både asylskema og interviews. Tolkene på disse sprog er kompetente, har ingen forbindelse til dit hjemland, og mange sagsbehandlere forstår selv disse sprog.

Kilder til citater:

A)    Rigsrevisionens rapport marts 2018
B)    Advokat Marianne Vølund, specialeafhandling 2000
C)    Morten Sodemann, Indvandrermedicinsk Klinik
D)    Artikel om tolke i New Times sept 2013
E)    Læge med iranske rødder
F)    Refugees Welcome, fra rådgivningen
G)    Tolk X
H)    Juraprofessor Eva Smith: Asyl i Norden, 1990