Jamal kan miste sin far når som helst

Jamal er født i Danmark og dansk statsborger. Men hans far kan når som helst blive sendt tilbage til et af de farligste steder i verden: Darfur i Sudan.

Jamal er i dag 6 år gammel og går i 0. klasse. Han er dansk statsborger. Han har boet de første 4 år af sit liv sammen med sin mor og far, og siden hans forældre blev skilt, har hans far hentet ham to dage om ugen fra børnehave, går med ham til fodbold, og han tilbringer hver anden weekend med sin far. En ganske almindelig opvækst i Danmark for en dreng, hvis forældre er skilt.

Forskellen er, at Jamals far ikke har lov til at opholde sig i Danmark, ikke må arbejde og ikke må uddanne sig, og heller ikke får penge fra kommunen. Han flygtede til Danmark for 10 år siden fra et folkemord, men fik ikke asyl. Når som helst kan hans far i princippet blive hentet af politiet og sendt til Sudan. Tre andre sudanesere er for en uge siden blevet arresteret og indsat i Ellebæk fængslet.

Jamal i sin børnehave.

Hvis Jamals far bliver sendt retur, vil han ikke kunne få et visum til at besøge Jamal. Hvordan skal Jamal så holde kontakten til sin far? Rejse til Darfur, hvor der stadig er borgerkrig? Ifølge Storbritanniens rejsevejledning er Darfurområdet meget farligt, og alle rejser frarådes med henvisning til adskillige væbnede sammenstød i 2018.

Har Jamal ikke ret til en far?

Danmark har underskrevet FNs Børnekonvention, og ifølge dens artikel 9 har et barn ret til at vokse op sammen med begge sine forældre, hvis dette er i barnets interesse, og staten har pligt til at sikre denne kontakt. Alligevel har Jamals far flere gange fået afslag på at få lov at blive hos sin søn. 

Afslag på asyl

Jamals far Mirgany kom til Danmark fra Sudan som asylansøger i 2009, men fik afslag på asyl i 2010. Han udrejste ikke indenfor fristen, og fik derfor et administrativt indrejseforbud i 2011, hvilket de fleste får.

Mirgany kommer fra Darfur i det vestlige Sudan, hvor der stadig er en væbnet konflikt. Det meste af hans familie blev dræbt, som hundredetusinder af andre. Han tilhører den etniske gruppe Mesalitt, som er i konflikt med de arabiske grupper. FN bruger betegnelsen folkemord om det, der er sket i Darfur, og undervejs er flere millioner blevet fordrevet. Sudan blev delt i to i 2011 og der er en fredsproces i gang i Darfur, men eftersom landet stadig ledes af præsident al-Bashir, som er under anklage for krigsforbrydelser, og den grusomme milits Janjaweed støttes af regeringen, er der langt fra tale om nogen stabil og sikker situation.

Han blev kæreste med en kvinde, som er dansk statsborger, men er født i Sydsudan og voksede op i Sudan. Hun er kristen, han er muslim, men det var ikke noget problem for dem, og de blev gift på rådhuset. Juleaften 2012 fik de en søn: Jamal. Mirgany fik lov til at bo hos sin kone og søn i stedet for asylcentret, fordi han har underskrevet politiets erklæring om medvirken til udrejse. Han søgte om familiesammenføring, men fik afslag i maj 2014.

Jamal blev født juleaften i 2012 på Hvidovre Hospital.

Danmark skiller sig ud

Danmark har givet afslag til mange asylansøgere fra Sudan. Især efter 2013 har linjen været hård. I 2016 søgte 60 sudanesere om asyl i Danmark, og samtlige fik afslag (tal fra Eurostat, de danske myndigheders tal er dog lidt anderledes, men tegner samme billede). Samme år blev der givet asyl til 52% af de 9.200 sudanesere, som søgte asyl i resten af EU. Frankrig og Storbritannien har givet næsten alle asyl, Sverige og Tyskland cirka halvdelen. Selv efter at have fået afslag i Danmark har adskillige sudanesere fået asyl i Frankrig og Storbritannien, også for nylig. Men Mirgany kan ikke rejse videre og forsøge et andet sted igen – han har sin søn Jamal i Danmark.

I 2016 søgte 60 sudanesere om asyl i Danmark, og samtlige fik afslag

Sudan har ingen ambassade eller konsul i Danmark. I 2013 fik Danmark besøg af den sudanesiske konsul fra Norge, som afholdt samtaler med 15 af de afviste, arrangeret af det danske politi og overværet af Dansk Flygtningehjælp – herunder Mirgany. Hans advokat Synnøve Falk-Rønne rejste bagefter kritik over at konsulen initimiderede flere af dem og spurgte til bl.a. politiske aktiviteter, som kunne udgøre en risiko ved en hjemsendelse, og sagen blev genåbnet i Flygtningenævnet, men fik atter afslag. Nævnet valgte at tro på politiets vurdering om at Mirgany ikke tilhører den etniske minoritet, som han anfører, og at samtalen med konsulen ikke havde ført til nogen øget risiko.

Der kom dog ingen rejsedokumenter ud af konsulens besøg dengang, og der er stadig ca. 10 afviste fra Sudan, som ikke kan sendes tilbage. Flere af dem er trætte af at vente efter mange år i denne limbo-situation, og samarbejder om at vende tilbage. Men de har ikke pas eller andet, som kan bevise deres nationalitet.

I sidste uge kom der repræsentanter for de sudanesiske myndigheder på besøg i Danmark og indkaldte nogle af de afviste til interview om deres identitet – tre af dem, der ikke samarbejder, blev arresteret og sat i Ellebæk fængslet, hvor de stadig sidder. Mirgany blev ikke kontaktet, sandsynligvis fordi han har en klagesag under behandling i Udlændingenævnet om sin familiesammenføring.

Familiesammenføring og samvær

Mirgany ansøgte igen om familiesammenføring i juni 2016 med sit barn, som han havde boet sammen med siden drengen blev født i 2012. Han blev skilt fra Jamals mor i august 2016 og flyttede fra dem. Men han beholdt sin delte forældremyndighed, og Statsforvaltningen tildelte ham fast samvær.

Siden da har han hentet sin søn fra børnehave tre dage om ugen og haft ham hver anden weekend. Alligevel fik han endnu engang afslag på familiesammenføring fra Udlændingestyrelsen med sin søn i september 2018. Næsten samtidig tildelte Statsforvaltningen ham udvidet samvær, i form af ferier og overnatning. Hans advokat har klaget over afslaget, som ikke tog hensyn til de nye oplysninger.

Mirgany har fået lov til at bo privat, altså udenfor asylcenter, og han har ulønnet praktik 3 gange om ugen i en bagerikæde, hvor han gør rent i køkkenet. Han taler flydende dansk, selvom han aldrig har fået lov at gå i sprogskole, men kun på Røde Kors’ nu nedlagte asylskole – lige nu går han på VUC. Han har søgt om arbejdstilladelse hos Udlændingestyrelsen, og venter på svar.