Flygtninge er uundværlig arbejdskraft på det danske arbejdsmarked

Ny undersøgelse viser, at paradigmeskiftet har negative konsekvenser og presser flygtninge til at overpræstere på arbejdet

Tilknytning til arbejdsmarkedet og at blive selvforsørgende anses som de vigtigste dele af integrationen, og bruges også som målestok for, hvor integreret flygtninge er. Den seneste politik på flygtningeområdet har imidlertid haft enorm betydning for flygtninges forhold på det danske arbejdsmarked. Denne artikel forklarer nogle af de strategier, som flygtninge anvender for at komme ind på og blive på en arbejdsplads. Den forklarer også, hvorfor flygtninge, på trods af mere undertrykkende politikker og fokus på at sende dem tilbage til hjemlandet, er uundværlige for det danske arbejdsmarked.

Konsekvenserne af 'paradigmeskiftet' på det danske arbejdsmarked


Den 21. februar 2019 stemte Folketinget lovpakke L 140, bedre kendt som paradigmeskiftet, igennem. Derved flyttede fokusset fra integration af flygtninge med permanent ophold i Danmark til nu at betyde midlertidigt ophold og hjemsendelse til de lande, hvorfra flygtningene kommer. Dette har menneskelige såvel som samfundsmæssige konsekvenser. Ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets egne tal vil paradigmeskiftet koste 8.700 aktive lønmodtagere på det danske arbejdsmarked (Mandag Morgen). Derudover refererer Dansk Arbejdsgiverforening til tal udarbejdet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som estimerer, at der i andet halvår af 2018 var 67.000 stillinger med forgæves rekruttering (Dansk Arbejdsgiverforening).

I august 2019 færdiggjorde vi fra Københavns Universitet, Etnologi, vores speciale om flygtninge på det danske arbejdsmarked i lyset af paradigmeskiftet. Specialet er en kvalitativ undersøgelse, der baseres på samtaler med repræsentanter fra fire danske virksomheder med flygtninge ansat samt tretten flygtninge. Specialet er udformet med et ønske om at nuancere forskning af flygtninge i beskæftigelse i Danmark ved at sætte ansigt på menneskene bag og har bl.a. undersøgt hvilke sagte og usagte forventninger, flygtningene skal navigere i på arbejdspladserne.

Forventninger til flygtningene på arbejdspladserne

Hvordan flygtningene skal imødekomme virksomhedernes forventninger, kan de ikke lære på skolebænken i et IGU-forløb. I stedet er det noget, de skal lære gennem praksis. Gennem hverdagen udvikler flygtningene strategier, der gør, at de kan navigere i virksomhedens arbejdsopgaver og sociale relationer.

Undersøgelsen viser, at flygtninge skal gøre et større arbejde end de danske kolleger for at imødekomme forventningerne til dem på arbejdspladserne. I kraft af bl.a. sproglige udfordringer kompenserer flygtningene ved at arbejde hårdere, mere og længere, og for ikke at skille sig uhensigtsmæssigt ud lærer flygtningene at tilpasse sig de sociale koder på arbejdspladserne. Dette indbefatter eksempelvis at afkode chefens humør og handle derefter, gennemskue det bedste arbejdsflow, grine med på kollegernes vittigheder de rette steder, lære den givne virksomheds sprogbrug eller betragte beskæftigelse som værdi.

Blandt andet fortæller flygtningen Ayub, at han arbejder hårdt nu for at sikre fremtiden, da han ikke ved, hvad der kommer til at ske. Han har prøvet at skulle starte ‘forfra’, da han kom til Danmark, og derfor virker det sandsynligt, at det kan ske igen. Derfor gør han, hvad han kan for at sikre sig allerede nu og forberede sig på, hvad fremtiden potentielt kan bringe.

Flygtningen Omar har også en bevidsthed om, at det er gennem den høje arbejdsmoral, at han kan skille sig ud. Samtidig har han også en iboende frygt for at blive sendt tilbage eller at miste rettigheder under opholdet i Danmark, hvilket fungerer som drivkraft til at udmærke sig på arbejdspladsen.

“Danskerne kommer ikke på arbejde, hvis de har hovedpine, eller hvis de har sovet dårligt. Jeg sover aldrig godt, men kunne du forestille dig, hvad der ville ske, hvis en flygtning ikke kom på arbejde, fordi han havde sovet dårligt? Næste dag ville man se i tv ‘Flygtning kom ikke på arbejde, fordi han havde sovet dårligt!” fortæller Omar.

Flygtningen Amina fortæller også, at hun udmærker sig ved at møde på arbejde, selvom hun lider af migræne. Hun fortæller, at ledere og kolleger forsøger at overbevise hende om, at hun skal tage hjem fra arbejde, men at hun stolt insisterer på at fortsætte. På baggrund heraf skabes fortællinger om flygtningenes høje arbejdsmoral og loyalitet over for virksomhederne, som videre bliver et varemærke for deres arbejdskraft. Når flygtningene bruger de mange ressourcer på at tilpasse sig forventningerne og afkode arbejdspladsens implicitte regler og normer, er det fordi, de har en bevidsthed om at skulle præstere bedre end deres danske kolleger for bedst muligt at sikre kontinuitet i deres ansættelse og dermed deres livsbetingelser i Danmark.

Flygtningene udgør noget af den bedste arbejdskraft, virksomhederne har

En af de konklusioner undersøgelsen drager er, at flygtningene udgør uundværlig arbejdskraft. En af grundene er, at kommunerne har til ansvar at få flygtningene i beskæftigelse hurtigst muligt, hvorfor de ofte kommer i beskæftigelse i områder og brancher, hvor der allerede er mangel på arbejdskraft. Ifølge Dansk Arbejdsgiverforening er det særligt i handels-, hotel og restaurations-, industri- og rengøringsbrancherne, hvor der er mangel på arbejdskraft (Dansk Arbejdsgiverforening). Ifølge virksomhederne selv er manglen på arbejdskraft et resultat af, at danske arbejdstagere ikke ‘gider’ tage denne type ufaglært arbejde. Fabriksejeren Kenneth sagde sådan her blandt en gruppe af arbejdsgivere, der alle oplever problemer med at rekruttere den fornødne arbejdskraft:

“Vi vil have dem [flygtningene] til, at de skal integrere sig i vores samfund, og så samtidig så sætter vi henover dem, at de skal forvente at blive smidt hjem. Hvad er det for noget? Du kan jo sige, at hvis ikke vi har nogle som dem… Jeg har jo ikke nogen danskere, som søger her. Der er langt imellem, at jeg har nogle, der søger. De ved jo godt, det er fabriksarbejde. Det er der jo ikke nogen danskere, der gider” - Kenneth, fabriksejer

Flygtninge, der kommer i beskæftigelse disse steder, anses derfor som uundværlige, da de udgør en arbejdskraft, som virksomhederne ellers ikke kan få dækket. Da flygtningene samtidig er bevidste om, at de skal præstere bedre end de danske kolleger, udgør de dermed ikke blot væsentlig arbejdskraft, men gør desuden deres arbejde så godt, at virksomhederne ikke kan se, hvor de ville være foruden.

Paradigmeskiftet kan potentielt betyde, at hele virksomheder vil komme til at mangle fornøden arbejdskraft. Udover at udgøre en væsentlig arbejdskraft på det danske arbejdsmarked, er flygtninge i beskæftigelse også skattebetalere, og bliver de hjemsendt, bidrager den skat, der kunne være havnet i statskassen, ikke til den danske vækst. Samtidig finder mange flygtninge beskæftigelse inden for social- og sundhedsområdet, hvor der i forvejen er mangel på arbejdskraft, og deres hjemsendelse vil derfor også resultere i mangel på varme hænder til de ældre.

Paradigmeskiftet er problematisk for flygtningenes integration i Danmark

Undersøgelsen peger på, at paradigmeskiftet har menneskelige såvel som samfundsmæssige konsekvenser. De menneskelige konsekvenser består bl.a. i, at flygtningene ikke tør vise svagheder overfor ledere og kolleger af frygt for at tiltrække sig negativ opmærksomhed og miste deres arbejde i tilfælde af en potentiel fyringsrunde. Dette er på trods af, at ledere ellers ofte søger at imødekomme flygtningenes behov.

Efter folketingsvalget den 5. juni 2019 består paradigmeskiftet, som det blev vedtaget. Imidlertid er arbejdsmarkedets efterspørgsel på arbejdskraft blevet taget til efterretning. Dette har bl.a. resulteret i den ændring, at flygtninge, der har været i beskæftigelse i Danmark i to år, ved det nye tiltag kan få mulighed for at blive i Danmark, mens de er i beskæftigelse samme sted eller et tilsvarende sted under tilsvarende forhold. Der er dermed kommet et yderligere pres i forbindelse med ændringen, da flygtningenes ophold i Danmark vurderes på baggrund af, hvorvidt de har arbejde eller ej.

På denne måde flytter stramningerne på udlændinge- og integrationsområdet fokusset fra integration til overlevelse. Dette besværliggør eksempelvis flygtningenes muligheder for at uddanne og opkvalificere sig, når de fastholdes i deres nuværende ansættelse.

Det fremgår af paradigmeskiftet, at så længe den enkelte flygtning befinder sig i Danmark, skal denne være uafhængig af sociale sikringsydelser og frem for alt være i beskæftigelse. Det fremgår derimod ikke, hvad der sker, når en medarbejder med flygtningebaggrund er blevet nedslidt – fysisk eller mentalt – og hvilke muligheder, vedkommende så har for at blive i Danmark.