Flygtninge fra Eritrea er en fantastisk succes på det danske arbejdsmarked

Beskæftigelsestal for de flygtninge, der kom for fem år siden, er både overraskende og positive

Under den såkaldte 'flygtningekrise' for fem år siden var langt de fleste af dem, der kom til Europa, fra Syrien. Og det samme gjorde sig gældende for de 10.000, som fik asyl i Danmark dengang: over halvdelen var fra Syrien. Der var stort fokus på den gruppe, og næsten intet fokus på den næststørste gruppe: dem fra Eritrea. Men hvordan er det så gået, her fem år efter? En ny analyse viser, at eritreerne har klaret sig helt utroligt godt på det danske arbejdsmarked, og i dag arbejder i samme grad som danske kvinder – se tallene længere nede i artiklen. En fantastisk succeshistorie, som den danske integrationsminister ikke har fortalt et ord om.

En ny flygtningegruppe i Danmark

I 2015 fik 2.400 flygtninge fra Eritrea asyl i Danmark, og en del af dem fik deres familier hertil i årene efter. I alt kom der ca. 5.000 eritreere fra 2014-17. De fik ikke nær så meget opmærksomhed som syrerne, og var helt ukendte i dansk sammenhæng, men ikke i Europa. Der var lidt snak i krogene om at de kunne blive "de nye somaliere" – og hermed mente man en gruppe, som holdt sig for sig selv, holdt fast i hjemlandets traditioner, som ligger langt fra de danske, med lavt uddannelsesniveau og problemer med at komme i job. Begge lande ligger på Afrikas Horn.

Men for det første er det negative billede af somaliere overdrevet. De ankom i perioder, hvor der var meget mindre fokus på at hjælpe flygtninge til at gennemføre danskkurser og komme i arbejde, og de mødes stadig med stor mistro på arbejdsmarkedet. Somaliske kvinder er dog i højere grad kommet i job end libanesiske og syriske kvinder, og den næste generation har været meget dygtige til at bryde deres sociale arv – mange unge somaliere er kommet på universitetet trods en mor, som er analfabet.

For det andet viser tallene for eritreere et helt modsat og meget overraskende billede – aldrig er en flygtningegruppe blevet selvforsørgende så hurtigt og i så høj grad! Der er nemlig mange andre faktorer end uddannelse, som er afgørende for at komme i arbejde.

Traditionel mad fra Eritrea: injera.

Fra en fjern verden

Både Syrien og Eritrea er diktaturer, og mange er traumatiseret i forskellig grad. Syrerne kommer fra en altødelæggende og blodig krig, som ramte dem ganske pludseligt. Eritreerne kommer fra en mere stabil hverdag, hvor mange til gengæld har levet under elendige forhold, været fængslet og har udført tvangsarbejde i årevis. Eritreerne har været udsat for langt værre overgreb og større risiko på den lange rejse gennem Libyen og over Middelhavet end syrerne, som typisk har rejst via Tyrkiet.

Eritrea er et af verdens fattigste, mest lukkede og mindst udviklede lande. Det ledes af en kynisk diktator, som udsætter befolkningen for utrolige lidelser. Der er slet ikke internetadgang uden for hovedstadens centrum, og landets eneste universitet blev lukket i 2003. Man bruger det amhariske alfabet, som er grundlæggende anderledes opbygget end vores, og meget få taler engelsk. Med den baggrund virker det uoverstigeligt at komme ind på det danske arbejdsmarked. Men der er en række andre faktorer, som har trukket i den positive retning.

Demonstration i december 2014: Eritreanske asylsager blev sat på pause, mens Udlændingestyrelsen udarbejdede en landerapport, som viste sig at være tendentiøs og ubrugelig.

Eritreernes sociale profil

Næsten alle dem, der er kommet til Danmark, tilhører den kristne del af befolkningen. De er godt nok ortodokse og har deres egne kirker og ritualer, som er langt fra den danske folkekirke, men mange danske menigheder gør et stort integrationsarbejde, og de har været gode til at invitere eritreerne ind i lokalmiljøet.

Eritreerne drikker øl og går i byen, hvilket også kan gøre det nemmere at få danske venner og blive en del af det sociale miljø på arbejdspladsen. Kvinderne går vestligt klædt, og en del har endda aftjent værnepligt. Og så er eritreerne kendt som høflige, venlige, rolige, pålidelige, pligtopfyldende og meget hårdtarbejdende. En anelse reserverede, men det er skandinaver jo også kendt som. Eritreerne har i øvrigt en form for humor, som ligger tæt på den danske – man bruger ironi, laver sjov med hinanden og bliver ikke fornærmede.

De danske arbejdspladser, som har ansat en eritreer, fx i IGU-forløb, fortæller ret samstemmende, at sproget og oplæringen ofte har været en udfordring, men at arbejdsindsatsen, pålideligheden og det sociale har opvejet det til fulde. Langt de fleste eritreere er blevet ansat inden for service, lager, detailhandel, transport, rengøring og landbrug. 

Endelig er eritreerne i Danmark meget unge – en stor del var teenagere eller i tyverne, da de ankom. Mange har fået deres koner og børn herop efterfølgende, overvejende mindre børn og kvinder i tyverne og trediverne. Flere af de syriske flygtninge er ældre, hvilket generelt gør det sværere at lære sproget og at blive ansat. I begge grupper er der flest mænd.

Eritreere bader i det kolde, danske hav i januar 2015 under en ortodoks-kristen helligdag.

Eritreerne overhalede syrerne

For fem år siden var de danske medier og politikere meget optaget af, hvorvidt det ville blive let eller svært at få syrerne ind på det danske arbejdsmarked. Ville kulturforskelle og manglende uddannelse parkere dem på kontanthjælp? Eller var der mange højtuddannede blandt dem, som Akademikerbladet mente i 2016?

Danmarks nye Videnscenter for Integration har set på, hvor mange blandt de flygtninge, som fik asyl i 2015, som er i ustøttet job fem år senere. Analysen viser, at syrerne har klaret sig bedre end tidligere årgange af flygtninge, med en samlet arbejdsfrekvens på 50% efter fem år. Men andre grupper har overraskende klaret sig endnu bedre: både afghanere, somaliere og irakere, som ankom samme år, er i endnu højere grad beskæftiget i dag. Man skal samtidig huske, at tallene viser gennemsnittet for en stor og forskelligartet gruppe. Medierne har fortalt om mange eksempler på unge syrere af begge køn, som har suset i gennem skolen og opnået topkarakterer – på dansk!

Den klare topscorer i analysen er dog de eritreanske mænd, som kun fem år efter ankomsten arbejder i næsten samme grad som danske kvinder, nemlig 71%. Danske kvinder er blandt de mest erhvervsaktive i verden (72%). Det er meget imponerende, når man sammenligner de to gruppers forudsætninger. Congoleserne ligger også i top, særligt kvinderne, men gruppen er meget lille (i alt 51 personer), hvilket betyder at få personer kan gøre en stor forskel.

Graf: Danmarks Videnscenter for Integration

Kvindelige flygtninge ligger generelt langt under mændene, når det gælder beskæftigelse. Men også her klarer eritreerne sig bedre: gabet mellem mænd og kvinder er langt mindre blandt eritreerne (mænd 71%/kvinder 33%) end blandt syrerne (mænd 50%/kvinder 14%).

Graf: Danmarks Videnscenter for Integration

Overordnet set er det gået usædvanligt godt for flygtninge de senere år med at komme i beskæftigelse. Men hvor Danmark har fokuseret ensidigt på at finde ufaglærte jobs hurtigst muligt, har Sverige og Norge satset på at lære de nye indbyggere sproget og give dem en uddannelse først. På kort sigt giver det lidt bedre tal i Danmark for mændenes vedkommende, men på langt sigt giver nabolandenes strategi langt bedre resultat, navnlig for kvinderne, på trods af at de har taget imod et større antal.

Grafer: Videnscenter for Integration

Uddannelsesniveauets betydning

I 2017 lavede Rockwoolfonden en stor undersøgelse af indvandreres medbragte uddannelsesniveau, som viste, at 66% af syrerne har grundskolen som højeste uddannelse – hvilket er det laveste uddannelsesniveau blandt de største grupper af udlændinge i Danmark. Kun 3% af de syriske flygtninge har en lang videregående uddannelse med sig (til sammenligning er det 20% af de iranske). Danmarks Statistik fulgte op i 2019 med tilsvarende resultater.

Grafik: Rockwool Fonden

Det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt eritreere er også lavt. Men indskrivningen på sprogskoler afslører faktisk, at eritreerne har højere uddannelsesniveau end syrerne. I 2016 var der forholdsmæssigt flere eritreere på Dansk 2 og 3 (som er tilpasset kursister med mellemste og højeste uddannelsesniveau) end på Dansk 1 (tilpasset analfabeter/kort skolegang), hvis man sammenligner med syrere.

Forskere fra KORA mindede dog om, at det er danske uddannelser, som er afgørende for ens tilknytning til arbejdsmarkedet, ikke medbragte. Og meget få i de to grupper har været i Danmark længe nok til at få en uddannelse her. Derfor er det svært at sammenligne syrere og eritreere med grupper som iranere og bosniere, hvor de fleste har været her i mange år. Og derfor er det interessant, at Danmarks Videnscenter for Integration kun har kigget på dem, der ankom i 2015.

Generelt er der store barrierer for at få en dansk uddannelse hos første generation af flygtninge. Danske Studerendes Fællesråd udgav en ganske rystende undersøgelse i foråret, som viste at chancen for at få en uddannelse falder voldsomt, jo ældre en flygtning er ved ankomsten. De 0-13-årige ligger på linje med danskere, men derefter falder det brat. For dem, der ankommer som unge voksne, er det kun 19% der kommer ind i uddannelsessystemet.

Flygtninge, der har påbegyndt ungdoms- eller videregående uddannelse, fordelt på hvor gamle de var, da de fik opholdstilladelse 20-65 år i 2017. Grafik fra analysen "Flygtninge i uddannelse", DSF 2020.

Og fremover bliver det sandsynligvis kun værre, fordi det politiske fokus udelukkende er på at få nyankomne i job hurtigst muligt. Uddannelse har siden 2015 slet ikke talt med for at opnå permanent ophold, hvilket er et enormt problem for unge flygtninge, se fx Rahimas og Bhupas historie her. Anden generation, dvs. unge som vokser op i Danmark hvis forældre er flygtninge, har derimod en høj uddannelsesfrekvens. Hvor første generation af flygtningekvinder har lavere uddannelses- og erhvervsfrekvens end mændene, overhaler anden generations kvinder deres brødre.

Hvad kan vi lære?

Man kan konkludere, at frygten for det relativt store antal flygtninge, som kom til Danmark for fem år siden, var overdreven. Selvom der kom mange på én gang, og selvom de kom fra helt anderledes kulturer, lykkedes det dem hurtigere end nogensinde at finde et job, at lære vores sprog og falde godt til. En stor del af succesen kan tilskrives flygtningenes egen vilje og energi, men et øget fokus og en større indsats ude i kommunerne har også haft en stor positiv effekt. Det er bemærkelsesværdigt, at den danske integrationsminister ikke har fremhævet den succes, som ligger i disse tal.

En vellykket integrationspolitik kræver, at man løbende indsamler erfaringer og evaluerer på den politik, der føres. Hver nationalitet og hvert individ har sine styrker og udfordringer, og de samme redskaber virker ikke for alle. Det er på tide, at regeringen anerkender flygtninges ressourcer og indsats i stedet for at fokusere på at sende flest muligt hjem. Paradigmeskiftet har faktisk betydet en nedgang i beskæftigelsen for flygtninge.