Fattigdom rammer skævt: ældre flygtninge er særligt udsatte

Pensionister med flygtningebaggrund er en overset gruppe, som vokser, og som er langt dårligere stillede end etnisk danske ældre

Antallet af ældre med flygtninge- eller indvandrerbaggrund stiger i hele Europa, og det giver udfordringer på sundheds- og plejeområdet. Samtidig rammes denne gruppe i langt højere grad af fattigdom end ældre danskere, og deres helbred er dårligere.

Det nye studie viser, at ældre fra etniske minoriteter er klart dårligere stillet på en række områder – også sammenlignet med majoritetsdanskere, som kun har en kort skolegang bag sig. Flygtninge er mere udsat end indvandrere, og kvinder er mere udsat end mænd. Samtidig vil den nyere lovgivning føre til en forværring af problemet i fremtiden.

Mange årsager til de ældres udsathed

Fattigdom rammer særligt ældre indvandrere af to grunde: en mindre opsparing og en begrænset ret til ydelser. For det første har deres tilknytning til arbejdsmarkedet ofte været svagere og dårligere lønnet, hvilket fører til en mindre opsparing i form af pensionsordninger og investeringer. Fx viser ’De nye gamle’, at næsten alle de danske mænd var selvforsørgende ved 55-års alderen, men det gjaldt kun halvdelen af mændene i de undersøgte indvandrergrupper.

Langt de fleste bor også til leje, hvorimod de fleste ældre danskere ejer deres bolig, og på den måde har opbygget en formue. Samtidig har mange ikke opnået ret til samme ydelser som danskere pga. et optjeningsprincip, som betyder at man skal have boet 40 år i Danmark for at få fuld folkepension og ældrecheck. Flygtninge var undtaget fra dette princip indtil 2018, men det er de ikke længere.

Danmark har meget begrænset erfaring med ældre etniske minoriteter, eftersom de første større grupper af indvandrere først er gået på pension for nylig. De først ankomne grupper er langt dårligere integreret end de senere ankomne; navnlig har mange af kvinderne ikke været på arbejdsmarkedet og taler ikke dansk. Det skyldes en blanding af, at de kom som gæstearbejdere og ikke regnede med at blive, og at det danske samfund ikke tilbød nogen særlig integrationsindsats dengang.

Denne gruppe har også ofte et mindre netværk, hvilket øger risikoen for social isolation. Desuden har etniske minoriteter generelt et dårligere helbred end den danske befolkning: flere lider af kroniske sygdomme og overvægt, og især flygtninge lider af mentale problemer som følge af traumer.

Studiet viser også, at der er store forskelle mellem kvinder og mænd i de undersøgte indvandrergrupper: 10% af tyrkiske mænd lever under fattigdomsgrænsen, men det er hele 26% af de tyrkiske kvinder. For danskere er tallet kun 1%, og det er det samme for mænd og kvinder. Dette afspejler minoritetskvindernes langt svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, og at mange kom til Danmark adskillige år efter deres mænd. Dermed rammes flygtningekvinder igen uforholdsmæssigt hårdt, som vi har beskrevet tidligere.

Graf fra "De nye gamle"

En ældre flygtning i Danmark er således langt dårligere stillet både økonomisk, socialt og helbredsmæssigt end en ældre dansker. Hertil kommer, at det danske samfund i ringere grad hjælper de ældre med anden etnisk baggrund, da plejesektoren sjældent er indrettet til at imødekomme andre kulturer, religioner og sprog.

Der er allerede store problemer med at møde denne gruppe indenfor sundhedsvæsenet, som professor Morten Sodemann løbende har gjort opmærksom på. Sproglige og kulturelle barrierer fører til misforståelser og fejlbehandling.

Situationen lægger samlet set en stor byrde over på de yngre familiemedlemmer, som ofte både skal huse, forsørge og agere som tolk for deres forældre. En del af de ældre har ganske enkelt ikke råd til egenbetalingen for en plejehjemsplads, så det er ikke kun af kulturelle grunde, når flere blandt de etniske minoriteter lever sammen flere generationer.

Foto: Martin Thaulow

Fremtidsudsigterne

Mens den nye Ydelseskommission helt rigtigt anbefaler at indrette de sociale ydelser, så de i højere grad tilgodeser forsørgere og dermed børn, omtaler de ikke de ældre.

Det er tiltrængt, at flygtningebørn bliver tilgodeset, da nyankomne flygtningebørn rammes hårdt; integrationsydelsen udgør kun ca. det halve af kontanthjælpen, og de har samtidig ikke optjent ret til fuld børneydelse endnu. Det efterlader mange flygtningebørn i fattigdom og er et brud på Grundloven, sådan som Institut for Menneskerettigheder dokumenterede i en rapport fra 2018.

For de ældre gælder dog lignende problemstillinger, da de blandt andet ikke kan leve op til kravet om 40 års ophold for at få ret til fuld folkepension. Der er med andre ord behov for, at man i Ydelseskommissionens anbefalinger i langt højere grad også tilgodeser de ældre.

En stigende andel af medarbejdere i sundheds- og plejesektoren med anden etnisk baggrund vil forhåbentlig kunne bidrage til at rette op på de kulturelle misforståelser. Men samtidig vil andre faktorer trække hen imod en forværring: antallet af ældre er stigende, og de lever længere. Flere af de stramninger, som er blevet indført indenfor de senere år, vil øge problemet fremover. Flere vil kun have ret til brøkpension, fordi optjeningsprincippet nu også omfatter flygtninge. Kravet om at man selv skal betale for tolk efter tre år i Danmark rammer mange ældre. Færre vil opnå permanent ophold og statsborgerskab pga. øgede krav og barrierer, og dermed være forhindret i at købe egen bolig.

Plejehjem og hospitaler kan arbejde på en bedre kulturel forståelse, og både uddannelsessektor og arbejdsmarked kan indrettes mere inkluderende. Men den strukturelle forskelsbehandling, som ligger i kravet om 40 års ophold for at opnå folkepension, egenbetaling af tolkebistand og den svære adgang til permanent ophold kan kun ændres gennem lovgivning.