De evakuerede afghanere er ved at opgive Danmark

Alt for lang ventetid, forvirrende regler og usikker fremtid får mange til at rejse videre

I slutningen af august sidste år blev Sandholm fyldt op med lettede og udmattede afghanere, som var blevet evakueret under kaotiske forhold. De fleste havde forinden tilbragt mange hårde dage i lufthavnene i Kabul og Islamabad, Pakistan.

Nogle var glade for at have fået hele deres familie med sig, andre var bekymrede over at de havde måttet efterlade nogle af deres nærmeste. Men alle var håbefulde over at være sluppet væk fra Talibans nyetablerede styre og få chancen for et nyt liv i et frit land. Nogle vidste allerede en del om Danmark og havde allerede danske venner, for de havde arbejdet på ambassaden, for de danske styrker eller for internationale organisationer.

Evakueringerne skete over få uger, og lukkede endeligt ned i slutningen af august 2021, for aldrig at blive genåbnet. I alt kom lidt over 1.000 til Danmark, heraf ca. 100 som allerede havde opholdstilladelse. Resten, 907 personer, blev indkvarteret på asylcentrene. Cirka halvdelen var børn, og 60% af de voksne var kvinder.

Den almindelige opfattelse både blandt afghanerne selv og i den danske befolkning var, at nu skulle de bare ud i de danske kommuner og begynde deres nye liv her. Men knap 6 måneder senere ser det nu helt anderledes ud:

Status pr. 7. februar 2022:
• 631 har fået ophold efter særloven
– men kun 256 af dem er flyttet ud i en kommune
• 29 har fået afslag, og dem ved ingen, hvad der skal ske med
• 438 har søgt om asyl sideløbende, men ingen har fået svar endnu
• 48 sager er afsluttet med begrundelsen "udrejst"
• sager om familiesammenføring begynder først nu

Khalil er allerede flyttet ud til sin kommune:
"Jeg er meget taknemmelig for at vi fik lov at bo her, men ventetiden var utroligt hård. Jeg har arbejdet og studeret hele mit liv, og jeg har aldrig følt mig så nytteløs som her. I Kabul havde jeg et ansvarsfuldt job med masser af folk under mig, og jeg tænkte, at jeg kunne tage alle slags arbejde her, men nu føler jeg mig træt og stresset. Jeg har trænet dansk hver eneste dag i flere timer, men det er svært, og jeg er ikke helt ung længere."

Usikkert opholdsgrundlag

I første omgang var der i al hast indgået en bred politisk aftale 11. august for at bringe afghanere hertil, hvis de havde været ansat på den danske ambassade eller på andre måder havde en direkte forbindelse til Danmark, og kunne være i risiko pga. det efter Talibans magtovertagelse. De skulle sende en ansøgning via e-mail og dokumentere deres identitet og forbindelse til Danmark. Ansatte under FN, EU og andre internationale organisationer blev også inkluderet i aftalen. Samtidig blev den omdiskuterede tolkeaftale forlænget.

Men da de ankom til Danmark, fik de ikke status som asylansøgere, og de havde heller ikke visum eller opholdstilladelse. De var blot "registreret" og under Udlændingestyrelsens forsørgelse. Først flere måneder efter, nemlig 18. november 2021, trådte den særlov i kraft, som Folketinget havde hastebehandlet. En lov, som havde fået mange kritiske advarsler under høringsrunden, bl.a. fra Refugees Welcome. Det forekom uforklarligt, hvorfor man havde behov for en særlov, som på mange måder stillede denne gruppe dårligere end "almindelige" asylansøgere, både med hensyn til rettigheder og fremtidsudsigter. Ifølge særloven ville de nemlig ikke få status som flygtninge, og de ville kun få 2 års ophold uden mulighed for forlængelse. Den eneste fordel, som man kunne få øje på, var udsigten til en særligt hurtig sagsbehandling.

En lokal købmand kommer hver uge til asylcentret i Holstebro, hvor der bor mange afghanere

Lang ventetid

Allerede da særloven blev vedtaget, var bekymringen blandt de evakuerede afghanere stor. De havde en endeløs række af helt relevante spørgsmål, som de ikke kunne få klare svar på, selvom både Udlændingestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp og Refugees Welcome kom ud i centrene og talte med dem. Hvor lang tid går der, før vi kan begynde vores liv i Danmark? Hvordan får jeg min kone og mine børn hertil? Hvad med min lillesøster på 16? Skal vi søge asyl nu, eller vente til de 2 år er gået? Hvad sker der, hvis vi ikke får asyl?

Endelig var der en del, som også havde ansøgt om at komme til Storbritannien eller USA, og måske endda allerede havde fået tilladelse. Måske ville det være bedre at tage dertil, hvad var fordele og ulemper? Det var der nogle, der gjorde efter kort tid – og nu er det antal oppe på 48.

Hamid har fået ophold, men har også et visum til England. Han er i tvivl, om han skal rejse:
"Jeg kan virkelig godt li' Danmark og danskerne, de er så venlige. Og jeg ved godt, at Danmark hjælper os meget, med at finde bolig, lære dansk – og uddannelse er gratis. Men jeg ved ikke, hvad der skal ske efter de 2 år. Og jeg tænker også, at det er meget nemmere i et land, hvor jeg allerede taler sproget. Så jeg ved ikke, jeg tænker meget over det…"

De første 600 interviews blev gennemført hurtigt af et hold medarbejdere hos Udlændingestyrelsen, særligt udpeget til den gruppe. Men så gik det langsommere. Udlændingestyrelsen lovede på et møde i november, at langt de fleste sager ville være afgjort inden jul, så de kunne flytte ud i kommunerne i januar-februar 2022 alle sammen. Det kom ikke til at holde stik. Mange blev indkaldt til både to og tre samtaler, og de sidste kommer nok først ud i maj.

Almindelige asylsager kan faktisk afgøres hurtigere end disse sager er blevet. Selv i en periode med et stort antal tilrejsende blev en del sager fra Syrien og Eritrea afgjort efter 4 måneder. De to ting, som er mest tidskrævende i en asylsag, er at fastlægge identiteten og vurdere asylmotivet. Derfor måtte man have forventet, at de evakuerede afghanere kunne være kommet igennem proceduren på ganske få måneder med deres særligt udpegede gruppe af sagsbehandlere, eftersom de allerede var mere eller mindre identificeret på forhånd og ifølge særloven ikke behøvede et asylmotiv for at være omfattet. ID, ansættelsespapirer og anbefalinger burde være nok.

Usikker fremtid og familie

Ventetid er altid psykisk belastende, og for denne gruppe kom det oven i købet helt bag på dem, at de skulle sidde passive i et asylcenter og spilde deres tid i mere end et halvt år. De havde jo hørt, at det ville gå hurtigt, og at de ikke ville blive behandlet som almindelige asylansøgere. Men ventetiden var endnu værre på grund af de familiemedlemmer, som tilfældigvis var blevet efterladt i Afghanistan under den kaotiske evakuering. De var nu i stor fare.

Dem, der venter i Danmark, kan ikke engang komme til at indgive en ansøgning, før de selv får opholdstilladelse. De blev først henvist til en simpel kontaktformular på en hjemmeside, og der er nu oprettet en særlig online ansøgning, men kun for nære familiemedlemmer – og der kan ikke ansøges, før den herboende har fået opholdstilladelse. Den gennemsnitlige ventetid på familiesammenføring er ca. 10 måneder, efter at man selv har fået ophold og indsendt ansøgningen. Dermed kan der være udsigt til, at familier adskilles i halvandet år.

Jawad måtte efterlade sin kone og sin søn, og har stadig ikke fået svar:
"Jeg kan ikke vente mere uden min familie, det er umuligt. Forleden dag kom to mænd og angreb min søn lige udenfor vores hus. Han måtte have 12 sting i sin kind på hospitalet. Jeg tror, jeg vil tage tilbage, selvom jeg ved at det er meget farligt. Jeg bliver skør af at vente her… og de siger, at det vil tage mange måneder før min familie kan komme. Men vi får aldrig et klart svar på noget, det er så frustrerende. Jeg venter en uge mere, og så beslutter jeg mig."

Da særloven blev vedtaget, gik det op for dem, at de kun ville få ophold i 2 år – og ingen mulighed for at forlænge. Hvad så derefter? Taliban er da ikke forsvundet om 2 år? Og hvis man kommer tilbage fra Europa er man endnu mere udsat. Og hvorfor så også lære dansk, finde arbejde osv.? Svaret fra regeringen var, at så kunne de bare søge om asyl. Der er bare to problemer med det svar: for det første er det langt fra sikkert, at man får asyl, bare fordi man er omfattet af særloven, for det andet kan man så undre sig over, hvorfor det overhovedet var nødvendigt at udfærdige en særlov?

Der er allerede 29, der har fået afslag under særloven, og det er højst usikkert, hvad der skal ske med dem. For nylig har to andre afghanere fået endeligt afslag i Flygtningenævnet, så nogle af de evakuerede kan ende i udrejsecentrene, hvilket nok vil komme bag på mange.

Asylcenter Hvidding ved Ribe, hvor der kun bor evakuerede afghanere.

Andre modtagerlande

De fleste andre vestlige lande, som evakuerede afghanere samtidig, har tilbudt dem langt bedre forhold og muligheder. I flere lande har de fået tilbudt en almindelig bolig kort efter ankomsten, og de får typisk enten permanent ophold straks eller 5 års ophold med mulighed for at forlænge. Desuden har alle andre lande meget lempeligere krav til statsborgerskab end Danmark.

Mange af dem, der endte i Danmark, kunne lige så godt være kommet til andre lande, som de også havde arbejdet for på et tidspunkt, eller fordi de blev evakueret pga. international ansættelse. Så nu følte de sig lokket i en fælde. Den amerikanske ambassade hængte faktisk opslag op i de danske asylcentre og tilbød tolke og andre, som havde arbejdet for USA, at ansøge om ophold i USA i stedet. Sandsynligvis vil endnu flere forlade Danmark i frustration fremover.

Vi har tidligere skrevet en artikel med gode råd og informationer om emnet her på hjemmesiden.
Politiken har fornylig skrevet om en af dem, der har besluttet at rejse til England, og de fleste tal i denne artikel stammer derfra.