Danmark begår konventionsbrud, når flygtninge straffes for indrejse på falske papirer

En dom for at søge asyl med et falsk pas kan mindske chancen for asyl og til evig tid udelukke personen fra dansk statsborgerskab, i strid med Flygtningekonventionen

Fængselsdom for dokumentfalsk og betaling af sagens omkostninger, udvisningsdom, indrejseforbud, ophold i fængsel mens asylsagen behandles, og evig udelukkelse fra permanent ophold og statsborgerskab. Det kan være konsekvenserne af at blive taget med et falsk pas på grænsen til Danmark. Hvis man derimod ikke har nogen papirer på sig, risikerer man ”kun” et ophold i Ellebæk-fængslet som ulovligt indrejst.
 
Flygtninge er ellers beskyttet mod straf for at fremvise falske dokumenter under Flygtningekonventionen, men anklagemyndigheden ignorerer Rigsadvokatens retningslinjer. Refugees Welcome har rejst problemet gennem mange år, og dagbladet Information beskrev den ulovlige praksis i 2010 samt en sag i 2020, men det er kun blevet værre. Information har fulgt op på emnet i april i år.

Strafbart at indrejse med falsk pas

Som udgangspunkt er det naturligvis strafbart at udgive sig for en anden. Det vil høre under Straffelovens §171 om dokumentfalsk eller §174 om personelfalsk, som typisk udløser henholdsvis 10 og 40 dages fængsel. Men omstændighederne kan være afgørende, og der er undtagelser. De danske myndigheder har alligevel gennem årtier straffet asylansøgere for at fremvise falske dokumenter ved indrejse, og mange flygtninge har derfor startet deres ophold i Danmark med 40 dage i Vestre Fængsel og en regning på over 20.000 kr for sagens omkostninger. Men konsekvenserne er blevet langt værre i dag pga. andre stramninger i Udlændingeloven, nemlig kravene til permanent ophold og statsborgerskab. Samtidig fortæller en række udlændingeretsadvokater og DRC Dansk Flygtningehjælp, at de har oplevet en stigning i disse sager. 

Flygtningekonventionens artikel 31 siger:

"1. Flygtninge, som kommer direkte fra et område, hvor deres liv eller frihed truedes i den i artikel 1 anførte betydning*, og uden tilladelse indrejser til eller befinder sig indenfor de kontraherende staters område, skal ikke i disse stater kunne straffes for ulovlig indrejse eller ophold, forudsat at de uopholdeligt henvender sig til myndighederne og godtgør, at de har haft rimelig grund til deres ulovlige indrejse eller tilstedeværelse."

*Dvs. personer, som falder ind under konventionens definition og således skal anerkendes som flygtninge under den danske §7,1, red.

Kort sagt, anerkendte flygtninge må godt bruge falsk pas til at indrejse. Men de skal komme ”direkte” fra det område, hvor de er forfulgt, hvilket dog normalt tolkes som at de ikke er registreret som asylansøgere eller har opnået beskyttelse i andre lande. Og de skal anmode om asyl ”uopholdeligt”, hvilket gennem tiden er blevet fortolket lidt forskelligt af den enkelte politibetjent, hvor der mest er set på, om personen ansøgte om asyl straks, da vedkommende blev stoppet. Danmark har jo sendt et klart signal ud i verden om at flygtninge ikke er velkomne her, så det er sjældent et aktivt valg at søge asyl på den danske grænse, men oftere en tvungen konsekvens af at blive stoppet. Måske var man var på vej til sin familie i Sverige, og prøvede derfor at slippe igennem med sit falske pas?

Hvorfor bruge et falsk pas?

Næsten alle asylansøgere kommer fra lande, hvor det i praksis er så godt som udelukket at få visum til Danmark og dermed indrejse lovligt (landegruppe 5 består p.t. af Afghanistan, Eritrea, Irak, Pakistan, Rusland, Somalia, Syrien). Placeringen i landegrupper er lige netop en vurdering af, hvor stor risikoen er, for at personer fra det pågældende land vil søge om asyl, når de ankommer. Med andre ord: hvis du kommer fra et farligt land og har en god chance for at få asyl, får du ikke lov at komme til Danmark. Derfor kommer langt størstedelen af asylansøgerne hertil uden lovlige dokumenter, og en del med falske dokumenter, som de har betalt smuglere for. Det er den eneste måde at komme ombord på et fly og dermed undgå den livsfarlige tur over havet i en synkefærdig båd. Men selv dem, som allerede har overlevet den farlige tur over havet, må ofte skaffe falske papirer for at komme videre op i Europa, da de færreste – med god grund – har lyst til at søge asyl i Italien eller Grækenland.
 
En anden persongruppe, som rammes, er ofre for menneskehandel. De tvinges ofte af deres bagmænd til at bruge falske pas, men bliver alligevel straffet for det – og har samtidig reelt ingen chance for at få opholdstilladelse, selvom de vidner mod bagmændene.

Rigsadvokatens retningslinjer

I maj 2011 fastlagde Rigsadvokaten retningslinjer på området, fordi det var kommet frem, at politiet ikke havde samme procedure i lufthavnen som på grænsen til Tyskland. Efter retningslinjerne, som er blevet opdateret i 2023, skal politiet ikke indlede strafforfølgning mod en udlænding, der rejser ind i Danmark på falske identitetspapirer, hvis udlændingen umiddelbart efter sin indrejse søger asyl, og udlændingen meddeles opholdstilladelse som konventionsflygtning (dvs. omfattet af Flygtningekonventionen).
 
Politiet skal derimod som udgangspunkt indlede strafforfølgning, hvis der er tale om en udlænding, der tilsvarende rejser ind i Danmark på falske identitetspapirer og umiddelbart efter søger asyl, men enten: 
1) Meddeles opholdstilladelse som flygtning med beskyttelsesstatus (omfattet af beskyttelsesværn i andre internationale konventioner, men ikke af Flygtningekonventionen).
2) Overføres til et andet land i medfør af Dublin-forordningen. 
3) Meddeles afslag på opholdstilladelse som flygtning. 
Politiet skal først tage stilling til, om der skal ske strafforfølgning, når asylsagen er afgjort i Danmark. Retningslinjerne gælder også for børn.
 
Her må det lige forklares, at der findes tre forskellige former for asylstatus i Danmark, og kun den ene (§7,1) er omfattet af Flygtningekonventionen. De to andre (§7,2 og §7,3) kaldes beskyttelsesstatus og henviser til andre konventioner, som ikke indeholder artikler vedr. falske papirer. Ifølge Institut for Menneskerettigheder bør alle flygtninge uanset status ligestilles på dette punkt, læs mere herom i gennemgangen fra 2012 (fra side 21-24). Instituttet anbefaler også en menneskeretlig vurdering af, at man også strafforfølger ansøgere, som skal overføres til et andet land efter Dublin-reglerne, samt i visse tilfælde uledsagede mindreårige.

Anbefalingerne følges ikke

Men anklagemyndigheden følger ikke disse retningslinjer. Rigsadvokaten oplyser til dagbladet Information i april i år, at der i perioden 2019-2023 blev der rejst i alt 457 sigtelser og afsagt 96 domme. Mange får beskikket en advokat, som ikke er inde i asylret, og som derfor anbefaler klienten at erklære sig skyldig i stedet for at insistere på at få sat sagen udskudt til asylsagen er afgjort. Situationen er derfor urimelig og ulogisk: personen anklages og dømmes inden man ved, om vedkommende får asyl. Og selve fængslingen forringer faktisk chancen for at få asyl.
 
Desuden er man også flygtning, selvom man får asyl under en anden paragraf end §7,1, sådan som Institut for Menneskeret fremhæver, og derfor burde alle anerkendte flygtninge være fritaget for straf. Og endelig er skaden jo sket, når og hvis det viser sig, at der faktisk var tale om en flygtning under §7,1 – vedkommende har afsonet for længst, og man står med en plet på straffeattesten og en stor regning til staten.
 
Det kræver hjælp fra en advokat at få udvisningen ophævet og straffesagen genoptaget, det er ikke noget, der sker automatisk. De heldige har en udlændingeretsadvokat, som gør det pro bono for deres klient, men en del får asyl allerede i første instans, og så har de aldrig haft en advokat udover den, som blev beskikket i straffesagen – og som sandsynligvis ikke kendte til Flygtningekonventionens artikel 31, eftersom han/hun ikke fik udskudt sagen.
 
Det virker indlysende, at man ikke burde indlede en straffesag, før man har afgjort asylsagen, sådan som Rigsadvokaten anbefaler. Og at man bør indføre samme rettigheder for alle, som får tildelt asyl – uanset efter hvilken paragraf, de får det. Desuden bør det aldrig være afgørende, præcis hvornår man har ansøgt om asyl – om det sker før man bliver kontrolleret eller efter, og alle asylansøgere bør have samme adgang til information og rådgivning i deres sag.

De nye konsekvenser

Før i tiden var det slemt nok at få en dom, komme i fængsel og skulle betale sagens omkostninger, samt starte sit integrationsprogram med en plettet straffeattest. Men andre stramninger på udlændingeområdet har gjort situationen langt værre for dem, der rammes. En hvilken som helst dom fører automatisk til en udvisningsdom og et indrejseforbud, når man ikke har en stærk tilknytning til Danmark. Man flytter altså juridisk over i kategorien ”udvisningsdømte” allerede inden asylsagen er behandlet.
 
Det betyder, at man rent fysisk fortsat skal være varetægtsfængslet efter afsoning, typisk i Ellebæk – med henblik på udvisning – mens asylsagen verserer. Og heller gælder den almindelige øvre grænse for indespærring i Ellebæk på 18 mdr ikke. Kvinder bliver sat i varetægt i Jyderup fængslet, da Ellebæk ikke har et afsnit for udvisningsdømte kvinder. I begge tilfælde er der tale om en næsten total indskrænkning i den personlige frihed og adgangen til information – herunder meget begrænset adgang til at opsøge rådgivning og oplysninger til brug for ens egen asylsag, f.eks. hos NGO’er som Refugees Welcome, DRC Dansk Flygtningehjælp eller LBGT Asylum. Desuden har ophold i fængsel en klart negativ effekt på flygtninges mentale helbred, og en stor del lider allerede af traumer efter krig og tortur.

Nogle byretsdommere vil lade ansøgere med stor chance for at få asyl (typisk syrere) tilbringe ventetiden efter afsoning i et udrejsecenter fremfor i Ellebæk. Byretter bør ikke indgå i asylvurderingen, og udrejsecentre er designet med henblik på at isolere folk og få dem til at rejse.

Manglende rådgivning og information samt dårligt mentalt helbred forhøjer risikoen for at få afslag på asyl, da man vil have sværere ved at koncentrere sig og svare klart, samt kan være uvidende om vigtige aspekter af sin egen sag.
 
Men selvom man er heldig at få asyl, kan sagen forfølge én for evigt. En dom på 40 dage giver 12 års karantæne, hvis man en dag kan opfylde kriterierne for permanent ophold, men fremlæggelse af falske identitetspapirer vil normalt udelukke personen for evigt, hvilket de fleste ikke er klar over. Dansk statsborgerskab kan man også godt opgive, medmindre Indfødsretsudvalget vælger at give individuel dispensation for det, da enhver dom normalt betyder udelukkelse for evigt – og her har man pligt til at oplyse om alle domme, også selvom den bliver slettet efter 5 år fra straffeattesten. Information har beskrevet en sag om en irakisk mand, som for 16 år siden fik beskyttelsesstatus i Danmark, og i dag opfylder kravene til dansk statsborgerskab – der er bare det problem, at han indrejste med et falsk pas i sin tid. I Refugees Welcome har vi også stødt på lignende sager i vores rådgivning.

Refugees Welcome anbefaler:

• At enhver retsforfølgelse i forbindelse med falske dokumenter eller en anden persons pas afventer det endelige udfald på en verserende asylsag.

• At fortolkningen af ”indrejst direkte fra” og ”henvendt sig uopholdeligt” vil omfatte alle, der ikke allerede har opnået opholdstilladelse i et andet sikkert land, og som tydeligt har ansøgt om asyl, også selvom det ikke skete straks.

• At enhver anerkendelse som flygtning, uanset status, betyder frafald af anklagen.

• At en dom i forbindelse med dokumenter brugt ved indrejsen ikke vil få følger for en flygtnings muligheder for at opnå permanent ophold eller statsborgerskab.