Ny kontanthjælpsreform rammer især flygtninge

Fra 1. juli 2025 træder nye regler for ydelser i kraft. På trods af gode intentioner om at forenkle reglerne og at sikre flere børn mod fattigdom, vil endnu flere flygtninge synke ned under et eksistensminimum.

Hvad indeholder de nye regler?

Lovforslaget blev vedtaget i efteråret 2024 og udmønter en aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre), SF, Radikale og Konservative, og træder i kraft 1. juli 2025. De nye regler ”tager afsæt i” anbefalingerne fra Ydelseskommissionen om en reform af kontanthjælpssystemet. Kommissionen havde fået en bunden opgave om at tilgodese børn i højere grad, men samtidig ikke øge de samlede udgifter.

De nye ydelsessatser og krav hænger sammen med den nye arbejdspligt, som allerede blev indført 1. januar 2025. Arbejdspligten og mindstebeløbet har i praksis allerede været gældende for flygtninge og indvandrere, som ankom efter 2008, men udvides fra 1. juli til at omfatte alle, som er ankommet siden 1968, uanset om de var eller sidenhen er blevet danske statsborgere. Adopterede vil være undtaget fra arbejdspligten som følge af en heftig offentlig debat, ligesom danskere udsendt af staten og deres børn undtages. Mindre opmærksomhed har det vakt, at ukrainere under særloven aldrig har været omfattet af de nye krav og arbejdspligten, og dermed vil få højere ydelser end alle andre flygtninge.

Hvis man ikke lever op til kravet om mindst 2½ års fuldtidsarbejde (beskæftigelseskravet) og ikke har opholdt sig (lovligt) i Danmark i mindst 9 ud af de seneste10 år (opholdskravet), vil man komme ned på den laveste sats og blive omfattet af arbejdspligten. Den laveste sats svarer til niveauet for dem, som i dag er på selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SFHO-ydelse), og det meget lidt ordrette navn forsvinder dermed. De særlige lave satser for flygtninge indførtes første gang helt tilbage i 2002 under navnet starthjælp, og efter en kort pause i 2012 kom de tilbage igen under navnet integrationsydelse.

NYE SATSER

Tre grundlæggende satser (2025-niveau):

➢ Mindstesats: 6.789 kr.

➢ Grundsats: 7.205 kr. (hjemmeboende unge: 2.925 kr)

➢ Forhøjet sats: 12.498 kr.

Alle beløb er før skat. Det månedlige fribeløb er 4.300 kr. og de fleste beløb derover vil beskattes med ca. 38%. Mindstesatsen uden tillæg vil således give ca. 5.700 kr udbetalt.
 
Derudover indføres mulighed for børnetillæg, tillæg til enlige forsørgere, tillæg til enlige ikke-forsørgere, særligt ungetillæg, midlertidigt tilpasningstillæg og fritidstillæg. Men den nuværende mulighed for støtte til en høj husleje bortfalder.
 
• Mindstesatsen vil erstatte den nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse (SFHO-ydelse), og omfatter alle, der ikke opfylder opholdskravet om minimum 9 års ophold i landet inden for de seneste 10 år og beskæftigelseskravet på minimum 2½ års fuldbeskæftigelse inden for de seneste 10 år. Den er målrettet personer med flygtninge- og indvandrerbaggrund.
 
• Grundsatsen er målrettet unge under 30 år uden uddannelse, og den forhøjede sats er målrettet personer over 30 år samt 25-29-årige, der opfylder beskæftigelseskravet.

• Den forhøjede sats gives til dem, der er over 30 år samt opfylder både opholdskravet og beskæftigelseskravet.
 
• Børnetillæg gives til alle forældre med forsørgerpligt, også hvis man ikke bor sammen med sit barn. Det gives dog som ét fast beløb, uanset hvor mange børn, man har.
 
• Unge i alderen 18-29-år kan modtage et særligt ungetillæg. Det gælder dog ikke de unge, som ikke lever op til opholdskravet og beskæftigelseskravet.
 
• Fritidstillæg udgør 450 kr skattefrit pr. barn, dog for maks. 3 børn i en familie. Man skal dokumentere udgifter til fritidsaktiviteter. Børn af forældre på brøkpension har dog ikke ret til ydelsen. 
 
• Der indføres et indkomstfradrag på 5.000 kr. om måneden for personer på den nye mindstesats og den nye grundsats, og 2.500 kr. for personer på forhøjet sats. Det betyder, at en lille lønindtægt ikke vil blive modregnet i ydelsen.
 
• Ret til dækning af 100%. af egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin for alle personer, der modtager kontanthjælp på mindstesats, grundsats og forhøjet sats, for personer, som har modtaget kontanthjælp i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder (for børns medicin gælder retten fra første dag).
 
• Flygtninge, som hidtil har modtaget SFHO-ydelse, bliver fremover omfattet af de samme ferierettigheder som andre ledige borgere i lignende situation. De har ikke haft ret til ferie før.
 
• Ny afklaringsret for alle aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år og har modtaget kontanthjælp i en sammenhængende periode på to år (f.eks. mhp. ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension). Retten gælder dog ikke for aktivitetsparate borgere, der er omfattet af integrationsloven og under det nuværende selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram.
 
• Bonus for afsluttet kursus i dansk afskaffes. Det samme gælder 225-timers reglen og kontanthjælpsloftet.
 
• Tidsgrænser for ulønnede ansættelser og visse krav til de arbejdsgivere, som engagerer borgere i nyttejob og praktik fjernes.

Hvad betyder det for den enkelte?

Det er svært at beregne, præcis hvordan de nye regler vil ramme individuelt. Institut for Menneskerettigheder har bedt regeringen udregne en række eksempler på, hvordan forskellige familietyper vil rammes økonomisk, men det er ikke sket. Kommunerne sender brev ud med personlig information til alle borgere, som er omfattet af de nye regler. Men mange har endnu ikke modtaget brev, og de færreste vil have mulighed for at nedsætte deres udgifter for alvor – f.eks. finde en billigere bolig. Flygtninge anvises til en kommune og til en bolig, og kan ikke flytte, før de bliver selvforsørgende.
 
Udover den lavere indtægt vil den enkelte borger fremover kunne hænge fast i ubegrænset tid i ulønnede praktikforløb og nyttejobs, og i praksis arbejde fuld tid uden løn.

EKSEMPLER

I Refugees Welcome har vi forsøgt at opstille nogle eksempler på flygtningefamilier ud fra de nye tal og krav. Alle fire husstande vil ligge betragteligt under Danmarks Statistiks relative fattigdomsgrænse, og også langt under Rockwoolfondens minimumsbudgetter fra 2016. Tallene i vores eksempler skal tages med et vist forbehold, især for skattetræk.
 
A) er en mand på 35 år, som kom for 3 år siden. Han vil modtage den laveste ydelse på 6.789 kr før skat, fordi han ikke har været i Danmark i over 9 år, og endnu ikke har haft 2½ års fuldtidsarbejde. Han har 3 børn, men de bor hos deres mor. A vil få et månedligt børnetillæg på 2.784 kr, men det gives kun for ét barn. Han får boligstøtte på 363 kr. Familieretshuset har bestemt, at han skal betale børnebidrag til moren for alle 3 børn. Det laveste beløb, normalbidraget, er på 1.603 kr pr. barn i 2025, altså i alt 4.809 kr om måneden. Efter skat vil han således kun have ca. 3.500 kr tilbage til husleje, mad, transport, telefon osv.
 
B) er en enlig ung mand, som har været i Danmark i 7 år, og har arbejdet i 4 år fuld tid. Men han har lige mistet sit job fordi hans arbejdsgiver gik konkurs, og han har ikke hørt om a-kasse. Så indtil han finder et nyt job, vil hans indtægt være 6.789 kr før skat samt boligtilskud på 363 kr, dvs. ca. 5.500 kr efter skat. Hans husleje, varme og el er tilsammen højere end dette beløb.
 
C) er en enlig mor på 45 med 2 børn, som hun forsørger alene. Hun har været i Danmark i over 10 år, og har haft deltidsjobs i perioder, men har ikke kunnet arbejde fuld tid fordi hun har dårlig ryg, og det ene barn kræver særlig omsorg. Hun vil få den laveste ydelse på 6.789 kr før skat, enligtillæg på 1.638 kr, børnetillæg på 2.784 kr, boligtilskud 363 kr samt fritidstillæg til begge børn (900 i alt + 225 ekstra som enlig forsørger). Denne lille familie på 3 vil kun have ca. 10.900 kr efter skat til at dække alle udgifter inkl. husleje.
 
D) er et ægtepar med 2 børn, hvor den ene opfylder opholdskrav og beskæftigelseskrav, men den anden gør ikke. Efter reformen får familien samlet set ca. 5.000 kr mindre hver måned. Den ene forælder vil få 12.498 før skat på forhøjet sats samt børnetillæg (2.784), i alt ca. 11.900 kr efter skat. Den anden forælder får mindstesatsen på 6.789 kr før skat og børnetillæg 2.784, i alt ca. 8.400 kr efter skat. Boligstøtten bliver begrænset til 363 kr pr. person – maks 1.452 kr for hele familien. Familien vil få fritidstillæg for begge børn (900 i alt). Samlet set har familien altså ca. 22.500 kr efter skat om måneden til 4 personer. 

Hvilke grupper rammes særligt hårdt?

Tal fra marts 2024 viser, at næsten 95% af det samlede antal borgere på den nuværende SFHO-ydelse er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Samtidig er det eksplicit formålet med arbejdspligten at ramme ”mange indvandrere, især kvinder med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af det danske arbejdsmarked” (citat fra lovbemærkningerne).
 
Ministeriet estimerer, at 22.000 voksne vil blive omfattet af den nye arbejdspligt og ende på den laveste ydelse. Det vil medføre, at ca. 10.000 personer bliver sat væsentligt ned i ydelse i forhold til i dag. I den forbindelse vil ca. 11.000 børn blive berørt af familiens markante nedgang i indkomst. På trods af det nye børnetillæg og mulighed for dækning af medicinudgifter vil familierne samlet set få markant mindre at leve for, især fordi det tidligere tilskud til husleje næsten fjernes.

Børn af flygtninge og ældre flygtninge er allerede ramt af princippet om optjening af retten til visse ydelser, som blev indført for en del år siden, og vil blive opretholdt. Det betyder, at man først opnår fuld børne- og ungeydelse 6 år efter at man fik opholdstilladelse i Danmark, og først opnår fuld folkepension eller førtidspension, når man har boet her i 40 år. Desuden har flygtninge sjældent nået at spare meget op i private pensionsordninger, og har ingen formue. Mange ældre og uarbejdsdygtige flygtninge har kun optjent ret til en brøkpension, men der kan dog søges om tillæg, som i nogle tilfælde kan bringe dem op på niveauet for folkepension.

Hvor lidt kan man leve for?

Danmark har ikke længere en officiel fattigdomsgrænse. Men Danmarks Statistik betegner relativ fattigdom som et rådighedsbeløb på under halvdelen af medianindkomsten i landet. For en enlig er fattigdomsgrænsen dermed et rådighedsbeløb på ca. 12.000 kr om måneden.
 
Rockwoolfonden har lavet et minimumsbudget tilbage i 2016 – altså det laveste beløb, som man kan opretholde en beskeden tilværelse i Danmark for, ud fra ekspertberegninger af, hvad husleje, mad, transport osv. koster. Man skal huske, at prisen på både boliger og mad er steget betragteligt siden da. De fandt frem til, at et barn koster minimum 3.200 kr pr måned. En enlig uden børn havde brug for 10.000 om måneden efter skat, og et par med to børn skulle bruge 23.000 i alt. Disse beløb udgjorde cirka halvdelen af, hvad der blev betegnet som et normalt budget. Som vores eksempler viser, ligger de nye satser for kontanthjælp langt under minimumsbudgettet, selv med diverse tillæg.

Institut for Menneskerettigheder udgav i 2018 en undersøgelse af flygtningefamilier på integrationsydelse (som det hed dengang). Det var dengang ca. 50.000 mennesker, heraf 20.000 børn fordelt på 8.000 familier. Undersøgelsen viste, at mange kæmpede hver dag for at få råd til mad, medicin, transport, tøj osv. og led store afsavn. Instituttet konstaterede, at der var tale om et brud på Grundlovens §75 stk. 2, som forpligter det offentlige til at sikre et eksistensminimum for personer, der ikke kan forsørge sig selv.

Som forsvar for de lave satser nævnes ofte, at masser af unge lever fint på SU, som ligger på samme niveau. Men det kan ikke sammenlignes, da mange studerende får hjælp fra deres forældre, og de fleste har et job ved siden af. Desuden kan man optage et favorabelt lån som supplement. Som enlig forsørger får man et tillæg på 7.000 kr oveni sin SU. Endelig er der tale om en begrænset periode med udsigt til en langt højere indtægt efterfølgende – derfor kan man udskyde udgifter og indrette sig midlertidigt.

Hvad betyder ”arbejdspligt” i praksis?

Arbejdspligten involverer nyttejobs, virksomhedspraktik og andre småjobs. Det kan også være forberedelse til danskundervisning, jobsøgning samt lønnet ordinært arbejde. Arbejdspligten kan maksimalt være 37 timer ugentligt, og den enkelte kommune skal således vurdere konkret og individuelt, hvor mange timer borgeren kan arbejde, og hvilken type arbejde denne kan udføre ud fra bl.a. helbredsmæssige betragtninger.
 
Samtidig vil varighedsbegrænsningen og rimelighedskravet tilknyttet nytteindsatsen indenfor beskæftigelsessystemet blive afskaffet. Der vil således ikke længere være en grænse for, hvor længe en person kan være i nyttejob, og der vil ikke længere blive stillet krav om, at der på en arbejdsplads skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i f.eks. virksomhedspraktik og nytteindsats.

Med andre ord kan kommunen tvinge en person til at udføre et ulønnet arbejde i op til 37 timer om ugen på den samme arbejdsplads i årevis. Og en virksomhed kan i princippet drives næsten udelukkende med ulønnede arbejdere. Man kan f.eks. oprette et rengøringsfirma, hvor samtlige ansatte er i nyttejob. De ansatte kan ikke klage eller sige op, for så vil de blive trukket i de ydelser, som de allerede dårligt kan leve for. En enlig i nyttejob og på laveste sats vil i praksis skulle arbejde for en timeløn på ca. 40 kr før skat.

Kritik fra mange sider

Kontanthjælpsreformen indeholder flere gode elementer som f.eks. ret til ferie for alle, medicindækning og mere lempelige fradrag for supplerende indkomst, og den fremstår mere enkel end de nuværende regler. Men kritikken har været massiv, ikke mindst i høringssvarene forud for vedtagelsen. Flere organisationer har indsendt samlet høringssvar til kontanthjælpsreform og arbejdspligt, selvom det var to forskellige lovforslag.
 
Formålet med arbejdspligten er eksplicit at få flere personer i beskæftigelse med særligt fokus på personer med etnisk minoritetsbaggrund og ”kvinder med ikke-vestlig baggrund, der ikke er en del af det danske arbejdsmarked” (se lovbemærkningerne). Dette udgør ulovlig diskrimination, og kan ikke retfærdiggøres, når de positive effekter ikke står mål med de negative. De lave ydelser er muligvis i strid med Grundloven, da mange ikke vil kunne overleve på dem. Arbejdspligten udgør desuden en risiko for ulovligt tvangsarbejde.
 
Beskæftigelsesministeriet estimerer, at arbejdspligten samlet set vil omfatte 22.000 personer i 2026, men kun vil medføre en positiv beskæftigelseseffekt på omkring 100 fuldtidspersoner i 2025, 300 fuldtidspersoner i 2026 og frem samt 300 fuldtidspersoner varigt.

Mange organisationer har påpeget, at flygtninge og indvandrere rammes uforholdsmæssigt hårdt, og at der ikke er belæg for at presse denne gruppe mere end andre grupper for at få dem i arbejde. Desuden har der været meget dårlige erfaringer med de nyttejobs, som allerede har været afprøvet.

”Arbejdspligten stiller etniske minoriteter markant ringere, uden at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der er vægtige grunde til det. Det er tvivlsomt, om det intensive indgreb står mål med det antal, der står til at få et job som følge af arbejdspligten.”
  - Pernille Boye Koch, Institut for Menneskerettigheder

Institut for Menneskerettigheder er bekymret for, om kontanthjælpsreformen vil føre til, at personer og/eller familier med lovændringen vil skulle leve under grundlovens eksistensminimum. Regeringen har ikke, som instituttet bad om, regnet på effekten for udvalgte familietyper. Instituttet bemærker, at forslaget om ny arbejdspligt særligt vil ramme personer med etnisk minoritetsbaggrund. Forslaget udgør derfor indirekte forskelsbehandling på baggrund af etnisk oprindelse, og det samme gælder arbejdspligten. Ministeriet har ikke redegjort overbevisende for, hvorfor det er nødvendigt at indføre arbejdspligt overfor denne specifikke målgruppe, men ikke overfor øvrige kontanthjælpsmodtagere.

DRC Dansk Flygtningehjælp er meget kritisk overfor, at man med forslaget fastholder et opholdskrav og et beskæftigelseskrav og dermed en lav mindstesats for udvalgte borgere i samfundet. Ifølge DRC er det særligt alvorligt for nyankomne flygtningebørn at være i en familie med en så lav indtægt, når man samtidig skal etablere sig i et nyt land, lære et nyt sprog og starte skole og daginstitution. Det har konsekvenser for deres integrationsforløb og deres mulighed for at opnå en positiv tilknytning til kammerater og lokalsamfund. Udover det økonomiske og praktiske, så har det lave ydelsesniveau også en stigmatiserende effekt, når man fastholder en anden ydelse til dem end til andre borgere i en lignende situation.

Dansk Socialrådgiverforening mener, det er problematisk, at de laveste ydelsesniveauer er fastholdt i det fremtidige kontanthjælpssystem, og at der samtidig lægges op til en massiv udvidelse – tæt på en fordobling – af målgruppen for de laveste ydelser. Det er med til at fastholde folk i fattigdom, og det gør det sværere for socialrådgiverne at arbejde med borgernes udfordringer og hjælpe dem ind på arbejdsmarkedet, når stress og bekymringer – som følge af uoverskuelige økonomiske udfordringer – mindsker borgernes mentale overskud.  Det er desuden veldokumenteret, at børn præges af en opvækst i fattigdom. Det går ud over børnenes trivsel og forværrer deres mulighed for at klare sig godt senere i livet.

Mange handicap-, patient-, humanitære og sociale organisationer har advaret om, at kontanthjælpsreformen risikerer at skubbe et større antal personer med blandt andet psykiske lidelser ud i et liv under eksistensminimum. Det er mennesker, som ikke kan klare sig selv. 18 sociale organisationer – herunder Kirkens Korshær, Rådet for Socialt Udsatte og Hus Forbi – har udsendt et fælles opråb til regeringen. De advarer om, at udsatte mennesker risikerer at blive skubbet ud i hjemløshed, fordi man i reformen fjerner den hidtidige støtte til særligt høje boligudgifter.
 
Som svar på kritikken af at borgere med psykisk sygdom rammes, har statsminister Mette Frederiksen netop annonceret en ny ”værdighedsreform”, som skal fritage misbrugere og visse psykisk syge for en række krav og sanktioner. Hun omtaler denne gruppe som de mest udsatte borgere i samfundet. Det er bemærkelsesværdigt, at man vil mindske presset på én udsat gruppe, samtidig med at man med arbejdspligten vil lægge yderligere pres på en anden udsat gruppe. Flygtninge er blandt dem, der scorer lavest på parametre som fattigdom samt dårligt mentalt og fysisk helbred. Men værdighedsreformen sigter kun på dem, der kan leve op til opholdskravet, og løser ikke problemerne for flygtningefamilier.

Effekten af lave ydelser

Det er bemærkelsesværdigt, at regeringen har valgt at sidde de massive advarsler fra civilsamfund og jurister overhørig, og kaste mange tusinder ud i desperation og voldsom fattigdom, netop på et tidspunkt hvor statens finanser er gode, vi har en rekordlav arbejdsløshed og historisk få på kontanthjælp. Netop den gruppe, som man sigter efter med arbejdspligten – de ikke-vestlige indvandrere – har stået for 80% af fremgangen på arbejdsmarkedet de senere år.

De særligt lave ydelser for flygtninge giver faktisk et markant samfundsøkonomisk tab ifølge Rockwoolfondens Forskningsenhed. Under navnet ”starthjælp” blev de indført første gang i 2002, og effekten er blevet grundigt undersøgt over årene. De lave ydelser har ikke fået flere kvinder i arbejde. En mindre andel af mændene er blevet skubbet hurtigere i arbejde, men har ikke fastholdt tilknytningen eller fået bedre jobs. De negative konsekvenser er derimod tydelige. Børn, som vokser op i fattigdom, har en højere risiko for at ende uden en uddannelse, med mentale problemer og misbrugsproblemer – alt sammen dyrt for samfundet.

De økonomiske vismænd peger også i deres rapport ”Dansk Økonomi forår 2024” på, at tidligere analyser af lave ydelser til indvandrere viser, at sådanne initiativer har en begrænset effekt på beskæftigelsen på kort sigt, og at der ikke er en langsigtet beskæftigelseseffekt.
 
Der er generel enighed blandt forskere om, at en langsigtet effekt på beskæftigelsen blandt flygtninge kræver fokus på opkvalificering, både mht. sprog og uddannelse. Nyttejobs og ulønnet praktik er ikke effektive værktøjer. Og hvis man vil have de kvinder med, som står længst fra arbejdsmarkedet, kræver det særlige indsatser som mentorer, sociale netværk og samlede familieindsatser. Rigide krav og økonomiske sanktioner fører blot til, at flere kvinder ryger helt ud af systemet og lever af ægtefællens indkomst.