IGU
Se en lille video om IGU her, på arabisk / engelsk / farsi / somali / tigrigna (dansk version her)
Hvad er IGU?
Integrationsgrunduddannelse (IGU) er et 2-årigt forløb, som har været udbudt siden 1. juli 2016. IGU er et supplement til virksomhedspraktik og løntilskud og har til formål at forbedre flygtninges chancer for at finde fast arbejde i Danmark. Når medarbejderen er færdig efter 2 år, får han et uddannelsesbevis. Virksomheden modtager en bonus på 20.000 kr. efter forløbets første 6 mdr., og igen når IGU forløbet er gennemført.
De forholdsvist nyoprettede IGU-forløb for flygtninge får en del af æren for, at flere flygtninge kommer i arbejde eller bliver vurderet jobparate og kvalificerede til det danske arbejdsmarked. Der er i 2018 1.500 registrerede forløb, og det kalder både Udlændinge- og Integrationsministeriet og Dansk Flygtningehjælp en succes. Dansk Flygtningehjælps egne erfaringer viser, at mange virksomheder er blevet gode til at påtage sig det sociale ansvar, det er at ansætte flygtninge i IGU og efterfølgende også i almindeligt lønnet arbejde.
Hvad er formålet med et IGU-forløb?
Idéen bag IGU er, at flygtninge og familiesammenførte får mulighed for udvikle deres kompetencer og erfaringer indenfor en bestemt virksomhed, som efter IGU-forløbet kan overveje at fastansætte flygtningen i virksomheden. Gennem et IGU-forløb får flygtningen de kompetencer og erfaringer, som virksomheden efterspørger i en medarbejder. Flygtningens chancer for at få arbejde i virksomheden, eller en lignende virksomhed, forbedres altså. Og virksomheden får mulighed for at ansætte en medarbejder, som allerede kender virksomheden og har de kompetencer, som virksomheden har brug for.
Hvem kan starte på et IGU-forløb?
IGU er et tilbud til flygtninge eller familiesammenførte som:
1. Er mellem 18-40 år
2. Som har haft opholdstilladelse i Danmark i mindre end 5 år
3. Ikke tidligere har gennemført et IGU forløb.
Læs mere om reglerne her.
Hvad indebærer et IGU-forløb?
Et IGU-forløb varer 2 år, hvor man skal:
1. Gennemføre en lønnet praktik som medarbejder i en dansk virksomhed
2. Gennemføre et forløb med undervisning indenfor områder, som har relevans for den virksomhed, man er i praktik hos
Hvor meget undervisning og hvor meget praktik?
Undervisning og praktik skal ligge på maximum 37 timer og minimum 32 timer om ugen i gennemsnit. Der skal være 7 undervisningstimer om ugen i gennemsnit for hele forløbets periode, men hvordan man fordeler praktik og undervisning er helt op til virksomhed og medarbejder. Det aftaler de to parter indbyrdes, før kontrakten om IGU underskrives. Der kan fx være perioder med mest undervisning, og perioder hvor man er mest i praktik. Læs mere her.
Hvilke brancher tilbyder typisk IGU-forløb?
Den største gruppe er offentlig forvaltning og socialsikring, derefter kommer engros- og detailhandel, fremstillingsvirksomhed, landbrug og fiskeri, og transport- og godsbefordring. Men næsten alle brancher tilbyder forløb, og ca. 3/4 er i den private sektor.
Virksomheder kan få hjælp og rådgivning til rekruttering af flygtninge på det lokale jobcenter, og fra det lokale VEU-center kan de få hjælp til at sammensætte en relevant uddannelsesplan. Jobservice Danmark kan også hjælpe med at bygge bro mellem jobcenter og virksomhed. Er man interesseret i at starte i IGU, kan man tage kontakt til sit jobcenter.
Hvad er lønnen under IGU?
Den gennemsnitlige timeløn i de perioder, hvor man er i praktik, ligger mellem 57 og 86 kr, lavest for sundhedsvæsenet (typisk offentlige arbejdspladser) og højest for bygge- og anlæg (typisk private virksomheder). Lønnen følger de gældende erhvervsgrunduddannelses-lønsatser (EGU-lønsatser). Ansættelsen i praktik sidestilles med ordinær og ustøttet beskæftigelse.
I perioder med skoleundervisning er man berettiget til at modtage uddannelsesgodtgørelse, som svarer nogenlunde til integrationsydelsen.
Satserne er således (2018):
Forsørger med ret til ekstra børnetilskud: 12.504 kr pr md.
Forsørger uden ret til ekstra børnetilskud: 8.751 kr pr md.
Øvrige: 6.253 kr pr md.
Man skal selv ansøge om støtte i den kommune, hvor man bor. Der skal indgives en ansøgning for hver måned, hvor man har modtaget skoleundervisning. Der kan desuden ansøges om refundering af udgifter til kost, logi eller transport til de steder i landet, hvor uddannelsesstedet er placeret langt væk fra praktikstedet. KL's blanket for udbetaling findes her. Læs mere om ansøgning til godtgørelse og overenskomster for lønniveau her.
Hvem går i gang med et IGU-forløb?
85% af IGU-ansatte var i februar 2018 flygtninge, mens 12% af de ansatte var familiesammenførte til flygtninge. Cirka 3/4 af de ansatte i IGU-forløb er mænd. De fleste har opholdt sig i Danmark i under 2 år, når de begynder deres IGU-forløb. Desværre afbryder hver tredje deres IGU-forløb undervejs, eller møder aldrig op.
Der er stor forskel på, hvor meget IGU bruges i kommunerne. Fx trækker Tårnby kommune sjældent på tilbuddet for flygtninge, men i højere grad virksomhedspraktik. Begrundelsen var i 2017, at IGU holder folk på et lavere indkomstniveau i længere tid, hvor virksomhedspraktik har et kortere forløb, hvor man satser på hurtigere at komme i ordinær beskæftigelse. Modsat er Frederiksberg kommune en af de kommuner som benytter sig mest af IGU-forløb, og tror på, at det ruster dem bedre til arbejdsmarkedet og forkorter vejen til et almindeligt lønnet arbejde.
En forklaring kan også være, at virksomheder tilbage i 2017 pegede på, at der var meget papirarbejde forbundet med at ansætte en flygtning i IGU, og at det var en udfordring, hvis den ansatte talte og forstod kun meget lidt dansk.
Hvorfor falder mange fra et IGU-forløb?
At mange flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge ender med at falde fra, eller aldrig begynder på deres IGU-forløb, kan skyldes at især enlige forsørgere får et mindre rådighedsbeløb, mens de er i IGU, end de havde, mens de modtog integrationsydelse. Lønnen er i sådanne tilfælde for lav, og derudover kan der kommer udgifter til transport oveni i forbindelse med fx uddannelsesdelen af IGU-forløbet. Det kan betyde, at familien ikke kan klare sig med det nye rådighedsbeløb, eller at lønnen er så lav at den ansatte i IGU mister motivationen for arbejdet. Ritzau kunne fx i Juli 2018 berette, at der har været eksempler hvor en flygtning i IGU i det offentlige fik 7632 kr. i løn om måneden – til sammenligning får man som enlig forsørger 8653 kr. i integrationsydelse om måneden, og med ret til ekstra børnetilskud kan man få 12.364 kr. mdr.
Derfor er man bl.a. i Jammerbugt Kommune begyndt at opfordre til at give IGU-ansatte mere i løn, så lønnen som minimum svarer til det man fik i integrationsydelse. Mange kommuner og virksomheder følger dog stadig ikke dette eksempel, hvilket skaber en blindgyde for de flygtninge, som faktisk gerne vil have en fod indenfor på det danske arbejdsmarked, men samtidig er nødt til at kunne forsørge deres familie.
Hvad er erfaringerne med IGU?
Generelt er de meget positive, men der er også blevet peget på for meget bureaukrati i starten, og at indtægten kan være for lav. Læs rapporten "IGU i praksis", som KL, LO og DA udgav i 2018, og som også indeholder en masse skønne historier om mødet mellem flygtningene og de danske arbejdspladser.