Praktik, løntilskud, job

Målet for det danske samfund er at gøre flest muligt uafhængige af offentlig forsørgelse. Det er også flygtningenes eget ønske, men det overrasker mange, hvor svært det er at få et job i Danmark.

De senere år har man fokuseret meget på at få nyankomne flygtninge hurtigst muligt ud på arbejdsmarkedet – hvilket på langt sigt ikke er den bedste løsning. Forskning fra bl.a. Hans Lassen viser nemlig, at uddannelse giver en mere varig selvforsørgelse og et højere indtægtsniveau. Derfor burde man satse mere på at få flygtninge opkvalificeret på forskellige måder end at få dem hurtigt ud i ufaglærte jobs. Med paradigmeskiftet fra 2019 går tingene desværre i den modsatte retning, selvom det massive behov for arbejdskraft har bragt flere i flygtninge i arbejde end nogensinde før.

Indsatsen med at få flygtninge i job og integreret ligger hos kommunernes jobcentre og integrationsmedarbejdere og varierer en del, både når det kommer til strategier og resultater.

Virksomhedspraktik


Kan man som flygtning ikke finde job straks, eller job med løntilskud, bliver man sendt i praktik. Dvs. ulønnet arbejde i en virksomhed, ofte kombineret med sprogskole. Under praktikforløbet lærer flygtningen virksomhedens arbejdsopgaver at kende, og virksomheden kan se den nye medarbejder an før en eventuel ansættelse. Som flygtning får man desuden erfaring med det danske arbejdsmarked, og forhåbentlig mulighed for at øve sit danske sprog. Et praktikforløb varer normalt 3 måneder, men kan forlænges. Undervejs modtager man kun selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, og hvis man ikke møder op, trækkes der i ydelsen.

Der kan være mange positive elementer i et praktikforløb, men der er også en uheldig tendens til at virksomheder udnytter flygtninge som gratis arbejdskraft, og konsekvent siger "nej tak" til at ansætte dem efter periodens udløb. Kommunerne har pligt til at aktivere deres flygtninge, og accepterer derfor alt for ofte, når en virksomhed sætter en flygtning til opgaver, som de ikke lærer noget som helst af, eller gang på gang forlænger praktikperioder uden at ansætte.

Fra flygtningens side kan det virke meningsløst og ydmygende at udføre et reelt fuldtidsjob plus transporttid uden at få en krone for det. Man kan heller ikke true med at sige op eller få hjælp fra sin fagforening, sådan som en ansat kan. Det kan også være meget svært at få døgnet til at hænge sammen, hvis man både har fuldtidspraktik, sprogskole, transporttid til begge dele samt måske børn oveni.

Få svar på alle dine spørgsmål (som virksomhedsejer eller flygtning) på dit lokale Jobcenter.

Løntilskud

At arbejde under løntilskud betyder, at man kan blive ansat på en almindelig arbejdsplads i en periode, men det offentlige betaler en del af lønnen. Man bliver oplært på arbejdspladsen og træner samtidig sit danske sprog, og man får løn for sit arbejde ligesom virksomhedens øvrige medarbejdere. Målet er, at man derefter overgår til en almindelig ansættelse, men det sker desværre ikke altid.

Arbejdspladsen får tilskud til den ansattes løn, i private virksomheder er tilskuddet 50% af de samlede udgifter, som arbejdspladsen har, til den ansattes løn.

Kommunerne har en række samarbejder med virksomheder og arbejdspladser, som har åbnet op for at flygtninge kan få en praktikplads eller ansættes i løntilskud hos dem.

Job

Så snart man har en indtægt, modregnes ydelser og diverse tilskud. Men selvom man kun kan finde et deltidsjob, er det en god idé at tage imod det, da det giver erfaring, ser bedre ud på CV'et og gavner ens selvværd. Når det handler om at opnå ret til permanent ophold skal man dog op på mindst 30 timer om ugen gennem flere år.

Som lønmodtager arbejder man nogle steder under overenskomst, som bestemmer lønniveauet og en række rettigheder, andre steder uden. Der er ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Læs mere om lønsatser for forskellige jobs hos Jobpatruljen. Det er frivilligt, om man vil melde sig ind i fagforening og a-kasse, men kan være en stor fordel (læs mere her).

Mange flygtninge starter egen virksomhed, og det kan godt medregnes som fuldtidsarbejde i forhold til permanent ophold. Man kan fx åbne en butik, en frisørsalon eller et bilværksted – eller man kan arbejde hjemmefra som freelancer, fx som tolk eller revisor. Begge dele kræver, at man får et CVR-nummer og muligvis registrerer sig som momspligtig. Det er vigtigt at sætte sig godt ind i, hvordan man betaler skat og afregner moms korrekt. Både private firmaer, fagforeninger og visse kommuner tilbyder kurser i iværksætteri, som det kaldes, og SKAT tilbyder også infomøder.

Pension

Mange flygtninge opnår aldrig ret til fuld folkepension, fordi de ikke har været 40 år på arbejdsmarkedet i Danmark. De vil så modtage en brøkpension og enkelte tilskud, når de når pensionsalderen. En del flygtninge får tildelt førtidspension, ofte pga. PTSD, sygdomme og traumer fra hjemlandet.