Hvor mange kommer, og hvorfra?

Aktuelt

I 2023 blev der registreret 2.482 asylansøgninger, og og et lidt mindre tal er overgået til realitetsbehandling. Men en stor del af dem havde allerede en opholdstilladelse af andre grunde ('fjernregistrerede'), så der var reelt en del færre nyankomne.

I 2022 var bruttotallet 4.591 nye asylansøgere i Danmark, men kun 1.007 blev realitetsbehandlet. Næsten halvdelen var ukrainere, hvoraf mange har frafaldet ansøgningen igen, og lidt over 100 var evakuerede afghanere. Desuden bliver en del videresendt til andre europæiske lande pga. Dublin-forordningen. Alt i alt er det reelt meget få, som ankommer til Danmark og får deres ansøgning om asyl behandlet. Lidt overraskende set i lyset af, at der ankommer 25.000 hver måned til Tyskland i øjeblikket.

De seneste to år er der givet knap 900 tilladelser under særloven for afghanere og 42.000 tilladelser under særloven for ukrainere. Mindst 270 af de evakuerede afghanere har dog forladt Danmark igen og fået ophold i USA eller UK.

De fleste af de 42.000 ukrainere, som har fået ophold under særloven, har ikke været indkvarteret i asylcentrene, men boet privat eller flyttet direkte ud i kommunerne. Men ca. 600 har fået afslag på ophold under særloven, og ca. 750 ukrainske asylsager verserer (men har været sat i bero siden krigens start, og sagsbehandlingen er først begyndt for nylig).

Der er i dag 14 asylcentre i alt, men tallet var oppe på 98 i 2015. Der er i øjeblikket ca. 2.500 indkvarterede i asylcentrene, hvoraf 550 bor i  udrejsecentrene, og ca. 700 er ukrainere, som passerer hurtigt igennem systemet.

Generet faldt indrejsetallet til hele Europa efter 2016 som en konsekvens af EU-Tyrkiet aftalen og skærpet kontrol ved EUs ydre grænser, men er igen stigende – der ankommer dog fortsat meget få til Danmark. Det samlede ansøgertal i EU var højt i 2023: over 1 mio, hvilket er det højeste i mange år, og dertil kom over 4 mio ukrainere. Tyskland alene modtog hele 329.000 ansøgere. 

ANTAL ASYLANSØGERE I DANMARK 2002-2022 (bruttotallet)

Man bruger næsten altid bruttotallet, selvom det omfatter en hel del personer, som aldrig får deres sag behandlet i Danmark, og kun opholder sig kort tid i landet. Registreringstallet er dog mere retvisende, da det er tallet for, hvor mange sager der rent faktisk åbnes i Danmark, efter Dublin-forhandlinger o.l. Læs mere om Dublin-aftalen. Hvis alle bruttotal for Europa lægges sammen, får man et meget højere tal end det faktiske.

Desuden har et sted mellem hver fjerde og hver tredje ansøger allerede en opholdstilladelse, typisk som familiesammenført fra Syrien og Eritrea (de fjernregistrerede), hvilket har påvirket tallene meget de seneste 6-7 år.

Cirka 25% af asylansøgerne er børn under 18 år, og en del af dem er uledsagede mindreårige. I 2023 ankom 227 uledsagede mindreårige, hvoraf næsten halvdelen er afghanere. En del af de uledsagede kommer fra Marokko, men de får ikke asyl. De samme unge drenge optræder også i flere europæiske oversigter, fordi de ikke overføres efter Dublin-reglerne.

Udviklingen over tid

I lyset af den massive omtale af flygtninge og den konstante diskussion om at sende dem retur, vil det nok overraske mange, at flygtninge kun har udgjort 1% af alle de udlændinge, der fik opholdstilladelse i Danmark i mange år. Kommunerne modtog f.eks. kun 489 nye flygtninge i alt i 2020. Mennesker med asyl som opholdsgrundlag udgør kun 1,9% af befolkningen.

De seneste 7-8 år er der sket flere store ændringer i ankomsten af asylansøgere til Danmark: Antallet peakede i slutningen af 2015 med 21.000 nyankomne – men faldt kort efter til et meget lavt niveau, hvor det stadig ligger. På det seneste har de evakuerede afghanere og ukrainske fordrevne fået hver sin særlov, og har domineret asylsystemet.

Antallet af nye asylansøgere har været historisk lavt de senere år. I 2020 satte grænselukningen pga. Covid-19 ankomsterne helt i stå: der blev kun registreret 1.515 nye asylansøgere i alt (bruttotallet), hvilket er det laveste tal nogensinde. I 2018 var tallet f.eks. 3.500.

Desuden har Danmark siden 2015 ikke taget imod de 500 årlige kvoteflygtninge, som vi ellers har haft en fast aftale med FN om gennem 38 år. Over de seneste 7 år er der kun ankommet 235 kvoteflygtninge i alt til Danmark, og de kommer fra flygtningelejre i Rwanda.

"Flygtningekrisen" 2014-16

Den stigning, som Danmark oplevede i 2014-2016, var endnu større andre steder i Europa, og den skyldtes bl.a. at der opstod en ny og mindre farlig adgangsvej via de græske øer og op gennem Balkanlandene. I 2015 kom der mere end 1 mio til Europa, hvilket var dobbelt så mange som året før. Både den ydre og den indre grænsekontrol blev derefter skærpet, og indrejsetallet faldt kraftigt i hele Europa, men er steget igen siden.

Rekorden for indrejsetal i Danmark nogensinde var i oktober 2015 med 3.694 nye ansøgninger på én måned.

I alt fik 80.000 opholdstilladelse i Danmark i 2016, men heraf var kun hver niende flygtning. Resten fik ophold pga. arbejde, studier eller familiesammenføring.

Hvor kommer de fra?

Ansøgernes profil har ændret sig en del de seneste 10 år, hvilket påvirker antallet af opholdstilladelser, herunder det nye fænomen "fjernregistrerede", som udgør en ret stor del i Danmark.

Sammensætningen af nationaliteter, som har søgt asyl i Danmark, har ændret sig meget fra 2015 til 2023. Fra 2013-2020 har syrere udgjort den største gruppe, men ellers har afghanere ofte ligget i top. I 2014 lå Eritrea lige pludselig nr. 2 på listen, faldt til nr. 8 i 2016, men i 2019 på en næsten delt førsteplads med syrere – dette skyldes dog mest de fjernregistrerede.

TOP 5 NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2018-2022

I 2023 var top 5 nationaliteter, udover Ukraine: Syrien,  Afghanistan, Eritrea, Rusland, Iran. Afghanistan indtog førstepladsen i 2021 pga. de evakuerede. Efter 2015 er der kommet færre fra de "klassiske" flygtningelande, og flere fra et større antal andre lande – samt færre fra hvert enkelt land.

NATIONALITETER, SOM SØGTE OM ASYL I DANMARK 2015+ 2022

Hovedruter til Danmark

Næsten alle, der kommer som asylansøgere til Danmark, ankommer illegalt – med en smugler eller med falske papirer. Det er umuligt at få visum til Europa, hvis man kommer fra f.eks. Syrien, Eritrea eller Afghanistan.

Antallet af asylansøgere i Europa faldt drastisk pga. grænsekontrol og push-backs både på ydre og indre grænser efter 2016, men er steget igen siden 2021. I Danmark stoppede indrejserne næsten, og er ikke steget siden.

Selvom der stadig sejler mange små både fra Tyrkiet til Grækenland, ankommer relativt flere via Libyen og Tunesien. Det er en meget farligere rute, hvor mange dør i Saharas ørken og drukner i Middelhavet. Øget patruljering og kriminalisering af redningsarbejdet har betydet en større procentdel af druknede.

Ustabiliteten i Libyen har betydet, at europæiske aktører samarbejder med flere libyske militser om grænsekontrol og inddæmning af migranter inden de kan rejse over Middelhavet. Dette har gjort situationen for migranter i Libyen endnu farligere, og flere forsøger at rejse over mindre kendte ruter, såsom fra Egypten og Tunesien til Italien.

UNHCR har en interaktiv side, hvor du kan følge antallet af druknede og reddede løbende.

Indrejsetallene og ruterne skifter hvert år, men det er p.t. Italien, Grækenland og Spanien, der modtager flest (i nævnte rækkefølge). I alt ankom 288.000 til EUs ydre grænser i 2023.

Rejsen er ikke slut, når man når til Europas grænse – vold fra grænsevagter og ulovlige push-backs bliver mere og mere almindelige. I Grækenland eller Italien har man som udlænding meget svært ved at overleve, og har udsigt til et liv som hjemløs. Dublin-aftalen udgør en ny forhindring. Hele vejen gennem Europa er der nu opsat hegn og kontrol, så det er blevet meget svært at komme helt op til Skandinavien. Tusinder sidder fast på Lesbos og i Bosnien, under helt umenneskelige forhold.

Læs en personlig beretning om et flygtningepar og deres rejse i 2014 fra Eritrea til Danmark: Vejen til frihed går gennem Helvede.