Hvor stor er chancen for at få asyl?

Anerkendelsesprocenten, dvs. antallet af positive beslutninger hos Udlændingestyrelsen (første instans) er gået meget op og ned de senere år. I 2015 var den oppe på rekordhøje 85%, i 2020 faldt den til 44%, og i 2022 var den på 59%. Ofte er den samlede procent højere end gennemsnittet i EU, hvilket mest skyldes at meget få grundløse ansøgere kommer herop.

I 2023 fik 72% tilkendt asyl, og de første 5 måneder af 2024 var det 62%, når man fratrækker kvoteflygtninge. Tallet dækker dog både nyankomne og ansøgere, som allerede har ophold, men efterfølgende søger om asyl. De kaldes 'fjernregistrerede', og udgør 25-40% hvert år. Ud af de 1.343, som har fået asyl, har kommunerne således kun modtaget 651 nye flygtninge (udover ukrainere). I samme periode har 48 fået inddraget deres opholdstilladelse.

Familiesammenførte syrere og eritreere er næsten sikre på at få asyl, hvilket giver dem en række fordele. Så godt som alle de evakuerede fra Afghanistan har også fået asyl. De grupper påvirker således den samlede anerkendelsesprocent i første instans ret voldsomt.

'Fjernregistrerede' har de senere år udgjort en stor del af alle asylansøgere i Danmark:
2018: 30%. 2019: 35%. 2020: 26%. 2021: 25%. 2022: 7%. 2023: 24%.

Anerkendelsesprocenter for 2024 (første 4 måneder), største nationaliteter:
Afghanistan: 90%, Syrien: 94%, Eritrea: 90%, Iran: 45%.

ANERKENDELSES- OG OMGØRELSESPROCENTER I DANMARK 2001-2023

I 2023 fik 72% asyl i Udlændingestyrelsen (første instans), og Flygtningenævnet (klageinstansen) omgjorde 47% af de sager, som de behandlede. De to tal kan ikke lægges sammen, da ikke alle afslag kommer til Flygtningenævnet, og årene er ofte forskudt. Begge tal er usædvanligt høje.

Tallene afspejler mere end noget andet, hvor ansøgerne kommer fra. Stort set alle fra Syrien og Eritrea får asyl i hele Europa, og der har traditionelt været meget få ansøgninger i Danmark fra sikre lande. Den samlede anerkendelsesprocent for Danmark kan derfor virke høj sammenlignet med EU samlet set. I hele EU fik kun 43% tildelt asyl i 2023, men en hel del får nationale tilladelser såsom humanitært ophold, hvilket så godt som aldrig anvendes i Danmark.

Efter 2016 blev det sværere at få asyl for den enkelte afghaner, iraner, iraker og somalier. Det var en generel tendens indenfor Europa, men Danmark vurderede disse nationaliteter langt hårdere end resten af EU, se længere nede på siden. I 2021 fik kun 3% af afghanerne og 19% af iranerne asyl i Danmark. Efter Talibans magtovertagelse er anerkendelsesprocenten for afghanere steget til over 90%, men de fleste ansøgere i Danmark blev evakueret, og har derfor en særlig høj risikoprofil. Danmark har desuden for nylig besluttet at give asyl til alle afghanske kvinder og piger, hvilket naturligvis vil få procenten til at forblive høj. 

ANERKENDENDELSESPROCENT FØRSTE INSTANS 2013-2023, STØRSTE NATIONALITETER

Chancen for at få en familiesammenføring godkendt efterfølgende afhænger også meget af, hvilket land, man kommer fra – selvom flygtninge er undtaget fra mange af kriterierne. Det hænger mest sammen med kravene til dokumentation, som kan være svære at leve op til for mange flygtninge. Andelen af tilladelser varierede fx voldsomt i 2018, afhængigt af land: Eritrea 36%, Somalia 37%, Syrien 54%, Iran 73%, Thailand 82%.

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK OG EU 2020
Udvalgte nationaliteter

Tallene i denne graf er fra Eurostat. De stemmer ikke helt overens med tal fra Udlændingestyrelsen pga. forskellige opgørelsesmetoder.

Læs mere: 'Asylafgørelser er politisk påvirkelige' (fra 2017).

ASYLAFGØRELSER 2015 + 2018, eksempler

Lagkagerne til venstre viser, at Danmark har ændret sin vurdering af situationen i Syrien. De to rækker til højre viser, at Danmark og Tyskland var ekstremt uenige om, hvor farlig situationen var for tre af de største flygtningegrupper. At flere eritreere får afslag i Tyskland kan hænge sammen med første og anden instans. Tyskland sender ingen eritreere tilbage.

OPHOLDSTILLADELSER GIVET PÅ BAGGRUND AF ASYL 2008-2023 (inkl. humanitært ophold, kvoteflygtninge og særloven for afghanere)

Hvilken status får man?

Siden 2015 har der været 3 forskellige typer asylstatus: §7,1 (konventionsstatus, refererer til Flygtningekonventionen), §7,2 (individuel beskyttelsesstatus, refererer til diverse andre menneskerettighedskonventioner og forbuddet mod tortur) samt den nye §7,3 (midlertidig beskyttelse mod generel risiko). Kvoteflygtninge, familiesammenførte og humanitært ophold hører under andre paragraffer i Udlændingeloven.

På det tidspunkt, hvor den meget svage 7,3-status blev indført, var det cirka hver tredje flygtning, som fik den. Den gives kun til syriske flygtninge uden individuelt asylmotiv, og den giver ikke adgang til at søge om familiesammenføring de første 2 år. Der er en forholdsmæssig overvægt af kvinder, ældre og uledsagede mindreårige, som får denne status.

Alle former for asylstatus er dog midlertidige, gives kun for 1-2 år ad gangen og kan inddrages igen, hvis der sker selv mindre forbedringer i hjemlandet. Konventionsstatus er dog sværere at inddrage, og kræver en stabil forbedring. Særloven for afghanere gav dem ikke formel asylstatus, og tæller slet ikke som opholdstid, når de en dag vil søge om permanent ophold. Det samme gælder særloven for ukrainere, som ikke er medtaget her.

ASYLSTATUS I DANMARK