Hvor stor er chancen for at få asyl?

Anerkendelsesprocenten, dvs. antallet af positive beslutninger hos Udlændingestyrelsen (første instans) er gået meget op og ned de senere år. I 2015 var den oppe på rekordhøje 85%, i 2016 faldt den til 72%, og i 2017 endte den på 36%.

I de første tre måneder af 2022 fik 70% asyl, i 2021 var det 55%. Disse tal er dog lidt misvisende: det reelle tal for nyankomne bliver en del lavere, hvis man sorterer familiesammenførte fra Syrien og Eritrea fra, som allerede havde ophold men også søgte om asyl. Disse kaldes "fjernregistrerede". I 2021 stod de for halvdelen af de positive asylafgørelser. De fjernregistrerede udgjorde tidligere kun få procent af ansøgerne, men i 2020 udgjorde de en fjerdedel.

Tallene afspejler mere end noget andet, hvor ansøgerne kommer fra. Stort set alle fra Syrien og Eritrea får asyl i hele Europa, og der har traditionelt været meget få grundløse ansøgninger i Danmark. Efter det store rykind i 2015 kom der flere sager i proceduren Åbenbart Grundløse fra bl.a. Marokko, Georgien og Albanien, og derfor faldt anerkendelsesprocenten også.

Samtidig er det dog også blevet sværere at få asyl for de enkelte afghanere, iranere, irakere og somaliere. Det er en generel tendens indenfor Europa, men Danmark dømmer disse nationaliteter langt hårdere end resten af EU gør, se længere nede på siden. Og det er blevet endnu værre end graferne fra 2020 viser: i 2021 frem til 30/9 fik kun 3% af afghanerne og 19% af iranerne asyl. Læs mere om afghanere her. Den samlede anerkendelsesprocent for Danmark kan virke høj nogle år, men det skyldes at vi modtager ret få grundløse ansøgninger i forhold til andre lande.

Chancen for at få en familiesammenføring godkendt efterfølgende afhænger også meget af, hvilket land, man kommer fra – selvom flygtninge er undtaget fra mange af kriterierne. Det hænger mest sammen med kravene til dokumentation, som kan være svære at leve op til for mange flygtninge. Andelen af tilladelser varierede fx voldsomt i 2018, afhængigt af land: Eritrea 36%, Somalia 37%, Syrien 54%, Iran 73%, Thailand 82%.

OPHOLDSTILLADELSER GIVET PÅ BAGGRUND AF ASYL 2008-2020 (inkl. humanitært ophold og kvoteflygtninge)

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK 2001-2020

"Fjernregistrerede" har de senere år udgjort op til en fjerdedel af alle asylansøgere i Danmark – en usædvanligt høj andel. Det betyder personer, som allerede har opholdstilladelse (typisk som familiesammenførte), og næsten alle er syrere og eritreere, som er så godt som sikre på at få asyl. Næsten halvdelen af dem, der fik asyl i 2021, havde allerede en anden form for ophold. De påvirker det samlede tal for anerkendelser i første instans ret voldsomt, og tallet for nyankomne er derfor langt lavere.

Flygtningenævnet (anden instans) omgjorde 20% af afslagene fra Udlændingestyrelsen i 2020.

ANERKENDELSESPROCENTER I DANMARK OG EU 2020
Udvalgte nationaliteter

Tallene i denne graf er fra Eurostat. De stemmer ikke helt overens med tal fra Udlændingestyrelsen pga. forskellige opgørelsesmetoder.

Anerkendelsesprocenten i hele EU er faldet de senere år. Men for nogle af de største nationaliteter er det meget sværere at få asyl i Danmark end i de fleste andre lande, som det fremgår af ovenstående tabel. Især for irakere, somaliere og afghanere har Danmark i årevis ligget meget lavere end EUs gennemsnit, herunder Tyskland og Sverige – se grafen herover. Vore nabolande har dog efterhånden nærmet sig vores linje. At tallet er højere for eritreere i Danmark end i EU skyldes, at der er tale om første instans afgørelser – i en del andre lande vil nogle få asyl i anden instans.

Læs mere: 'Asylafgørelser er politisk påvirkelige' (fra 2017).

ASYLAFGØRELSER 2015 + 2018, eksempler

Lagkagerne til venstre viser, at Danmark har ændret sin vurdering af situationen i Syrien. De to rækker til højre viser, at Danmark og Tyskland er ekstremt uenige om, hvor farlig situationen er for tre af de største flygtningegrupper. At flere eritreere får afslag i Tyskland kan, som nævnt ovenfor, hænge sammen med første og anden instans. Tyskland sender ingen eritreere tilbage.

Hvilken status får man?

Siden 2015 har der været 3 forskellige typer asylstatus: §7,1 (konventionsstatus, refererer til Flygtningekonventionen), §7,2 (individuel beskyttelsesstatus, refererer til diverse andre menneskerettighedskonventioner og forbuddet mod tortur) samt den nye §7,3 (midlertidig beskyttelse mod generel risiko). Kvoteflygtninge, familiesammenførte og humanitært ophold hører under andre paragraffer i Udlændingeloven.

Siden den meget svage 7,3-status blev indført, er den blevet givet til cirka hver tredje flygtning. Den gives kun til syriske flygtninge uden individuelt asylmotiv, og den giver ikke adgang til at søge om familiesammenføring de første 3 år. Der er en forholdsmæssig overvægt af kvinder, ældre og uledsagede mindreårige, som får denne status.

Alle former for asylstatus er dog midlertidige, gives kun for 1-2 år ad gangen og kan inddrages igen, hvis der sker selv mindre forbedringer i hjemlandet. Konventionsstatus er dog sværere at inddrage, og kræver en stabil forbedring.

ASYLSTATUS DANMARK