Sprogskole for flygtninge
– bliv klogere på de tre danskuddannelser og deres betydning
På sprogcentrene er der tre forskellige danskuddannelser, og man kan ikke selv bestemme, hvilken man går på. Man kommer til en samtale med en vejleder og bliver sat på den danskuddannelse, vejlederen synes passer bedst. Hvis man næsten ikke har gået i skole, kommer man på Danskuddannelse 1, har man en kort uddannelse på DU2, og har man en længere uddannelse på DU3.
Det passer ikke altid helt. En lærer fra Afghanistan, som egentlig skulle på DU3, gik fx på DU1. Hun havde mange problemer, var syg og fik noget medicin, der gjorde, at hun ikke kunne huske. Hun snakkede tit med vejledere og lærere om at flytte til DU2, men hun ville ikke.
En dygtig, ung pige fra Marokko, som aldrig havde gået i skole, og som ikke kunne læse og skrive skulle egentlig have gået på DU1, men var ung og frisk og endte med at tage en DU2. Man kan godt flytte til en anden danskuddannelse, selvom man er startet et sted, men lærerne og kommunen, der betaler, skal være enige.
De 3 DU'er er forskellige i indhold og sværhedsgrad. De stiller også kursisten forskelligt i forhold til forskellige rettigheder. Hvis man består DU2, får man en bonus oveni integrationsydelsen. Der kræves bestået prøve i dansk 3 for at få dansk statsborgerskab. For at opnå permanent opholdstilladelse kræves der lige nu bestået Prøve i dansk 1, men regeringen har fremsat forslag om at kravet fremover skal være prøve i dansk 2.
Eftersom placeringen på en af de tre uddannelser afhænger af ens skolebaggrund i hjemlandet, er der i systemet meget begrænsede muligheder for at hæve sig over det niveau, man kommer med. Selv en erhvervsuddannelse i Danmark kræver DU3, hvilket man kun går på, hvis man har en uddannelse i sit hjemland. Groft sagt: for at blive mekaniker eller SOSU-assistent som flygtning i Danmark, skal du være ingeniør eller professor i Syrien.
DU1
– er for kursister, der enten ikke har kendskab til det latinske alfabet eller ikke har kendskab til noget alfabet. På DU1 lærer man at læse og skrive, lytte og tale på et niveau, som kan bruges i hverdagen, fx hos lægen, i børnehaven og på arbejde. Den kan ikke bruges til nogen form for uddannelse. Undervisningen på sprogcentret er slut, når man har taget Prøve i Dansk 1. Hvis man vil lære mere dansk bagefter, må man tage FVU, hvor man kan lære dansk på et højere niveau.
Yasmeen er flygtning fra Syrien. Hun har ikke gået meget i skole i Syrien, og er endvidere stærkt påvirket af flugten. I sit hjemland hjalp hun i familiens landbrug. Yasmeen er placeret på DU1 og har gået der i knap 3 år. Hun arbejder hårdt med at lære det danske sprog, læse, skrive, lytte og tale. Hun har 12 timers danskundervisning om ugen. Endvidere har hun siden starten været i diverse praktikker. Den sidste praktik udmøntede sig i ordinært arbejde som rengøringsassistent.
Hvis Yasmeen vil have en uddannelse, skal hun tage fire trin på FVU og 9. kl. på VUC. Hun kan under de nye regler, som sandsynligvis bliver vedtaget, ikke få permanent opholdstilladelse med en bestået Prøve i dansk 1, og hun vil heller ikke kunne søge om dansk statsborgerskab.
DU2
– er danskuddannelsen for kursister med en kortere skolebaggrund, og målet er udslusning til arbejdsmarkedet. Man lærer et sprog, som man kan bruge i de fleste job, men selvfølgelig også i hverdagen. På DU2 arbejdes der med de 4 færdigheder: læse, skrive, lytte og tale dansk. Undervisningen tager udgangspunkt i viden om dansk kultur og samfund, herunder arbejdsmarkedet. DU2 giver ligesom DU1 ikke adgang til danske uddannelser, ikke engang erhvervsskolerne. Her er man nødt til først at tage FVU og bestå trin 4.
Anastasie er familiesammenført med en flygtning fra Congo. I sit eget land var hun kontorassistent. Hun går til dansk 4 gange om ugen, i alt 12 timer. Anastasie har ikke arbejde, men to gange om ugen arbejder hun frivilligt i en genbrugsbutik. Anastasie har snart gået på DU2 i 3 år, og forventer snart at bestå prøve i dansk 2.
Når Anastasie har været længe nok i Danmark, og i det meste af perioden har været selvforsørgende, vil hun kunne ansøge om permanent opholdstilladelse. Hun vil ikke kunne få dansk statsborgerskab.
DU3
– retter sig mod uddannelse eller mod at bruge en uddannelse, man allerede har fra et andet land. Man lærer et dansk, man kan bruge i uddannelsessystemet. DU3 kan afsluttes med prøve i dansk 3 efter modul 5. Med en prøve i dansk 3 kan man fx fortsætte på VUC. Hvis man klarer prøve i dansk 3 med en høj karakter, kan man tage studieprøven efter modul 6. Med en studieprøve kan man gå videre på universitetet eller en professionshøjskole, hvis man opfylder de øvrige krav, der er.
Roger er flygtning i Danmark. Han er Anastasies mand. Han har taget en bachelor i offentlig administration i sit eget land. Han har arbejdet for forskellige NGO'er før han kom til Danmark. I Danmark blev han placeret på DU3. Han går til dansk 4 gange om ugen, i alt 12 timer. Roger har ikke arbejde, men supplerer sin danskuddannelse med FVU dansk på det lokale VUC center.
Når han har bestået Prøve i dansk 3 er han interesseret i at tage Studieprøven, da han gerne vil fortsætte sine akademiske studier her i landet. Dette er muligt, hvis han får en samlet karakter 10 til sin Prøve i dansk 3. Når Roger har været længe nok i Danmark og har været selvforsørgende, kan han søge om permanent opholdstilladelse, og senere om dansk statsborgerskab, såfremt han imødekommer de øvrige kriterier.
Valg af skole og timer
Flygtninge får betalt sprogskolen fra kommunen under integrationsprogrammet, og de vil typisk få 3x4 timers undervisning om ugen. De kan ikke selv vælge hvilket sprogcenter, de går på – og nogle kommuner har aftaler med sprogcentre udenfor kommunen. Der er meget stor forskel på sprogcentrenes økonomi, og derfor er der også forskel på, hvor mange timer man kan få hver uge, og hvor mange kursister der sidder i klassen. Nogle gange kombineres sprogundervisningen med virksomhedspraktik.
De fleste gennemfører en danskuddannelse indenfor tre år, men der er mulighed for at fortsætte op til 5 år. Nogle flygtninge ønsker flere timer, så de kan lære dansk hurtigere, men det er sjældent muligt. Det er heller ikke alle, der får adgang til alle moduler, og en del venter i adskillige måneder efter ankomsten til kommunen inden de kan starte.
Uddannelsesforbundet har netop offentliggjort et udspil til bedre integration, hvor man bla. anbefaler en mere intensiv undervisning med 18 lektioner om ugen de først 6 mdr. inden flygtninge kommer ud på arbejdspladserne, og derefter fortætter med en kombination af praktik og skole.
Du kan se eksempler på tidligere afholdte danskprøver på alle tre uddannelser her.
Statsborgerskab
Man skal have bestået Prøve i dansk 3 for at søge om dansk statsborgerskab. Man kan tage prøven uden at gå på DU3, hvis man selv betaler for den. Men de fleste, der går op uden at gå på DU3, dumper til prøven, som er meget svær. Man kan også søge om statsborgerskab med en prøve i dansk 2, hvis man har boet i Danmark i mange år og har haft arbejde næsten hele tiden. Endelig kan der søges dispensation, hvis man pga. alvorlig sygdom eller handicap ikke kan gennemføre danskuddannelsen.
Prøverne A1 og A2
Familiesammenførte ægtefæller skal tage en prøve, der hedder A1, efter indrejsen i Danmark. Man kan tage prøven to steder i Danmark, på Vestegnens Sprogcenter i Glostrup og på Vejle Sprogcenter i Vejle.
Prøven har 3 dele. Først nogle spørgsmål om dig, fx Hvad hedder du? Derefter nogle spørgsmål, som man kan svare ja eller nej til, og til sidst nogle spørgsmål, hvor man skal se hvilket billede, der passer.
Du kan se prøven her.
Man skal tage prøven inden 6 måneder. Man må gerne prøve igen, hvis man laver den forkert første gang.
Inden 15 måneder kan man så tage A2 prøven. Hvis man tager den, kan man få nogle af de penge tilbage, man har stillet som sikkerhed for at blive familiesammenført.