Hvorfor bliver de ikke bare i Tyrkiet?

Situationen for de mange flygtninge i Tyrkiet er uholdbar, og den danske regering bidrager til en forværring

Familier adskilles i flere år

Regeringens liste over kommende stramninger indeholder venteperioder på op til tre år for at søge familiesammenføring, hvilket ikke bare risikerer at holde familier adskilt i endnu længere tid, men også vil føre til en hårdere praksis for menneskesmuglere, da navnlig flere kvinder og børn nu vil blive tvunget til at tage den farlige vej over havet til deres kære i Danmark.

Mange af de flygtninge, som ankommer til landet, har allerede tilbragt lang tid, nogle gange mange år, i Tyrkiet, hvor livet har vist sig at være sværere og sværere for dem. Ikke blot er leveomkostningerne relativt høje for flygtninge, da de ikke har ret til at arbejde lovligt i Tyrkiet, men flere menneskeretsorganisationer har også advaret EU (inklusive Danmark) om at vi bliver medskyldige i alvorlige menneskeretskrænkelser, når Tyrkiet fængsler og deporterer flygtninge og asylansøgere.

Tyrkiet afviser flygtninge ulovligt

Efter en meget kontroversiel aftale fra et topmøde i Bruxelles i November sidste år, hvor EU afsatte 3 mia Euro (22,4 mia DKR) og politiske indrømmelser til Tyrkiet i bytte for udvidet grænsekontrol, er tyrkiske myndigheder begyndt at slå ned på flygtninge, som forsøger at krydse grænsen til Grækenland for at søge asyl i EU. I ugen efter topmødet tilbageholdt tyrkisk politi 3.000 alene i den vestlige provins Çanakkale.

Registrerede syriske flygtninge bliver ofte løsladt kort efter at de er blevet anholdt af politiet. Men ifølge en alarmerende rapport fra Amnesty International i december 2015 gør Tyrkiet i stigende grad brug af indespærring og endda deportationer i modstrid med både national og international lovgivning. 

Ifølge Amnestys research har Tyrkiet tilbageholdt flygtninge og asylansøgere, som prøvede at komme ind i EU jævnligt siden september, og et betydeligt antal er blevet sendt tilbage til deres hjemlande, hvor de ofte er i risiko for overgreb og alvorlige menneskeretskrænkelser. Organisationen har advaret om, at disse udvisninger var alvorlige overtrædelser af non-refoulement princippet i international lovgivning, som forbyder lande at returnere flygtninge til konfliktområder, hvor deres liv er i fare.

Desuden fortalte mange af dem, som blev tilbageholdt i september, til Amnesty, at de ikke havde adgang til advokathjælp eller at se deres familier, og blev mishandlet af politiet.

Advokater og aktivister i Tyrkiet er bekymrede over, at den nye aftale kan føre til investering i et drakonisk sikkerhedssystem uden respekt for flygtninges liv og sikkerhed.

"Vi er bekymrede for, at de penge, som Tyrkiet modtager fra EU vil finansiere detentionscentre og betale for sikkerhedstiltag, mens pengene i stedet burde bruges til at opbygge en bæredygtig infrastruktur for at give flygtninge i Tyrkiet en bedre fremtid," sagde Eda Bekçi, en advokat, som arbejder frivilligt hos flygtningeorganisationen Mülti-Der i Izmir. "med denne aftale bliver Tyrkiet Europas grænsevagt, hvilket er problematisk af mange grunde. At slå ned på menneskesmuglerne vil ikke få problemet til at forsvinde. Smuglerne vi altid finde det berømte 'hul i hegnet'. Smuglerbranchen vil blive skubbet endnu dybere ned i mørket. Det vil føre til, at menneskehandlen vil blive endnu mere brutal, mere farlig for flygtningene."

Systemet er allerede overbelastet

I øvrigt er sikkerhedsstyrkerne ofte overbelastede. Politibetjente i den smarte kystby Çesme siger, at de mangler både faciliteter og arbejdskraft til at tage sig af de ankommende flygtninge. Mohammed Nor, en 35-årig afghaner, som arbejdede for de tyske styrker på NATO-basen i Kunduz i over fem år, sagde at politiet satte ham og nogle andre medrejsende i en taxa, da de fandt dem på en strand udenfor den lille kystby, som så kørte dem til den lokale busstation, hvorfra de blot gik tilbage til det sted, hvor de blev arresteret.

Der mangler holdbare løsninger. Mens de seneste overgreb langs Tyrkiets vestlige kyst tyder på, at Tyrkiet vil indføre strengere grænsekontrol and forhøje sikkerhedsberedskabet for at holde folk ude af EU, ender flere flygtninge, som er desperate for at komme væk, i et rædsomt limbo uden fremtidsperspektiver i Tyrkiet.

"De tog vores båd to gange," sagde Mushtaq på 27, som tjente to år i den afghanske hær før dødstrusler fra Taliban tvang ham til at flygte. Nu sidder han fast i en forladt ferieby i Çiftlik, nogle få kilometer udenfor Çesme. "Jeg  har ingen penge tilbage. Politiet tog vores båd to gange, men arresterede os ikke, de gav os ikke mad. De sagde også, at vi ikke måtte lave bål på stranden. Måske skulle de bare skyde os."

Kun hver tiende bor i lejrene

Tyrkiet huser i øjeblikket 2,2 mio registrerede flygtninge fra Syrien, den største gruppe i verden, udover næsten en kvart mio asylansøgere fra andre lande såsom Irak og Afghanistan.

Kun 10% af alle de syriske flygtninge bor i en af de flygtningelejre, som den tyrkiske stat driver, og som er helt fulde. Uden adgang til det almindelige arbejdsmarked eller nogen form for statslig understøttelse kæmper de resterende to mio for at overleve, i mange tilfælde udelukkende med hjælp fra lokale og frivillige, humanitære organisationer. 

Professor Cem Terzi, som er kirurg og leder af organisationen Bridging Peoples, en frivillig gruppe, som tilbyder sundhedshjælp, velgørenhed og hjemmebesøg hos flygtninge i Izmir, understregede, at de tyrkiske myndigheder hovedsalig overlader flygtninge udenfor lejrene til sig selv. 

"Regeringen søger ikke for flygtningene her," sagde han. "Den nye aftale vil gøre tingene meget værre, hvis dette fortsætter. Den gør Tyrkiet til et åbent fængsel. Vesten har forrådt alle sine værdier, Europa burde stoppe denne grimme handel med menneskeliv."

Amnesty International beskriver i en rapport fra 2014 hvordan syrere, som boede udenfor regeringens lejre kæmpede for at sikre sig et minimum af sociale og økonomiske rettigheder, såsom uddannelse, bolig og sundhed. Mange familier lever i ekstrem fattigdom, ofte under uhygiejniske, endda farlige, forhold. I Jordan og Libanon er situationen lige så dyster. Ifølge en ny fælles rapport fra Verdensbanken og UNHCR, lever 90% af de registrerede syriske flygtninge i de to lande i fattigdom og med lidt eller ingen adgang til legale rettigheder og offentlig service.

Børnearbejde og fattigdom

Børnearbejde er udbredt. Ifølge en ny rapport fra Den Tyrkiske Lønmodtagerforening (TISK), er der 400.000 personer, som arbejder uregistreret i Tyrkiet, heraf halvdelen børn, uden forsikring og ofte til lønninger under den allerede usle minimumsløn. Human Rights Watch anslår, at 400.000 syriske børn i Tyrkiet ikke går i skole.

Ali er en 28-årig engelsklærer fra den syriske by Idlib, som nu venter på, at hans asylansøgning bliver behandlet i Tyskland. Han sagde, at det var umuligt at finde et job indenfor hans profession i Tyrkiet. 

"Jeg skrev til så mange skoler her, jeg prøvede alt," sagde han. Jeg underviste på universitetet i Syrien, men in Tyrkiet kunne jeg ikke engang finde arbejde på en grundskole." Han tog et ufaglært job på en tekstilfabrik, hvor han tjente 600 tyrkiske lira om måneden (1.410 DKR), nogle gange mindre, og arbejdede ofte mere end tolv timer om dagen. "Jeg følte mig udnyttet. Jeg havde ingen fremtid i Tyrkiet, selvom jeg godt kunne lide at være der. Men jeg havde intet andet valg end at rejse."

Fanget mellem tiltagende svære levevilkår i Tyrkiet og manglen på lovlige adgangsveje til at søge asyl i Europa, bliver flere og flere flygtninge tvunget til at forsøge den livsfarlige rejse over havet for at komme i sikkerhed i Grækenland. Desuden frygter mange, at Tyrkiet vil lukke grænserne en gang for alle, sådan som den nye aftale med EU antyder, og dette tvinger dem til at tage af sted på trods af det kraftige fald i temperaturerne og de høje bølger. Ifølge tal fra UNHCR har 55.203 asylansøgere rejst fra Tyrkiet til Grækenland i de første to uger af december 2015, mere end 25 gange flere end i december året før. Ud af de mindst 35 personer, som druknede i det Ægæiske Hav sidste måned, var 15 børn.

En beskidt handel

Amnesty International har kritiseret aftalen mellem EU og Tyrkiet for at mangle "sikre og lovlige veje til at søge asyl på EUs territorium." Menneskerettighedsorganisationen advarede imod, at den sandsynligvis vil resultere i , at flere mennesker risikerer livet på længere og mere farlige søruter. Således er migrationsaftalen fortsættelsen af en forfejlet EU-politik, som allerede har betydet lukning af landevejene fra Tyrkiet til Bulgarien og Grækenland."

Ali, engelsklæreren fra Idlib, er enig. "Den aftale er imod os, den er imod flygtninge, som allerede lider så meget. Hvis du vil stoppe flygtningekrisen, må du stoppe årsagerne til den, ikke dem, som er ofre for den." Han henviser til EUs løfte om at lette visafri indrejse for tyrkiske statsborgere til Schengen-området, som er en del af den kontroversielle grænseaftale, og tilføjer: "Det er en beskidt, en inhuman handel. Tyrkere vil rejse til Europa på vores bekostning."