Integrationsydelsen rammer 21.000 efter 1. juli

21.000 mennesker får med ét slag halveret deres indtægt, som allerede er på et minimum.

Alle flygtninge, som er ankommet til deres kommune siden september sidste år, har fået den nye ydelse, som svarer til det halve af kontanthjælp. Fra 1. juli kommer den lave ydelse til at omfatte alle, som har haft mindre end 7 års lovligt ophold i Danmark i løbet af de seneste 8 år. Over halvdelen af dem er børn, som dermed kommer under fattigdomsgrænsen. Allerede i 2017 forventes det samlede antal at være oppe på 40.900, heraf 21.800 børn.

En flygtningefamilie med tre børn vil have ca. 13.558 kr/md efter skat. (8411 brutto i alt / 32% skat af 5.100 = 6.779 efter skat) x 2 personer = 13.558 netto)

Ifølge Beskæftigelsesministeriet er den gennemsnitlige husleje eksklusiv forbrug for en familie på 6.138 kr/md. Rådighedsbeløbet efter skat og husleje bliver således 7.420 kr/md for en familie på fem.

I forbindelse med udregning af fattigdomsgrænsen, som regeringen nu har afskaffet, fandt et ekspertudvalg frem til, at et par med to børn skal have 13.122 kr pr/md til rådighed, når skat og husleje er betalt, for at opretholde et "acceptabelt leveniveau".

Under diskussionen om indførelsen af det nye kontanthjælpsloft udtalte beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V): "… Det betyder, at en typisk familie med tre børn fremover vil have cirka 15.000 kroner til rådighed om måneden, når skatten og huslejen er betalt. Det er ikke mange penge, og det vil kræve en skarp prioritering at få økonomien til at hænge sammen, men det kan lade sig gøre." Her taler ministeren om mere end det dobbelte af, hvad en flygtningefamilie har.


I virkeligheden vil mange flygtningefamilier have en højere husleje end den gennemsnitlige, fordi kvadratmeterprisen er meget højere i hovedstadsområdet og i visse kommuner. Flygtninge kan ikke selv vælge kommune, og de bor oftest i en lejlighed, som kommunen har anvist dem. Kommunen kan vælge at betale et tilskud til huslejen, men denne mulighed rammes nu af kontanthjælpsloftet, som også indeholder en begrænsning af, hvor højt tilskud til husleje der må ydes som boligsikring og huslejestøtte efter aktivlovens §34. Dansk Flygtningehjælp har advaret om dette i et høringssvar fra januar.

Det er svært at se, hvor man skal kunne spare 3.100 kr i dette budget for 5 personer, som kun indeholder de allermest nødvendige udgifter med lavt satte beløb.

Enlige forsørgere rammes endnu hårdere, idet husleje og faste udgifter typisk udgør en større andel af en enligs budget end et par, da det generelt er billigere at bo flere sammen. Både medielicens, internetadgang, el, varme og mad er dyrere forholdsmæssigt for en enlig end for et par.

Nyankomne flygtningefamilier vil have det hårdere end dem, der har været her i flere år. For det første får man ikke fuld børnecheck før efter 2 år. For det andet vil nyankomne familier have udgifter til førstegangsanskaffelser af mange ting i hjemmet. For det tredje er der mulighed for en bonus på 1.500 kr, hvis man består Prøve i Dansk 2 – men det tager som regel ca. to år, og ca. 15% går på Dansk 1 og har slet ikke mulighed for at bestå Dansk 2.

Mange af de familier og enlige, som har boet i landet i nogle år, og som nu pludselig kommer ned på den halve ydelse, vil være nødt til at flytte til noget mindre og billigere. Det skal de dog ikke regne med at få hjælp til fra kommunen, som kun har pligt til at skaffe en permanent bolig og hjælpe med indskud én gang. Som bekendt er der stor mangel på små, billige boliger de fleste steder i landet, og man kan forudse en vis panik til sommer og en stigende mængde familier, som efter nogle måneder vil blive sat på gaden. Kommunernes muligheder for at hjælpe dem vil være begrænsede.

Begrundelsen for at indføre den lave ydelse er at presse folk til at komme i arbejde. Men samtidig viser masser af undersøgelser, at kun ganske få flygtninge lykkes med at finde et rigtigt arbejde i løbet af de først år i Danmark. Det tager tid at lære dansk og at lære arbejdsmarkedet at kende. Med ydelser, som man ikke engang kan betale husleje og mad for, kommer mange til at bruge al deres energi på overlevelse, og sandsynligvis vil flere blive presset til at tage sort arbejde til en ussel løn for at supplere ydelsen.

Ifølge Lejernes Landsorganisation og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (læs artikel på avisen.dk) vil den lave ydelse skubbe flygtninge væk fra arbejdsmarkedet, fordi de eneste boliger, de vil kunne betale, ligger langt væk fra byerne og fra arbejdspladserne. Men flygtninge må slet ikke flytte ud af deres kommune de første tre år, og de kan ikke låne penge til indskud.