Til dig, der har lidt medmenneskelighed i behold…

Omar fik asyl sammen med sin teenagesøn, men må nu vente 3 år før han kan ansøge om at få resten af sin familie ud af Syrien. 15-20% af de syriske flygtninge bliver ramt af den nye lov, som Folketinget har vedtaget for nylig.

Jeg slap ud sammen med min søn, som er 15 år gammel, fra Syrien (Aleppo) sidste sommer. Vi slap væk fra bomber og ødelæggelse, og undgik døden, som var så tæt på… Vi ledte efter sikkerhed, men min hustru og to yngre børn er stadig fanget i Aleppo.

Vi rejste til Tyrkiet, og derfra krydsede vi det ægæiske hav i en livsfarlig gummibåd, og det var tæt på at vi sank og druknede i havet. Efter en meget farlig tur klarede vi at komme til Danmark. Og efter en lang ventetid på at vores sag blev behandlet, gav regeringen os opholdstilladelse og asyl (hvilket vi er meget taknemmelige for).

Men tilladelsen var efter §7,3 (midlertidig beskyttelse), selvom vi fortjente at få 7,1 eller 7,2. Jeg var chockeret over den nye, hårde lov, som regeringen vedtog, og som siger: familiesammenføring til dem, der har en 7,3-tilladelse giver ikke ret til at bringe din familie hertil før du har været 3 år i Danmark!! Selvom vi forlod vores land for 8 mdr. siden.

Jeg og andre som mig (med samme slags sag), vi ved at den danske regering ønsker at sende en besked til de nye flygtninge som har tænkt sig at komme til Danmark. Formålet med denne lov og andre love er at sende et budskab om at Danmark ikke er et godt land at søge asyl i.

Men lige præcis denne lov er uretfærdig og unfair for os, vi og vores familier betaler prisen. Lige nu lever vi med smerte over adskillelsen, og lidelsen og frustrationen er svær at beskrive, på grund af denne lov. Min søn og jeg lever i en tilstand af frustration og psykisk ødelæggelse, og dødelig desparation, og vi kan ikke se noget håb, hvis vi ikke kan få vores familie hertil snart!! På grund af den tilstand kan vi ikke leve vores daglige liv normalt, sådan noget som at lære det danske sprog, lede efter et job, integration i det danske samfund. Og vi er ikke i stand til at etablere et godt forhold til andre mennesker her, så længe vores familie er langt væk fra os, og de stadig er i fare.

Min datter var meget dygtig i skolen, men nu er hun kommet bagud fordi hun lever i en krigszone. MIn søn skulle have startet i skole i år, men det er ikke muligt. Vi kan sjældent tale med dem, fordi internettet er dårligt og ustabilt. De begynder at miste håbet om nogensinde at komme væk fra bomberne…

Min familie og jeg elsker livet, og vi elsker fred, og vi kan ikke lide krig, og vi tror på værdierne viden og arbejde og frihed, og vi prøver altid at være positive og bidrage til samfundet, og opnå gode og nyttige relationer til andre mennesker.

Grunden til at jeg kom lige præcis til Danmark og bad og beskyttelse var, fordi jeg vidste, at Danmark er et af de bedste lande, som respekterer menneskerettigheder og beskytter folk, og at Danmark og det danske folk er loyale overfor deres standarder, værdier og det, som de tror på og altid er stolte af! Og vi forlod ikke vores eget land fordi vi ønskede det, men fordi vi var tvunget til det, og vi brød os ikke om det.

Da jeg boede i Syrien før krigen, arbejdede jeg med handel, og vores økonomiske status var mere end god. Min kone har en eksamen i økonomi, hun læste økonomi i fire år på universitetet, og nu arbejder hun som lærer. Vi var en af de lykkeligste og mest succesfulde familier. Men da krigen brød ud, ændrede alt sig, huset som vi boede i blev ramt af en bombe og det meste af det blve ødelagt. Det var ikke let at forlade det, men det var vi nødt til, og flyttede hjem til mine svigerforældre i et mere sikkert område. Vi oplevede mange farlige situationer under krigen, jeg blev kidnappet og måtte gemme mig i lang tid derefter. Vi brugte alle vores penge, som vi havde sparet op gennem livet. Og i al den tid kunne hverken min kone eller jeg arbejde. Til sidst var der ingen sikre steder for os, så vi besluttede at jeg skulle rejse med vores ældste søn, og de andre skulle følge efter så hurtigt som muligt.

Dette er en kort version af min historie fra Aleppo. Måske har du set billeder af, hvordan Aleppo ser ud nu, og du har måske hørt om, hvor mange bomber der falder hver dag?

Før vi kom, vidste vi ikke, at der villle komme sådan en lov i Danmark og give os sådan et problem, vi ville ikke være kommet til Danmark og vi ville slet ikke have forladt vores land, selvom der er en høj risiko for at dø, når man er i Syrien! Og endelig, hvis det er nødvendigt at lave sådan en lov, så ville det være muligt kun at lade den gælde for folk, der kommer nu, og ikke for dem, der var her inden. Jeg beder og tigger først de danske myndigheder og derefter alle, som har ansvar i flygtningesager og alle organisationer, som tager sig af menneskerettigheder i Danmark og Europa om at finde en løsning på vores problem hurtigst muligt!! Er der nogen, der lytter til os?!

Vi takker Danmark og det danske folk.

Omar Mohammed Alzein, Randers.