Sverige er vendt på en tallerken

Først kom der paskontrol, og nu er der indført hårde regler for asyl og familiesammenføring

Vores naboland har i mange år været kendt som humanismens højborg, og har de seneste år været modpolen til den gradvist strammere asylpolitik i Danmark. Men med ét slag ændrede dette sig, da den svenske regering pludselig besluttede at stoppe tilstrømningen i november sidste år. I panik blev der indført ID-kontrol, i januar blev det udvidet til et krav om at vise pas, og for nylig er der vedtaget nye, stramme regler for asyl og familiesammenføring. Og det ser ud til at have virket: antallet af nyankomne i Sverige er styrtdykket. Der kommer i øjeblikket cirka 500 nye ansøgere om ugen nu imod ca. 3.000 på samme tidspunkt sidste år. Det er fortsat syrere, der udgør den største gruppe.

nyankomne asylansøgere i sverige pr uge

De nye regler er vidtgående, og på visse områder lige så meget på kant med konventionerne som de danske. Samtidig er indkvarteringsforholdene blevet stærkt forringede, ventetiderne er lange, og både permanente boliger og jobs er svære at finde.

DER ER VEDTAGET RESTRIKTIONER PÅ 3 OMRÅDER:
• afviste får ikke længere husly, mad eller ydelser

• kun flygtninge med konventionsstatus får ret til familiesammenføring

• asyl bliver gjort midlertidigt, og kun for henholdsvis 1 eller 3 år, afhængigt af status.

Netop nu afventer mere end 100.000 en afgørelse i deres asylsag i Sverige, og mange vil blive 'fanget' af de nye regler, som ikke var gældende dengang de kom. De har haft en forventning om at få permanent ophold i Sverige, og at kunne få deres familiemedlemmer op til sig – begge dele vil nu blive umuligt for størstedelen.

Hidtil har man med en hvilken som helst asylstatus haft ret til at hente sin kernefamilie til Sverige, og også andre familiemedlemmer i visse tilfælde. Denne ret vil nu kun gælde for de flygtningene, som får konventionsstatus, og den andel er meget lav i Sverige (25%), sammenlignet med både Danmark og Tyskland. Desuden vil færre af flygtningenes familiemedlemmer fremover være omfattet af retten.

Fordeling i asylstatus, Sverige og Danmark

De fleste flygtninge har tidligere fået permanent opholdstilladelse straks, og dermed været sikret en fremtid i Sverige, hvorimod de fleste fremover kun vil få 1 års ophold i første omgang.

Endelig er dem, der får afslag på asyl, nu stillet radikalt dårligere. Hidtil har de kunnet blive boende i centre eller lejligheder under Migrationsverket (svarer næsten til Udlændingestyrelsen), og de har stadig fået udbetalt ydelser til mad og haft adgang til sundhedssystemet – lige frem til en deportation eller frivillig udrejse var på plads. Siden 1. juni har de ikke haft adgang til alt dette, og står nu i praksis på gaden som hjemløse uden midler. Der er tale om et ganske stort antal mennesker, som bliver endnu større over de næste måneder, og det kommer til at påvirke det svenske samfund.

De nye regler

1) Afviste har ikke længere ret til at bo i Migrationsverkets boliger, og får ikke udbetalt ydelser
(vedtaget 1. juni 2016)
• gælder for alle voksne, som ikke har ansvar for børn under 18 år
• gælder også for dem, der har fået afslag inden loven blev vedtaget
• hvis man ikke forlader sin bolig, vil man blive flyttet med tvang
• retten til sygesikringsbetalt medicin ophører samtidig, kun adgang til akut og nødvendig behandling
• man skal aflevere sit asylansøgerkort
• man må ikke længere være i praktik

2) Begrænsning i retten til familiesammenføring

(vedtaget 20. juli og gælder 3 år frem, men påvirker også dem, som har søgt om asyl før denne dato)
• flygtninge med beskyttelsesstatus (1 år) får som udgangspunkt ikke adgang til familiesammenføring (dog kan uledsagede flygtningebørn få adgang), flygtninge med konventionsstatus (3 år) har samme adgang som tidligere
• krav om forsørgelse ved familiesammenføring, hvis der ikke er tale om en flygtning (men flygtninge skal ansøge indenfor 3 mdr efter at de fik asyl)
• familiesammenføring gælder kun for ægtefæller/samboende over 21 år, og for børn under 18 år – ikke længere mulighed for andre familiemedlemmer

3) Der gives kun midlertidig opholdstilladelse i første omgang, og ikke permanent som tidligere.
• beskyttelsesstatus giver 1 års ophold, konventionsstatus 3 år.
• uledsagede mindreårige, som ansøgte før 24. november 2015, kan stadig få permanent ophold (i første halvdel af 2016 fik 85% af dem asyl)

Antallet

Helt tilbage til midten af 00'erne under Irakkrigen var antallet af irakiske flygtninge i Sverige meget højt. Sverige tog imod lige så mange irakere som resten af Europa tilsammen, og en enkelt svensk kommune husede 6.000 irakiske flygtninge i 2008 – mere end hvad USA og Canada havde taget imod tilsammen. Allerede i 2006 opfordrede den svenske regering til større solidaritet i Europa, og en fælles asylpolitik i EU. Den opfordring blev gentaget mange gange under det stærkt stigende antal sidste sommer og efterår – og til sidst måtte selv Sverige altså give op og slå ind på den vej, som Ungarn, Danmark og Norge havde udstukket: grænsekontrol og hårde stramninger i adgang og rettigheder.

AFGJORTE SAGER I SVERIGE, 2016:
I alt 61.900 (til og med august). 
Heraf 8.800 Dublin-afvisninger og 11.300 afvist af andre grunde eller frafaldet. 
Fraregnet disse (dvs. overgået til realitetsbehandling) fik 76% asyl = 32.000.

Asylfasen i Sverige

Ventetiden er ca. 18 mdr i første instans og op til 12 mdr på appel (domstolene). Ventetiden på familiesammenføring er mlm. 1 og 2 år, afhængigt af sagen.

De svenske asylcentre drives af private firmaer for en fast kontraktpris pr. beboer. Der serveres mad  i centrene, beboerne kan ikke selv lave mad. Medarbejdere fra Migrationsverket kommer hver uge ud på alle centre for at svare på spørgsmål.

Udover de større centre (op til 500 personer) har Migrationsverket et antal lejligheder med selvhushold hos boligselskaber. Endelig bor et større antal privat, hos familie eller venner, og får et beløb udbetalt pr. dag til mad (69 sekr pr dag).

FORDELING, BOLIGER:
50.000 bor i centre, 38.000 i lejligheder under MV, 47.000 bor privat (typisk hos familie), 31.000 i andre typer bolig, hvoraf flest er uledsagede mindreårige under kommunernes ansvar.

MODTAGECENTER BREANÄS, SKÅNE

Integration

I 2010 blev der vedtaget en Etableringsreform, som indeholder en 2-årig Etableringsplan for flygtninge, hvor man indgår en aftale om 8 timers aktivering om dagen, herunder bla. validering af uddannelsespapirer, jobtræning, fritidsaktiviteter, sundhed, uddannelse osv. Der er adgang til rådgivere/konsulenter løbende, men det meste er lagt op til flygtningen selv (fx at skaffe sig en praktikplads eller skaffe børnene fritidstilbud).

Hvis uddannelse er i hovedfokus i Etablerings-planen, er der ikke krav om job. De eneste, der er undtaget for planen er ældre over 65 år og dem, der vurderes at have mindre end 25% arbejdsevne (meget få). De vil normalt få sygepenge fra kommunen i stedet.

Flygtninge har ret til i alt 525 timers svenskundervisning (SFI), som findes på fire forskellige niveauer med en afsluttende prøve (svarer til knap 11 timer om ugen i 1 år - meget mindre end i Danmark). Asylansøgere kan også mange steder få svenskundervisning, men som regel drevet af frivillige.

Men der er dårlige resultater: efter 2 år er kun 4% i almindeligt fuldtidsarbejde, og det svarer til tallene for Danmark. Efter ti år i Sverige er halvdelen i arbejde, og den gennemsnitlige indkomst er meget lav.

Folkestemningen

På trods af den høje arbejdsløshed blandt flygtninge har Sverige fastholdt, at indvandringen på langt sigt er en gevinst og en nødvendighed for Sverige, hvilket flere beregninger også viser. Men her på det seneste er det gået for stærkt, og det svenske samfund har svært ved at følge med.

Derfor er folkestemningen også vendt ganske hurtigt: indtil sidste sommer var der bred opbakning til den åbne politik, men hen over sommer og efterår tordnede Sverigedemokraterne (det svenske svar på Dansk Folkeparti) frem i meningsmålingerne. I februar var partiet dog tilbage på ca. 16% af stemmerne mod Socialdemokraternes 25%.

I marts 2016 var der 69% opbakning til de hårde regler, som regeringen nu har gennemført, og flygtninge er uden sammenligning blevet det vigtigste emne blandt vælgerne. Men hver eneste af de organisationer, som skrev høringsvar til lovforslaget, udtalte kritik mod det.

Økonomi

Som asylansøger får man kun diæter fra Migrationsverket. Hvis man bor i et center (maden udleveres, ingen egne køkkener) får man 24 sekr pr dag som enlig. Hvis man bor i EBO (eget boende) eller en af MVs lejligheder får man 71 sekr pr dag som enlig, og det skal dække alle udgifter. Børn og par får et mindre beløb pr dag.

Når man får asyl, udbetales en 'etableringsstøtte' af AF (arbejdsformidlingen), når der er lagt en Etableringsplan. Det er ca. 6.000 sekr. pr voksen før skat om måneden, hvis man deltager fuld tid i sin Etableringsplan.

En familie med 2 børn vil fx få cirka (før skat): fra AF 13.000 sekr. (2 voksne) + 2.300 sekr. (2 børn) + 4.000 sekr. etableringstillæg (kun i 2 år) = i alt 19.300 sekr.

Hvis man ikke er i arbejde efter 2 år, kommer man ned på ca. 2/3 af ydelsen og mister E-tillægget (i familieeksemplet: fra 19.300 sekr. ned til 10.880 sekr).

En enlig uden børn vil komme ned på 4.000 sekr., hvis han/hun ikke er i arbejde efter 2 år, men kan til gengæld få boligtilskud (fx 1.700 i tilskud ved husleje på 3.500 sekr).

Man må gerne studere på Etableringsydelse, men hvis man stadig er under uddannelse efter de 2 år, må man søge studielån, da den svenske SU er meget lav.

En svensk statsborger, som ikke har oparbejdet ret til dagpenge, får ca. 7.300 sekr. før skat pr. måned.

Kilder: migrationsinfo.se, migrationsverket.se, Svedala Kommun, nyidanmark.dk, dr.dk, svt.se, arbetsformedlingen.se