Kan man overleve på integrationsydelse?

Mange flygtninge lever for et beløb, som udgør halvdelen af, hvad forskere vurderer som et eksistensminimum i Danmark. Se budgetterne her.

NOTE februar 2019: Denne artikel er fra 2017 og indeholder tal og regler, som siden er blevet ændret. Se vores Aktuelt-artikel om IMRs rapport og Fakta-afsnittet om integrationsydelse. Desuden har ydelsen nu skiftet navn til "selvforsørgelses- og hjemrejseydelse".

Indførelsen af kontanthjælpsloftet fyldte meget i de danske medier, men der var ikke mange historier om de 26.500, som 1. juli blev ramt af integrationsydelse – bortset fra historierne om, at ydelsen også ramte et antal danskere.

For nylig har Rockwool Fonden og CASA lavet en undersøgelse af, hvor meget det koster at leve på et absolut minimumsniveau i Danmark. Beløbene svarer nogenlunde til de gældende kontanthjælpsydelser efter at loftet blev indført, men integrationsydelsen udgør cirka det halve.

Rådighedsbeløb

Forskellen i rådighedsbeløb bliver meget lavere for modtagere af integrationsydelse end for modtagere af kontanthjælp, eftersom udgiften til bolig er den samme. Mange hævder, at der ikke findes reel fattigdom i Danmark, men nedenstående tal viser, at 26.500 nye danskere helt objektivt ikke har penge nok til at spise sig mætte.

Som det fremgår af tabellen, kan man på kontanthjælp lige akkurat overleve i Danmark, hvis man lever på et minimum. Fx er den enliges udgift til mad og drikke i dette budget sat til 1.900 kr. Men på integrationsydelse kan det slet ikke lade sig gøre – efter skat får den enlige 5.100 kr, og selv en meget lav boligudgift inkl. el, vand, varme og licens vil være på ca. 3.800. Det giver et rådighedsbeløb på 1.300 kr til mad, tøj, transport, medicin, telefon osv. Forsikring, sport og nyanskaffelser kan slet ikke komme på tale. Lav din egen beregning her.

Mange enlige flygtninge har hver måned under 1.500 kr udbetalt, på trods af boligstøtte. Kommunerne har pligt til at finde en permanent bolig, men kun én gang, og der er mangel på billige, små lejligheder i de fleste kommuner. Kommunerne har også fået lov til at indkvartere 2 personer i ét værelse, og den 'midlertidige' bolig kan nemt blive for mere end et år.

En flygtning har ingen mulighed for at flytte til et område med billigere lejligheder, da man i integrationsperioden er bundet til den kommune, som Udlændingestyrelsen har valgt. Man kan heller ikke altid flytte indenfor kommunen, fordi de fleste kommuner ikke vil godkende private udlejere og ikke låne penge ud til et nyt depositum.

EKSEMPEL:

Berhe i Ikast har netop fundet et job, men inden da så hans økonomi sådan her ud:
Integrationsydelse efter skat: 5.084,-
Særlig støtte §34: 804,-
Indtægter i alt: 5.888,-
Husleje (61 m2, 1 værelse) m/varme og antennebidrag men uden internet og licens: 4.087,-
El a conto 550,-
Basis faste udgifter i alt: 4.637,-
TIL RÅDIGHED: 1.251,-
Kommunen refunderer transporten til sprogskole.

Familiesammenføring

Et særligt problem opstår for de mange flygtninge, som er ankommet hertil alene, men som ansøger om at få deres ægtefælle og børn hertil med familiesammenføring. Hvis de flytter ind i en lille lejlighed, skal kommunen jo finde en større lejlighed inden længe, og det kan man ikke garantere. Derfor bor mange i en større lejlighed, som koster alt for meget for en person, og tilskud til huslejen følger ikke altid med. Ventetiden på at familiesammenføringen går igennem er blevet sat op, og mange har ventet i mere end et år.

Mouhamad fra Syrien bor i Kolding Kommune, hvortil han ankom i februar 2015. Allerede 3 uger efter indsendte han ansøgning om at få sin kone og sine 4 små børn hertil fra Tyrkiet, hvor de boede under usle forhold uden indtægt. Han fik at vide hos Udlændingestyrelsen, at det kun ville tage 3-4 mdr. Derfor bad han kommunen om at få en større lejlighed. Men det endte med at tage 15 måneder, før de fik tilladelse – og Mouhamad betalte i 8 mdr. boligudgifter, som var højere end hans integrationsydelse. Læs artiklen i Information om hans sag.

En dansk veninde hjalp ham med at søge særlig støtte hos kommunen. Kommunen meddelte i oktober, at han måtte flytte til en mindre lejlighed, men samme måned gik hans familiesammenføring igennem. Han fik kun støtte til overlevelse i 2 mdr med argumentet 'at du har klaret at forsørge dig selv fra februar til oktober.' I samme brev beregnede kommunen, at Mouhamads rådighedsbeløb i alle de pågældende måneder var minus 1.151,20 kr. Han havde på mirakuløs vis klaret sig med hjælp fra venner, den lokale arabiske forening og den lokale Røde Kors-afdeling. Han var de første 7 mdr i praktik fuld tid i Bilka, men måtte til sidst stoppe fordi hans psykiske helbred blev meget dårligt pga. familiens situation.

Da Mouhamads kone og 4 små børn ankom i november, fik alle børnene feber og udslæt. Da lægen endelig havde tid 3 uger efter, viste det sig at de havde fnat. Medicin og creme løb op i 1.600 kr., men mor og børn havde endnu ikke fået penge fra kommunen fordi man ventede på NemID og bankkonto. De søger kommunen om akut hjælp til medicin, og får oplyst, at der er 4 ugers behandlingstid på ansøgninger, og desuden lukket over julen.




I to lignende eksempler med enlige mænd, der venter på familiens ankomst i for store lejligheder, har de henholdsvis 875 kr og 494 kr udbetalt, når de basale boligudgifter er trukket. Begge har været i denne økonomiske situation i cirka et år.

Når så familien endelig får lov at komme hertil, rejser det næste problem sig: Hvordan skal man skaffe penge til flybilletter og ambassadegebyr? Sidstnævnte er på 1.500 kr pr person, og billetter til en kone og 3 børn fra Etiopien, Irak, Jordan eller Libanon løber nemt op i 15.000 kr, lidt billigere fra Tyrkiet. Den danske stat hjælper ikke længere med den udgift, og det er umuligt at låne hos bank eller kommune. Integrationsminister Inger Støjberg har udtalt, at man selv må spare op. Virkeligheden er, at det ikke kunne lade sig gøre, hvis det ikke var for en masse private indsamlinger blandt naboer og venner. Refugees Welcome yder efter ansøgning et tilskud, som foreløbig finansieres gennem private donationer. Familiemedlemmerne i udlandet har som regel ingen indkomst, og overlever på et minimum i en flygtningelejr eller hos slægtninge.

Etablering i et nyt land

Som nyankommen flygtning har man ret til etableringsstøtte fra kommunen, dvs. hjælp til at anskaffe et minimum af møbler og husgeråd til den nye bolig. Det siger sig selv, at når man kommer direkte fra asylcentret, mangler man alt, lige fra håndklæder til bestik og køleskab. Kommunerne har meget forskellige opfattelser af, hvad dette beløb skal være, og hvordan det skal foregå – der er ingen nationale retningslinjer.  Den ene kommune sætter 20.000 kr ind på kontoen og tilbyder desuden at transportere det nyindkøbte, andre køber nogle få basisting ind på flygtningens vegne i Ikea.

Det er ofte kun den først ankomne, der overhovedet får etableringsstøtte – hvis flere familiemedlemmer ankommer senere, bliver der ikke givet støtte til flere senge, skabe osv. Som nyankommen flygtning er det umuligt at låne penge eller købe ting på afdrag, så længe man endnu ikke kan fremvise mindst 3 mdr lønsedler.

Asif, en ung mand fra Afghanistan, flyttede til Holbæk kommune forrige år og boede de første mange vintermåneder i en hytte på en tom campingplads. Da han endelig fik et værelse i en delt lejlighed, fortalte kommunen at etableringsydelsen på 4.000 kr havde han allerede fået udbetalt, da han ankom til kommunen. Dem havde han brugt til mad og togbilletter for at dække det hul, som opstod mellem udbetalingerne i asylsystemet og den første ydelse i kommunen. Havde det ikke været for en god dansk ven, som hentede en ekstra madras i sin bil, måtte han sove på gulvet i den første tid.

Flygtningebørn er særligt fattige

Andelen af børn blandt nyankomne flygtninge er over 40%, og to ud af tre, der familiesammenføres senere, er børn. Man må derfor gå ud fra, at der er mange børn på integrationsydelse. Forsørgere får en højere ydelse end enlige, men den forskel ophæver langt fra udgifterne til børn ifølge Rockwool Fondens beregninger – her er det børnefamilier, der har allersværest ved at få et minimumsbudgettet til at række. De nyankomne får heller ikke udbetalt fuld børnecheck, men optjener den gradvist over 2 år. Regeringen har foreslået at udvide optjeningsperioden til 5 år. Meningen med børnechecken er ellers at dække nogle af de udgifter, som er forbundet med at have børn – så her diskrimineres børn i flygtningefamilier direkte.

Hvordan klarer folk sig?

Nyankomne flygtninge har heldigvis ofte kontakt med landsmænd, nogle gange familie, som har været her i længere tid, og dermed kan yde hjælp på forskellige måder. Nogle af de etniske eller religiøse foreninger har en støttepulje, som man kan få hjælp fra – med forventning om at man senere bidrager til den. Mange lokale danskere yder også en stor indsats for deres nye naboer, både økonomisk og praktisk, fx ved at hente møbler og tøj i genbrugsbutikker og via Den Blå Avis.

Men den daglige husholdning og løbende udgifter til transport og telefon er en stor bekymring for de allerfleste. Mange spiser kun to måltider om dagen og kan ikke tillade sig en sund og afvekslende kost. Forsikringer er helt udelukkede, så et tyveri eller en ulykke kan få helt uoverskuelige konsekvenser. Det bliver svært at deltage aktivt i samfundet, når man lever i fattigdom, og det spænder ben for integrationen. Det er også klart, at flere vil blive presset ud i kriminalitet og sorte småjobs for at overleve.

I øjeblikket kommer rigtigt mange af de nye flygtninge i praktik fuld tid i en virksomhed, men det giver ikke en krone mere. Tværtimod oplever nogle, at kommunen ikke fra starten betaler udgiften til transport til og fra arbejdet, og man bliver mere sulten når man har fysisk arbejde hele dagen. Effekten af den ulønnede praktik er begrænset; det er først når man kommer i job med løntilskud, at chancen for et almindeligt job stiger tydeligt.

Hvorfor blev integrationsydelsen indført?

Integrationsydelsen er en ny udgave af den 'starthjælp', der indførtes under VKO-regeringen i 2002. Begrundelsen var dengang alene at presse folk til at komme i arbejde – men nu er der yderligere en grund, nemlig at Danmark ikke må være for attraktivt for asylansøgere. Starthjælpen fik i sin tid æren for at 14%  kom i job efter 5 år, mod 9% af kontanthjælpsmodtagerne, men mødte også skarp kritik for at skabe unødig fattigdom og modvirke integrationen. Den blev afskaffet igen af SRSF-regeringen i 2011.

Det økonomiske incitament er ikke særlig relevant det første år, da det typisk tager 1-2 år at gennemføre danskkurserne, og det er meget begrænset, hvor mange jobs man kan få uden at tale dansk overhovedet.  At få et job i Danmark er også meget afhængigt at netværk og erfaring. Den svenske model er umiddelbart mere logisk, her får man almindelig ydelse under integrationsperioden de første 2 år, og derefter falder den til 2/3. De danske kommuner har fået meget mere fokus på integration, sprogskole og jobtræning, så antallet af nye flygtninge i job vil sandsynligvis stige, uanset om det nu skyldes de lave ydelser eller ej.

Ifølge regeringens beregninger ville integrationsydelsen omfatte 21.000 personer, da den blev fuldt indfaset 1. juli 2016, men ifølge Dansk Statistik ramte den 26.500, og antallet var næsten uændret frem til oktober. Regeringens prognose sagde, at cirka halvdelen ville være børn. Det reelle antal børn kan man ikke se af tabellerne, men 19.200 var under integrationsprogrammet, hvilket vil sige ankommet indenfor de seneste 3 år.

Staten refunderer driftsudgifterne og integrationsydelsen til flygtninge i kommunerne med 50%, og resten dækkes af budgetgarantien (udligning af bloktilskud). Det gælder også for særlige udgifter til indskud, depositum og istandsættelse af boliger. Desuden får kommunen en særlig bonus på 48.000 for hver flygtning, der kommer i job, og 36.000 når danskprøven bestås indenfor 5 år (se notat fra Allerød kommune). Det kan derfor undre, at de fleste kommuner er så ekstremt påholdende, og at de afviser at hjælpe deres nye borgere, selv når de kommer og fortæller, at de ikke har penge til mad. Bevillingerne efter §34 virker meget svingende. I de tre eksempler med en far, der venter på familien, som vi nævner i starten af artiklen, fik de henholdsvis kr 322,- (som i 2 mdr blev forhøjet til 3.300), kr 1.157,- og kr 1.236,-. Den enlige Berhe fik 408,- kr.