Flygtning-til-flygtning: Gode råd til integration

Fem flygtninge, som selv har klaret sig godt, giver deres bedste råd til nyankomne

Hvad ville have hjulpet mig, da jeg ankom for 6 år siden?

Da jeg kom til Danmark alene som 24-årig fra Iran, måtte jeg gennem en integrationsproces, som i starten var meget svær og uoverskuelig. Det lykkedes mig alligevel at lære dansk, få danske venner, og få arbejde hvor jeg tjente mine egne penge. Jeg er blevet student i Danmark og er nu halvvejs igennem socialrådgiveruddannelsen.

For de fleste går der længere tid. Men med den rigtige hjælp og vejledning kan man hurtigere opnå en vellykket integration.

På baggrund af mine egne oplevelser giver jeg mit bedste råd til nyankomne i Danmark, som ønsker at falde til i deres nye samfund. Jeg har desuden interviewet fire andre, som i dag er velfungerende borgere, men som ikke har været her i ret mange år, og spurgt, hvad der har hjulpet dem.

Begræns midlertidigt din kontakt til personer, som deler din kulturelle baggrund

Det er som en underlig drøm pludselig at finde sig selv i et fremmed land, fremmede omgivelser og fremmede mennesker. Man føler sig ensom, deprimeret og frustreret over alt det, der foregår omkring én. Men med hjælp fra netop disse nye omgivelser kan man opnå den bedste forståelse af den nye kultur og samfund.

'Man føler sig ensom, deprimeret og frustreret'

Der vil altid være udfordringer, når man kommer til et fremmed land. Alle disse udfordringer er i virkeligheden essentielle, da de er med til at skabe din udvikling under integrationen.

For at opnå den største effekt er det nødvendigt midlertidig at begrænse din kontakt til personer, som deler din kulturelle baggrund, og åbne op for alle de muligheder, der findes, som f.eks. kontaktperson, højskoleophold, praktikplads mv. Hold også pause fra film og TV fra dit hjemland, se udelukkende danske udsendelser.

Umiddelbart kan det lyde kynisk og absurd, men du mister ikke noget ved at omgås mindre med mennesker med din egen baggrund – du er nødt til det for at skabe plads til danske bekendtskaber. På denne måde kommer man hurtigere til at lære sproget og opnå viden om samfundet.

Få kendskab til kulturen, samfundet og systemet

CASSA kom til Danmark som flygtning i 2013 som 33-årig. I dag er han gift og har et barn med en dansk kvinde, har fuldført en universitetsuddannelse og har arbejdet i en dansk kommune.

Hans største problem som nyankommen var uklarhed i systemet i forhold til uddannelse og arbejde. Han følte, at han ikke kunne finde de nødvendige oplysninger i starten af sin integration, selvom han talte flydende engelsk. Han opfordrer derfor til at lære dansk som noget af det første - det tog han ikke selv alvorligt nok i starten.

"Lær dansk hurtigst muligt. Det er vigtigt for at forstå, hvordan systemet fungerer, og hvor de penge kommer fra, som samfundet giver dig. Det bliver nemmere at få arbejde, så man kan begynde at betale skat og få et almindeligt liv. På den måde kan man med tiden få værdi tilbage i sit liv, og blive en aktiv ressource i samfundet."

'Man kan give den hjælp tilbage igen, som man fik i starten'

Som nyankommen flygtning i Danmark har man brug for tid til at finde sig selv. Men samtidig er det vigtigt, at man sætter mål for sig selv og fokuserer på at udvikle sig på forskellige områder som sprog, sociale netværk, sport, jobmuligheder osv.

Skab kontakt til danskere for at lære dansk

TARANEH var 50 år, da hun kom til Danmark som flygtning i 2011. I dag er hun i gang med en uddannelse som pædagogassistent.

"Det sværeste for mig dengang var, at jeg var alene og havde derfor ikke nogen til at opmuntre mig til at lære dansk, deltage i det danske samfund, finde arbejde mv. Jeg havde brug for at skabe kontakt til danskere."

For Taraneh var det vigtigt at skabe sociale relationer omkring sig, både for at lære dansk, blive integreret i det danske samfund og samtidig opnå en større livsværdi.

"Et godt råd, som jeg vil videregive til andre, er at man kun kan lære dansk, når man engagerer sig med danskerne – ikke kun i sprogskolen, også i det private rum. Jeg har gennem forskellige sociale begivenheder som fester, kirkebesøg og andre åbne arrangementer lært et par danske familier at kende, som nu er mine bedste venner. De har lært mig en masse ting om dansk sprog og kultur, og det er den største og vigtigste hjælp at få som nyankommen."

Taraneh afslutter sin uddannelse i oktober 2018, og hendes næste mål er at finde et rigtigt arbejde. Hun råder til, at man selv skaber kontakt til danskere lige fra begyndelsen. Husk, at du har brug for danskerne, de har ikke brug for dig – så du må tage det første skridt. Det er ikke så farligt!

'Husk, at du har brug for danskerne, de har ikke brug for dig'

Virkeliggør din 'amerikanske drøm' i Danmark

FARNAM kom til Danmark som uledsaget mindreårig, 16 år gammel, og begyndte på medicinstudiet fem år efter. Han behøvede hjælp til det sociale liv.

"Jeg savnede en kontaktperson eller nogen, som kunne vise mig vejen frem. F.eks. hvordan jeg kunne melde mig til et fodboldhold, så jeg kunne lære flere mennesker at kende. Mit råd er at finde en fast kontaktperson, som kan vejlede i gældende spilleregler og traditioner. Bare det, at man ved, at man har en person at ringe til, hvis noget går galt, giver mere ro i sjælen."

Samtidig opfordrer Farnam de nyankomne til at tænke over de positive ting i dansk kultur og blande det sammen med deres egne.

"Jeg vil anbefale de nyankomne at se deres nye tilværelse i Danmark som en rejse og en mulighed for at opbygge en bedre fremtid for deres familie, og samtidig lære at stole på folk i Danmark. I stedet for bare at holde fast i sin egen kultur, skal man tænke over, hvad der giver mening. På denne måde kan man blande gode værdier fra begge kulturer og opnå sin "Amerikanske drøm" i Danmark, når bare man tror på sig selv og tager ansvar for sit liv. Jeg har været heldig at gå på et hold på medicinstudiet med personer fra forskellige lande, hvor jeg har indset, at der ikke findes en perfekt kultur i verden, men alle kulturer har det tilfælles, at hvis man respekterer hinanden, får man også respekt den anden vej."

'I stedet for bare at holde fast i sin egen kultur, skal man tænke over, hvad der giver mening'

Farnam værdsætter i dag sin status som borger i Danmark. Han opfordrer andre til at være mere opsøgende mht. bekendtskaber og muligheder og ikke tænke på, hvordan livet ville have været, hvis man stadig var i sit hjemland.

Vær dig selv

JINO kom til Danmark da hun var 12 år i 2006 med sin familie. Hendes udfordring var følelsen af ikke at være en del af et fællesskab.

"Det, ikke at være en del af noget var det allersværeste. Jeg følte mig helt alene, selvom jeg havde min familie. Jeg fortalte det ikke til nogen, at jeg havde hjemve og tingene var for svære for mig. Min lillebror og jeg var de eneste udlændinge på min skole, og jeg havde derfor ikke nogen at gå til, som kunne forstå mit sprog og min situation. Men da jeg endelig gik til mine lærere, hjalp de mig meget – de er der jo faktisk for at hjælpe eleverne og give dem en chance for succes i livet."

Jino havde svært ved at acceptere sin situation i Danmark og havde ofte lyst til at vende tilbage. Men hun indså efterhånden, at hun godt kunne tilpasse sig situationen på sin egen måde og ikke blot følge andre folks forventninger.

"Mit bedste råd er, at man skal være sig selv. Man skal ikke prøve at imponere nogen for at blive en del af fællesskabet. Vær dig selv. Hvis du nogensinde føler, at du ikke kan klare det, og du føler for stort et pres, så sig det til nogen. Gå aldrig med det alene. Det kan være så overvældende at komme til et nyt land, især Danmark, med så mange faste rammer, regler og normer, som kan gøre tingene uoverskuelige, så man let kan give op. Men vær ikke bange for at spørge, og giv ikke op. Når man først bliver en del af fællesskabet, er det fedt."

'Man skal ikke prøve at imponere nogen for at blive en del af fællesskabet'

Som Jino giver udtryk for, skal man huske at mærke sig selv i både krop og sjæl, for det er helt normalt at savne det sted, man har følt sig hjemme. Nogen savner mest det sted, de blev født. Andre savner mest deres venner og familie. Nogle får tårer i øjnene ved bare at tænke på et bestemt sted, hvor de har spist is, så det er meget forskelligt fra person til person.

Den situation man står i som flygtning i et fremmed land, vil for de fleste være en situation fyldt med tvivl, ensomhed og tab af status. Man er alene og uden ret meget kontrol over hvad der sker med en. Sproget skaber en barriere, som kan virke uoverstigelig i starten. Omgivelserne opfatter én på en måde, man ikke er vant til at blive opfattet på. Denne nye person, som omgivelserne ser, kan være lige så fremmed for én selv som for omgivelserne.

Men forsøg at leve med dine tanker og dit savn, og acceptér din nye livsstil og situation. Vælg nogle alternative aktiviteter for de ting, som du savner allermest. På den måde kan du hjælpe dig selv med at mærke den gode energi til at fortsætte, kæmpe og opnå det bedste i din fremtid. Hvis du ikke mærker dig selv, knækker du på et eller andet tidspunkt.

Vær ikke bange for at miste den, du var – du kan rumme både din egen og den danske kultur, og du finder selv balancen. Opsøg danskerne, de kan blive dine bedste venner med tiden!

Kunne du lide artiklen?
Del den og giv os et bidrag,
så vi kan producere nye artikler!

Støt / bliv medlem