Status på syriske flygtninge, der har mistet deres opholdstilladelse i Danmark

Foreløbig har i alt 620 flygtninge og familiesammenførte fra Syrien mistet deres opholdstilladelse i Danmark, heraf har 90 mistet den endeligt. Flere hundrede sager verserer stadig

Hvilke flygtninge handler det om?

Det drejer sig kun om den gruppe af syrere, som har fået tildelt asylstatus efter §7,3 (et mindre antal efter §7,2) – en status, man får pga. de generelle forhold i landet og uden en personlig risikoprofil. Langt de fleste syriske flygtninge hører ikke til i denne gruppe.

I 2019 vurderede de danske myndigheder, at den generelle sikkerhed var forbedret, og derfor begyndte Udlændingestyrelsen at inddrage eller nægte at forlænge opholdstilladelser til syrere med §7,3. I første omgang var det kun personer fra Damaskus, men i 2021 begyndte man også at inddrage for personer fra Rif Damaskus (hele den store region, som Damaskus ligger i).

Hvis en flygtning mister sin opholdstilladelse, vil personer, som er familiesammenført til ham/hende typisk også miste sin opholdstilladelse.

Der er kommet ca. 31.000 syrere til Danmark siden 2015. Ca. 4.500 af dem har fået §7,3-status. Blandt de 700 første sager, der blev gennemgået, var der en overvægt af kvinder (60%). Personernes alder er ikke oplyst.

Forløbet

Udlændingestyrelsen har i alt udvalgt og gennemgået ca. 800 sager fra Syrien med henblik på mulig inddragelse eller nægtelse af forlængelse, og har stadig mere end 300 sager verserende. I ca. 2/3 af sagerne har personen beholdt sin opholdstilladelse, og ofte fået en anden og bedre asylstatus, efter at sagen er gennemgået igen med nyt interview og aktuelle oplysninger.

I de sager, hvor Udlændingestyrelsen inddrager eller nægter forlængelse, går sagen videre til Flygtningenævnet, som er klageinstans. Her får man stillet en advokat til rådighed. I den periode, hvor man afventer nævnets afgørelse, kan man fortsætte job, uddannelse osv. I 42% af sagerne har nævnet været enig med styrelsen, og så mister man sin opholdstilladelse endeligt og kan ikke påklage afgørelsen – kun anmode om genoptagelse i nævnet. Man får en udrejsefrist på 30 dage og skal flytte i udrejsecenter, hvis man ikke ønsker at rejse "frivilligt". Der forhandles dog ikke med Syrien om tvangsmæssige udsendelser. Foreløbig er det kun få, som rent faktisk er flyttet ind i udrejsecentrene – mange er rejst til andre lande, eller har fået genåbnet deres sager.

Info til skemaer:

  • Udlændingestyrelsen er første instans, administrativ enhed.
  • Flygtningenævnet er klageinstans, og træffer den endelige afgørelse. Nævnet består af en dommer og to andre medlemmer.
  • 'Stadfæstet' betyder, at nævnet er enigt i at opholdstilladelsen kan inddrages.
  • 'Omgjort' betyder, at nævnet ikke er enigt, og ofte har fundet grunde til at tildele en anden asylstatus pga. personlig risiko.
  • 'Hjemvist' betyder, at nævnet sender sagen tilbage til styrelsen, fx hvis der er fremkommet vigtige nye oplysninger, som styrelsen ikke har set, eller hvis der er fejl i sagsbehandlingen.

Mere om asylstatus efter §7,3:

SR-regeringen vedtog i februar 2015 en ny, midlertidig beskyttelsesstatus: §7,3, særligt møntet på de syriske flygtninge. Den udgør en svagere beskyttelse, idet den sigter på flygtninge, som ikke har et individuelt problem men udelukkende er flygtet pga. den generelle situation i hjemlandet. Den kan inddrages, så snart der sker selv små og ikke nødvendigvis varige forbedringer. I praksis betyder det, at de svageste personer får en dårligere beskyttelse end de stærkeste.

Desuden indeholder §7,3 en tvungen ventetid på familiesammenføring, som hidtil har været 3 år, men for nylig blev sat ned til 2 år efter en dom mod Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

De andre tre asylstatus, kort beskrevet:
§7,1: Konventionsflygtning, dvs. individuelt forfulgt under FNs Flygtningekonvention.
§7,2: Beskyttelsesstatus, dvs. individuelt i risiko for at blive udsat for drab, tortur eller anden nedværdigende eller umenneskelig behandling efter bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
§8: Kvoteflygtning via FNs genbosættelsesprogram.

Familier skilles ad

I herboende familier fra Syrien har familiemedlemmerne ofte forskellig status. Mænd i alderen 18-42 (i risiko for tvungen militærtjeneste) og dem, der har været politisk aktive, har fået §7,1. Enlige kvinder, enker, teenagere og ældre mennesker har oftest fået §7,3, fordi de er flygtet fra den generelle krig, vilkårlige vold og undertrykkelse. Derfor ser man familier, hvor moren og de yngre børn mister deres opholdstilladelse, mens den voksne søn beholder sin. Eller to unge søskende, som ankom til Danmark sammen, hvor broren beholder sin §7,1 og søsteren mister sin §7,3. Dog skiller man ikke kernefamilier, så hvis en mand har 7,1, får hans kone og børn under 18 også lov at blive.

Tilknytning til Danmark

Alle asylstatus er siden 2015 kun givet for 1-2 år ad gangen, og kun med henblik på midlertidigt ophold. Alle kan dog ansøge om permanent ophold, når og hvis man opfylder kriterierne for det. Det er imidlertid meget vanskeligt for de fleste flygtninge at opfylde kriterierne. Samtidig med at §7,3 blev indført, hævede Folketinget samtidig barren for, hvornår man er tilstrækkeligt tilknyttet og integreret til at få lov at blive af den grund. Job, uddannelse, sprog osv. tæller ikke så meget som før, og man skal i praksis op omkring 10 års ophold, før det medregnes.

"Sikre områder"

Der har været massiv kritik af de danske myndigheders vurdering af sikkerhedssituationen i Syrien, bl.a. fra FN, Amnesty International, Human Rights Watch samt adskillige af de kilder, som er brugt i de danske rapporter. Ingen andre lande i EU inddrager ophold til syrere på nuværende tidspunkt. Senest har en dom fra EMD mod Rusland slået fast, at der ikke findes sikre områder i Syrien, og at hjemvendte er udsat for en stor risiko. Flygtningenævnet har dog vurderet, at dommen ikke giver anledning til at ændre den danske praksis.

Vi holder dig orienteret gratis.
Hvis du sætter pris på det,
så meld dig ind!

Støt / bliv medlem