Et år efter: Hvordan gik det med de evakuerede afghanere?

Vi gør status knap et år efter ankomsten, og ser desuden på, hvordan afghanere blev modtaget i andre lande

I august 2021 lykkedes det under kaotiske omstændigheder at få reddet mere end tusind afghanere ud fra Kabul, hvor Taliban netop havde taget magten, og indkvarteret dem i Danmark. Det skete på baggrund af en politisk aftale, som den danske regering i hast indgik med en række partier, og senere blev en særlov forhandlet på plads. Hensigten var at sikre de afghanere, der havde arbejdet på den danske ambassade og for de danske væbnede styrker, og desuden blev et mindre antal ansatte i internationale organisationer medtaget.

En del af de evakuerede havde tidligere fået afslag under tolkeaftalen, som blev indgået tilbage i 2013 og som kun lod en lille håndfuld af de ca. 200 tolke passere gennem sit nåleøje. Refugees Welcome har kæmpet for de afghanske tolke siden 2012, og har været i løbende kontakt med mange af de evakuerede det seneste år.

Vejen mellem Kunduz og Kabul.

Særloven

Et af hovedargumenterne for at lave en særlov var, at der skulle ske en hurtigere sagsbehandling end via det almindelige asylsystem, fordi man følte et særligt ansvar for denne gruppe, som nu var i fare, netop fordi de havde arbejdet for eller med Danmark. Men det endte med at både vedtagelsen af loven og den individuelle sagsbehandling tog meget lang tid: langt de fleste endte med at vente i 8-9 måneder i asylcentrene. Det er tankevækkende, at det kort efter lykkedes at gennemføre både særlov og sagsbehandling på ca. 3 uger for de første 800 ukrainere.

Selvom man netop evakuerede disse afghanere for at beskytte dem mod overgreb og forfølgelse fra Taliban, indeholder særloven ingen formuleringer om den risiko, som de pågældende befinder sig i. Kriterierne omhandler udelukkende ansættelsesforhold og forbindelser til den danske stat eller internationale organisationer som FN og EU, og medlemmer af de ansattes husstand. Derfor har en del fået afslag, fordi de ikke selv har været ansat og godt nok er i familie med en ansat, men ikke boede sammen med vedkommende.

Heldigvis lykkedes det for langt de fleste at få alle deres familiemedlemmer med sig under evakueringen, og da særloven anvender definitionen ”husstand”, har en del fået deres ældre forældre og deres søskende godkendt. Det er normalt ikke muligt for en flygtning, hvor man anvender den smalleste definition af familie: ægtefælle og børn under 18 år. Flere havde dog måttet efterlade sårbare familiemedlemmer, især yngre søstre, og de får ingen hjælp nu fra det rigide, danske system: de står foran en langvarig sagsbehandling, som sandsynligvis ender med afslag. Hvis Udlændingestyrelsen anser det for usandsynligt, at de får tilladelse, skal de endda betale et gebyr på 10.000 kr for at få ansøgningen behandlet. En tilfældig og urimelig forskel mellem familierne, som loven ikke har taget højde for, selvom blandt andre Refugees Welcome advarede om det i høringssvaret.

Afghanere i center Sandholm, 2021.

Det var kun muligt at ansøge under særloven i en ganske kort periode, så lukkede alle muligheder ned. Refugees Welcome har fået mange henvendelser fra desperate afghanere, som nu må leve i skjul, selv for deres egen familie, eller er kommet til Pakistan eller Iran, hvor de ikke har nogen rettigheder og kan blive sendt retur når som helst. Det drejer sig bl.a. om kvinder, der har studeret i USA og kæmpet åbent for kvinders rettigheder, og militærtolke, som aldrig fik noget svar fra de danske myndigheder.

Hovedproblemet med særloven er dog, at den kun giver to års ophold – uden mulighed for forlængelse! Normalt forlænges en flygtnings ophold, hvis risikosituationen stadig består. Og den ukrainske særlov indeholder da også mulighed for en politisk aftalt forlængelse. Ingen forestiller sig, at Taliban er forsvundet i februar-april 2024, når flertallet af afghanernes opholdstilladelser udløber. Svaret fra politisk side er: så kan de bare søge om asyl. Men asylbehandling er en vurdering af risiko, og dermed nogle helt andre kriterier end særloven omhandler. Så der er ingen garanti for at de får asyl, og desuden skal de så igennem en dobbelt sagsbehandling – det hænger slet ikke sammen med ønsket om at få denne gruppe hurtigt og smidigt gennem systemet, da vi har et særligt ansvar for dem. De er endt med at være ringere stillet end andre flygtninge, selvom Danmark har et medansvar for den risikosituation, de befinder sig i.

Chancen for at få asyl

Danmark har en tradition for at vurdere afghanske asylsager meget restriktivt, også sammenlignet med resten af EU. I 2021 frem til Taliban tog magten var det kun 3% af ansøgerne, der fik asyl (6% i de første fire måneder, se herunder). Året før var det 15%. Til sammenligning får over halvdelen af alle afghanere asyl i resten af EU, og denne store forskel kan ses helt tilbage til 2014. De første fire måneder af 2022 fik 73% af afghanerne asyl i EU i gennemsnit. Desuden gives de fleste afslag til afghanere i Danmark pga. manglende troværdighed, og derfor er det næsten umuligt at gå videre og klage over afgørelserne til FN eller den europæiske menneskeretsdomstol. Da man sjældent kan bevise en konflikt eller en trussel fra Taliban, afhænger alt af ansøgers egen fortælling, og det danske asylsystem er designet til at gøre ansøgerne utroværdige.

Afghanske asylsager har været sat i bero fra august 2021 til februar 2022. En del afviste sager, hvor de fleste ankom tilbage i 2016, er blevet genåbnet i Flygtningenævnet pga. den ændrede situation i Afghanistan. Ud af de 26 sager, som foreløbig er afgjort, blev 13 (dvs. halvdelen) omgjort og fik tildelt asyl. Nogle fordi man ikke længere kunne henvise dem til ”internt flugtalternativ”, dvs. at tage ophold i Kabul, andre fordi de som kvinder uden et mandligt netværk ville være udsatte. Men en del risikofaktorer afvises stadig som ikke tilstrækkelige i sig selv til at få asyl, bl.a. at være blevet ”vestliggjort” efter mange år i Europa, at have synlige tatoveringer, eller at tilhøre den etniske minoritet hazara. Der kræves stadig et individuelt asylmotiv, hvilket typisk betyder en konflikt eller en trussel fra Taliban. Desuden kan det udløse asyl, hvis man er konverteret til kristendom, og myndighederne anser det for en ægte og reel konvertering.

Anbefaling til tolk fra de danske styrker i Camp Tombstone 2010

Hidtil har det ikke været tilstrækkeligt at være profileret som et sandsynligt mål for Taliban, f.eks. har næsten alle de tolke, som har arbejdet for de danske styrker, fået afslag på asyl efter tolkeaftalen. Og når det gælder de evakuerede, er det ikke sikkert, de har modtaget en konkret trussel – derimod er de i meget høj risiko alene i kraft af det arbejde, de har udført som f.eks. offentlige anklagere, ansatte på en vestlig ambassade, kvinderettighedsforkæmpere – og tolke. Det er på den baggrund svært at sige, hvor mange af dem, der vil få asyl. Dernæst kommer spørgsmålet om, hvordan deres familiemedlemmer udover kernefamilien vil være stillet, når særloven udløber.

Der er p.t. ca. 50 afviste afghanere i asylcentrene. Efter Talibans magtovertagelse har Danmark ikke længere nogen aftale om hjemsendelse, og der kan derfor ikke ske tvangsudsendelser. Sidste år blev i alt 11 afghanere sendt ud, med og uden tvang.

Flugten fra Danmark

Mindst 200 af de evakuerede har forladt Danmark, efterhånden som det gik op for dem, at de ikke havde nogen garantier for at få lov at blive efter de to år, som særloven giver dem. Med udsigten til endnu en lang sagsbehandling i asylsagen, risiko for afslag, usikkerhed om familiemedlemmers adgang samt mange års ventetid og usikkerhed omkring permanent ophold og eventuelt statsborgerskab, valgte dem, der havde muligheden for det, at opgive Danmark og starte forfra i Storbritannien og USA, hvor mange også havde forbindelser. I modsætning til Danmark får de permanent ophold med det samme, og udsigten til statsborgerskab er realistisk. Sproget er naturligvis endnu en fordel, da mange allerede taler engelsk.

Evakuerede afghanere i asylcenter Holstebro, efteråret 2021.

USA har forstået, at denne gruppe afghanere udgør en stor ressource og er attraktive, nye medborgere. Gennem årene har amerikanerne hentet mange tusind af deres tidligere tolke, chauffører, kokke osv. fra Afghanistan til USA via de såkaldte SIV-ansøgninger. I 2021 satte den amerikanske ambassade opslag op i de danske asylcentre, hvor de evakuerede boede, og opfordrede dem til at ansøge. I juni 2022 indlogerede man ca. 200 af dem (inklusive familie) på hotel Østerport i et par uger og indkaldte dem til interviews og helbredstjek på ambassaden. De 180, som blev godkendt, blev sat på et chartret fly direkte fra Kastrup til USA, og fik selv lov at vælge, hvilken stat de ønskede at bo i.

Flere af dem forsikrede Refugees Welcome om at de var dybt taknemmelige for den venlige modtagelse, de havde fået fra det danske lokalsamfund, og at de var glade for Danmark, men at særlovens to år og den usikre fremtid vejede tungere end deres danske venner, de fine børnehaver og gratis sundhedsydelser.

Danmark behandler afghanere dårligere end andre vestlige lande

I et studie fra University of York, ”Divided in Leaving Together: The resettlement of Afghan locally employed staff” har de to professorer Sara de Jong og Dimos Sarantidis sammenlignet modtagelsen af afghanere i Danmark, Canada, Australien, Tyskland, Frankrig, Holland, UK og USA – alle landene var med i den militære koalition. Forskerne har inddelt landenes assistance til afghanerne i henholdsvis ”utilstrækkelig” og ”best practice”, opdelt i tre faser: inden Talibans magtovertagelse i august 2021; under selve evakueringen; og etableringen i modtagelandet. Ud af de 13 parametre, som landene måles på, ligger Danmark i feltet ”utilstrækkelig” i de 10 og kun i best practice i to, en enkelt kan ikke besvares.

Sverige er ikke med i studiet. Landet evakuerede omkring 1.500 særligt udsatte afghanere, og de blev håndteret som en del af Sveriges kvoteflygtninge for 2021 og fik alle permanent opholdstilladelse. Allerede inden deres ankomst blev familierne fordelt mellem Sveriges kommuner, som havde indkvarteringen parat. Samme model kunne Danmark også have anvendt.

Politiken bragte en sammenligning af forskellige landes modtagelse, baseret på tilfældige afghaneres egne svar. I Frankrig havde man fået 10 års ophold straks, og i Irland var der kun gået to uger på asylcenter, men de fleste i Storbritannien var stadig indlogeret på hoteller og havde svært ved at klare sig, og tusinder har måttet bo længe i asylcentre i Tyskland. Alle steder får man dog mindst tre års opholdstilladelse, og udsigt til permanent ophold kort efter. Og da fremtiden er det altafgørende for en flygtning, stiller det afghanere under den danske særlov dårligere end i alle andre lande. Danmarks nye praksis med at inddrage opholdstilladelsen for flygtninge, selv efter mange års lovligt ophold, er også meget enestående.

Nyt netværk for afghanere i Danmark

Sammen med FN-forbundet og DAKDIF (diasporaforening for afghanske kvinder) har Refugees Welcome taget initiativ til at etablere et netværk, som skal samle tre grupper med afghanske rødder i Danmark: 1) dansk-afghanere, som er født og/eller opvokset her, 2) de evakuerede, og 3) dem, der har fået afslag og bor i asylcentrene. Foreløbig er der udarbejdet et notat om konceptet, og man kan skrive til tahmina.salik(at)gmail.com, hvis man ønsker at komme på listen over interesserede og få invitation til næste møde. Målet med netværket er dels at opbygge et socialt netværk, dels at lægge pres på Folketinget for at få genforhandlet og forlænget særloven.

FOTOS: Michala Clante Bendixen. Hovedbilledet er fra Holstebro asylcenter, hvor en lokal, arabisk købmand kom og solgte varer til afghanerne hver uge.