Information til og om flygtninge fra krigen i Ukraine

Her er alle de oplysninger, du leder efter, om indrejse i EU og den danske særlov

Ruslands angreb på Ukraine har forårsaget et rekordhøjt antal mennesker på flugt i løbet af meget kort tid. På tre uger er næsten 3 millioner flygtet, og det stiger dag for dag – til sammenligning udgjorde toppen af den såkaldte "flygtningekrise" i 2015, at 1,3 millioner ankom til Europa på et helt år.

EUs Direktiv om Midlertidig Beskyttelse

EU har haft et direktiv klar siden 2001 med henblik på pludselig tilstrømning af mange mennesker med brug for beskyttelse. Der har været stærke argumenter for at aktivere det flere gange, bl.a. i 2015, men det er ikke blevet gjort. Heldigvis blev det aktiveret 4. marts 2022.

Direktivet betyder, at alle medlemslande skal give opholdstilladelse til ukrainere straks, med fuld ret til at arbejde samt modtage social- og sundhedsydelser, erhvervsuddannelse, og børn har ret til at gå i skole. I første omgang gælder opholdstilladelsen i 1 år, men kan forlænges med 2 ekstra år. Det indeholder også muligheder for at overflytte ukrainere mellem medlemslandene og genforene splittede familier.

Ukrainere med pas er visumfri de første 90 dage, og kan frit rejse i EU. Men når ét medlemsland har udstedt en opholdstilladelse efter direktivet, er man normalt bundet til det land. Hvis man søger om asyl, er man omfattet af Dublin-reglerne som andre flygtninge.

Læs mere på denne EU-hjemmeside med praktisk information til mennesker, der flygter fra Ukraine (på engelsk, ukrainsk og russisk).

Direktivet omfatter kun ukrainske statsborgere, statsløse og mennesker med flygtningestatus i Ukraine* samt visse familiemedlemmer til disse. Det betyder, at mange tusind udenlandske arbejdere, studerende med visum, asylansøgere og mennesker uden lovligt ophold ikke kan få ophold efter direktivet – men de har dog ret til at komme ind i EU fra Ukraine. De må således forsøge at komme tilbage til deres hjemland, eller må søge om asyl.

Det skal bemærkes, at Ukraine inden krigen havde en meget lav anerkendelsesrate for flygtninge (21% i 2021), og gav afslag til fx syrere, som ville have fået asyl i de fleste EU-lande. Disse mennesker er nu blevet flygtninge for anden gang, hvilket EU-direktivet ikke tager højde for.

En anden gruppe, som nu er ladt i stikken, er russiske statsborgere bosat i Ukraine. Hvis de er gift med en ukrainer, er de omfattet af direktivet, men ellers ikke. Mange vil være fanget mellem krigens parter.

*) I 2021 var der kun 2.800 anerkendte flygtninge i Ukraine i alt, ud af en befolkning på 43 mio.

Den danske særlov

Danmark er pga. retsforbeholdet ikke underlagt EU-direktivet. I stedet har regeringen fremsat en særlov, som næsten er en kopi af EU-direktivet. Særloven træder i kraft 17. marts, vedtaget af partierne S, V, R, SF, Ø, KD og LA. Desuden er der indgået aftaler med Kommunernes Landsforening om modtagelse, fordeling og adgang til forskellige tilbud.

SÆRLOVEN GIVER OPHOLD TIL FØLGENDE PERSONGRUPPER:
1) Ukrainske statsborgere, som indtil 24. februar 2022 har boet i Ukraine.
2) Flygtninge med opholdstilladelse i Ukraine (ikke statsløse, studerende eller arbejdstagere).
3) Ukrainske statsborgere, som opholdt sig i Danmark 24. februar 2022.

– desuden:
4) Ægtefæller/samlevere til ovenstående.
5) Børn af ovenstående.
6) Nære familiemedlemmer til ovenstående, som har hørt under husstanden frem til 24. februar 2022.
7) Personer, som har etableret et familieliv med ovenstående på fælles bopæl frem til 24. februar 2022.

Gruppe 1-3 skal ansøge fra Danmark. Gruppe 4-7 kan ansøge enten fra Danmark eller fra udlandet.

OPHOLD EFTER SÆRLOVEN GIVER:
• Ophold frem til 17. marts 2024 med mulighed for et års forlængelse, derefter ingen forlængelse.
• Ret til arbejde, skole, erhvervsuddannelse, sundhedsydelser, integrationsgrunduddannelse (IGU).
• Ret til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse.
• Adgang til integrationsprogrammet (herunder gratis sprogskole og jobtræning).
• Midlertidig indkvartering i en kommune kun 4 dage efter tilladelsen.

Kommunerne kan suspendere visse frister og forpligtelser i op til 3 mdr., hvis de har modtaget mange ukrainere (bl.a. mht. sprogskole og pasningsgaranti).

Særloven giver ikke adgang til gratis, videregående uddannelse, og når den udløber kan den højst forlænges med ét år til 17. marts 2025. Derfor kan det blive nødvendigt også at søge om asyl, som kan tildeles ved siden af ophold efter særloven, eller opholdstilladelse på baggrund af arbejde.

Ansøgning kan allerede nu ske via et online skema. Der vil ikke blive afholdt personlige interviews, hvis sagen kan dokumenteres skriftligt. Der må forventes en vis sagsbehandlingstid, inden man modtager opholdstilladelsen, afhængigt af antal ansøgninger, men Udlændingestyrelsen har afsat 40 ekstra medarbejdere kun til disse sager.

Hvis man ankommer til Danmark fra Ukraine som visumfri eller med nødvisum, har man lov til at bo privat lige fra starten, hvis man kan finde et sted, og hvis man kan klare sig uden økonomiske ydelser eller sundhedshjælp, indtil man får ophold efter særloven. Men hvis man ikke har penge til at klare sig for, og ikke har et sted at bo, eller har brug for lægehjælp (udover akut) kan man henvende sig i et asylcenter og blive indkvarteret der, også uden at søge om asyl. Derfor er modtagecenter Sandholm allerede blevet fyldt op på få dage.

Man kan få afslag efter særloven, hvis man allerede har statsborgerskab eller opholdstilladelse i et andet land, eller hvis man har visse former for domme eller indrejseforbud. Klageadgangen er til Udlændingenævnet, hvor der er 2 års ventetid allerede i dag. Der vil nødvendigvis opstå en gruppe, som ikke lever op til kriterierne eller ikke kan bevise det. De må gå igennem asylproceduren, og kan ende med at få afslag. Foreløbig er alle asylsager fra Ukraine sat i bero, og der sker ingen udsendelser.

Særlig information til ukrainere fra Udlændingestyrelsen på nyidanmark.dk/ukraine.

Daglige tal for ansøgninger fra ukrainske statsborgere kan ses her.

Forskelsbehandling og asyljura

Direktivet og særloven er desværre helt nødvendige værktøjer for at håndtere den aktuelle krise på en pragmatisk og human måde. De er paradoksalt nok nødvendige, fordi EUs politik hidtil har været og stadig er præcis den modsatte overfor alle andre grupper af flygtninge: de forhindres adgang til EUs område, tvinges i hænderne på menneskesmuglere, isoleres fra samfundet og trækkes gennem årelange asylprocedurer med stor risiko for afslag, og hjælp fra civile straffes.

De fleste ukrainere er dog allerede langt bedre stillet end andre flygtninge, når det gælder ankomst og grænsekontrol, idet de er visumfri og kan rejse frit i EU. Men det gælder kun dem, der har et biometrisk pas (udstedt efter 2015), andre kan få udstedt et nødvisum på grænsen. Mange børn har slet ikke noget pas, og det giver problemer.

For dem, der ikke har et ukrainsk pas, gælder de samme regler som for andre flygtninge: man skal søge om asyl i det første ankomstland, og så træder Dublin-forordningen i kraft, og vil forhindre én i at rejse videre og søge asyl i et andet land.

Det er åbenlyst for alle, at flygtende ukrainere bør tilbydes sikkerhed. Men her kommer man igen på kollisionskurs med den eksisterende asyllovgivning, både i EU og i særdeleshed i Danmark. Situationen i Ukraine er nemlig ikke farlig nok i dag til at det ville udløse asyl efter de gældende kriterier (men det kan den snart blive). Det høje antal ankomster fra Syrien, Afghanistan, Eritrea og Irak i 2015 blev kaldt "migrantkrisen", på trods af at 86% faktisk fik asyl i Danmark efter de hårde kriterier, som ville give afslag til ukrainerne, sådan som situationen er i dag. Ukrainerne er ikke personligt forfulgt, og den humanitære katastrofe og den generelle risiko er ikke tilstrækkelig (endnu) til at udløse beskyttelse. LGBT-personer, som har boet i Ukraine, kan dog have et særligt asylmotiv.

Med andre ord har man gjort det så svært at få asyl, at man er nødt til at iværksætte en særlig form for opholdstilladelse, når der er en gruppe, som man gerne vil hjælpe. I Refugees Welcome mener vi, at særlove og privilegier baseret på nationalitet bør undgås for enhver pris, og i stedet burde der indføres generelle ændringer og forbedringer, som beskytter alle flygtninge bedre fremover, og som vi kan se nu, kan fordeling og modtagelse med fordel gøres mere fleksibel i hele EU.

I det danske system vil ankomsten af ukrainere i første omgang få en negativ betydning for andre flygtninge og asylansøgere. Mange er allerede blevet flyttet til andre asylcentre og stuvet sammen på meget lidt plads, der vil blive ekstra pres på boliger i kommunerne, og sagsbehandlingstiden kan stige betragteligt. Heldigvis er mange herboende flygtninge alligevel optaget af at tage godt imod de nye, og på sigt kan nogle af særlovens elementer forhåbentlig komme til at gælde for alle (fx ret til arbejde og privat indkvartering fra starten, og en udvidelse af hvem man kan få familiesammenføring med).

Q&A:

Jeg bor i Ukraine, hvordan kommer jeg i sikkerhed?
• Du kan indrejse frit i alle de EU-lande, som støder op til Ukraine, uanset om du er ukrainsk statsborger eller ej.
• Du kan få ophold efter EU-direktivet, hvis du enten er ukrainer, gift med en ukrainer eller har flygtningestatus i Ukraine.
• Hvis du har boet i Ukraine som fx studerende eller arbejdstager, er du nødt til enten at rejse tilbage til dit hjemland eller søge asyl i det første land, hvor du bliver registreret.
• Du kan frit rejse videre til andre lande indenfor 90 dage, hvis du er ukrainsk statsborger og har et biometrisk pas.
• Hvis du gerne vil ind i Danmark, og ikke har et biometrisk pas, kan du søge om et nødpas på grænsen.

Jeg er netop ankommet til Danmark, hvad skal jeg gøre?
• Hvis du har et biometrisk pas eller nødpas, kan du opholde dig lovligt hos venner eller familie og søge om ophold efter særloven her. Du skal selv betale for lægehjælp, medmindre det er akut (skadestue, ambulance).
• Hvis du ikke kan klare dig uden hjælp fra staten (bolig, mad osv.) kan du henvende dig i et asylcenter eller en kommune, du behøver ikke at søge om asyl. Så vil du blive indkvarteret, evt. på et asylcenter, hvor du får en seng, mad, hygiejneartikler og adgang til læge.
• Du har ikke ret til at arbejde, og dine børn kan ikke begynde i en rigtig skole før du har fået ophold efter særloven.

Jeg bor i Danmark, hvordan kan jeg hjælpe?
• Mange danskere kører til Polen for at hente ukrainere, men vi anbefaler kun at du gør det, hvis du allerede kender nogen og har kontakt til dem. Tog, færger og busser er gratis for ukrainere i hele EU, og mange er i tvivl om hvor de vil hen, og ved ikke, om de kan stole på dig.
• En del kommuner er ved at koordinere privat indkvartering – hvis du har et gæsteværelse, et anneks eller et sommerhus, så henvend dig til din egen kommune og spørg om der er behov.
• Har du selv et firma, eller arbejder du i et større firma, så spørg det lokale jobcenter, om du kan hjælpe med at skaffe praktikplads i første omgang til en nyankommen flygtning – det er ikke kun ukrainere, men også andre flygtninge, der har brug for hjælp til at finde et job.
• Har du familiemedlemmer i Ukraine, som du gerne vil have hertil, vil de ikke være omfattet af særloven, da I ikke har boet sammen frem til krigen (en undtagelse er dog ægtefæller og mindreårige børn).

Jeg er russisk statsborger og imod krigen, hvad kan jeg gøre?
• Det er normalt relativt nemt for russere at få visum til at besøge venner eller deltage i konferencer o.l. i Danmark. Men du kan få meget svært ved at rejse ud fra Rusland nu.
• Hvis det lykkes dig at komme til Danmark eller andre EU-lande, kan du søge asyl, hvis du er militærnægter eller hvis du har ytret dig kritisk om krigen. Det kan sandsynligvis udløse konventionsstatus.

Er Danmark et godt land at vælge?
• Det er svært at sige, der er både for og imod. Den danske stat kan tilbyde mere hjælp og støtte på kort sigt end de fleste lande i EU, og der er stadig adgang til rimelig indkvartering. Men når opholdet efter særloven udløber er det meget sværere at få forlænget sit ophold og på sigt få permanent ophold og statsborgerskab i Danmark end i andre EU-lande.
• Danmark har brug for arbejdskraft, og en del ukrainere bor her allerede for at arbejde. Men de arbejder typisk i ufaglærte og lavtlønnede jobs, fx i landbruget. De fleste gode jobs kræver, at man taler dansk og har en uddannelse, og uddannelser fra hjemlandet anerkendes sjældent i praksis.
• Læs ECREs oversigt over de forskellige landes modtagelse af flygtninge fra Ukraine her (engelsk).

Har du brug for rådgivning?  Kontakt Refugees Welcome her.