Danske myndigheder adskilte Misghinna og hans familie i 8 år

En stædig juridisk kamp lykkedes efter alt for lang ventetid, og førte til en ny praksis for flygtningefamilier med børn

Denne artikel er en opfølgning på en artikel om samme sag fra 2018.
 
Misghinna ankom til Danmark i 2015 og fik asyl, fordi han var blevet indkaldt til den umenneskelige, tidsubegrænsede militærtjeneste i diktaturstaten Eritrea. Året forinden var han blevet gift med Selam, hans forlovede gennem flere år, og hun var gravid, da han begav sig ud på den lange, livsfarlige rejse med menneskesmuglere gennem Saharas glohede ørken og med en overfyldt båd til Europa. Misghinna rejste sammen med sin bedste ven, men vennen overlevede ikke turen gennem ørkenen.
 
Misghinnas kone fødte en søn, mens han boede i asylcenter på Samsø, og han fik hurtigt tilkendt asyl – alt så nu lovende ud, og de glædede sig til snart at blive genforenet. Men kort efter fik han en frygtelig nyhed: sønnen var død, kun en måned efter fødslen. Misghinna var knust, men gik i gang med at lære dansk og fandt hurtigt et arbejde. Selam flygtede kort efter til nabolandet Etiopien, hvor Misghinna besøgte hende. Men efter to års ventetid fik parret afslag på familiesammenføring, og henvendte sig til Refugees Welcome for juridisk hjælp. Vi bragte også en lang artikel om sagen, hvor du kan se flere billeder af det unge par.
 
Først i august 2023 lykkedes det at få genforenet familien i Danmark, efter 8 års adskillelse og et uafbrudt juridisk slagsmål, som endda medførte en praksisændring for alle flygtningesager med børn. Den 5-årige Abiesolom kan nu endelig bo sammen med sin far for første gang. Og en række andre børn kan fremover vokse op med begge deres forældre efter at denne sag ændrede praksis.

”I dag kan min familie og jeg endelig ånde lettet op og finde lykken, efter din endeløse støtte!”
   - besked fra Misghinna til undertegnede den dag, hvor de fik tilladelsen

Hustru og søn netop ankommet til Kastrup lufthavn

Store omkostninger

De seneste mange år har Misghinna betalt husleje for en 3-værelses lejlighed i Køge, så der var plads til Selam og Abiesolom, når de kom. Men han var også nødt til at betale for en 1-værelses lejlighed i Addis Abeba, så længe de stadig var der. Desuden forsørger han sin far og søster i Eritrea. Misghinna har besøgt sin kone seks gange, og hver gang har han måttet søge og betale for visum, og bedt om ekstra fri fra sit arbejde. De seneste seks år har han haft det samme job som kontor- og lagerassistent hos Salling Group, om natten. Nattevagten giver en bedre løn, men er til gengæld hårdt for helbredet. Den juridiske hjælp har familien heldigvis fået gratis fra Refugees Welcome og pensioneret advokat Jørgen Franck; Misghinna havde ikke været i stand til at betale for advokathjælp.

”Hvis jeg ikke havde min stærke tro på Gud og mit gode job, var det ikke lykkedes. Indimellem har jeg været meget langt nede. Min kone har hele tiden troet på mig, og på at det ville gå”

Afslagene og ventetiden har været hårde for hele familien. I perioder har Misghinna været deprimeret og opgivende, og haft svært ved at koncentrere sig om sprogskole og arbejde. Han kunne ikke forstå, hvorfor den danske stat ville tage imod ham, men ikke hans kone – uden hende var hans liv ligegyldigt.
 
Misghinna har hjulpet over 10 andre par fra Eritrea med at udfylde skema og har forklaret dem om processen med at blive gift i Etiopien. De har alle fået tilladelse for flere år siden, men hans egen sag har trukket længere ud end alle andre sager.

”Vi kender en anden familie i en lignende situation, og de fik tilladelse kort før os. På den ene side fik det os til at tro mere på at det ville lykkes, men samtidig var det frustrerende: hvorfor ikke os?”

Afslaget fra 2017

Begrundelserne for afslaget var følgende:

• da det angivne ægteskab [...] ikke kan anerkendes efter

•  da [parret] ikke har haft et fast samliv af længere varighed og

• da der ikke foreligger ganske særlige grunde til at meddele opholdstilladelse.

Under den sidste begrundelse står der følgende: ”(…) at I ikke har børn sammen. (…) Vi bemærker, at det forhold, at I har oplyst, at du var gravid, og at I mistede jeres søn, da han var 35 dage gammel ikke ændrer vores vurdering.”
 
Refugees Welcome indsendte en klage til Udlændingenævnet i november 2017, men fik afslag igen et år senere. I mellemtiden var parret blevet gift igen hos de etiopiske myndigheder, og Selam havde født parrets anden søn Abiesolom 1. november 2018, som heldigvis var sund og rask.

Gyldigt ægteskab

Gennem årene har Refugees Welcome argumenteret stædigt for at de danske myndigheder tog fejl på afgørende punkter i de eritreanske familiesager, hvor der blev givet rigtigt mange afslag i forhold til andre flygtningegrupper. Vi indsendte et langt notat om emnet i 2017 samt et hav af klager i de individuelle sager, hvor vi også påpegede ligheder og forskelle.
 
Efter dansk lov skal et ægteskab grundlæggende godkendes, hvis det er gyldigt i det land, hvor det er indgået. Flygtninge er fritaget fra at skulle opfylde andre kriterier, eftersom de har et retskrav på familiesammenføring. Det lykkedes os dog aldrig at få de danske myndigheder til at anerkende de kirkelige vielsesattester, som ellers anerkendes fuldt ud i Eritrea. De færreste eritreere har nogensinde set den civile attest, som de danske myndigheder kræver, og den er stort set umulig at skaffe efter at være udrejst ulovligt fra landet.
 
Eftersom alle ægtefællerne til de herboende alligevel var nødt til at flygte til et naboland for at identificere sig og afhente en eventuel tilladelse på en dansk ambassade, blev det fast kutyme at parrene giftede sig igen, når den herboende rejste ned for at besøge sin ægtefælle – i Etiopien, Sudan, Uganda eller Kenya. Disse attester var nemmere at få anerkendt. I perioder har attester fra Etiopien dog også været genstand for mange diskussioner mellem Udlændingestyrelsen og Refugees Welcome, bl.a. fordi et parti fortrykte attester fra de etiopiske myndigheder med en stavefejl blev anset for falske. I skrivende stund verserer stadig en disput om, hvilke stempler fra diverse kontorer i Addis Abeba, som gør en attest gyldig.
 
Misghinna og Selam var et af de første afviste par, som blev gift igen i Etiopien, og deres attest med diverse stempler fra de etiopiske myndigheder er præcis magen til attester, som mange andre par har fået godkendt af Udlændingestyrelsen. Men i denne sag holdt man fast på, at der ikke var indgået et gyldigt ægteskab.

Parret på en ferie mens de var forlovede, 2014

Samliv

Misghinna og Selam nåede kun at bo sammen i 5 måneder efter deres bryllup i Eritrea før han var tvunget til at flygte. Det utilstrækkelige samliv (som hovedregel kræves der ca. 18 måneders samliv som alternativ til et gyldigt ægteskab) skyldes ofte, at militærtjeneste eller nationaltjeneste tvinger par til at leve adskilt, samt at man i et dybt religiøst samfund som Eritrea ikke flytter sammen inden ægteskabet. Men dette par havde været kærester siden 2012, blev forlovet i 2013 og gift i 2015, hvorefter de fik et barn sammen – der var i høj grad tale om et etableret familieliv, hvilket vi dokumenterede med videoer og fotos fra ceremonier og private situationer. I en anden sag fik vi medhold i 2019 fra Udlændingenævnet i at den tvungne militærtjeneste kunne udgøre en ufrivillig adskillelse af et par.

Fælles børn førte til praksisændring

At Misghinnas og Selams første barn ikke talte med i vurderingen af familielivet, fordi han døde, opfattede parret forståeligt nok som et slag i ansigtet. Men ikke engang fødslen af det andet barn kunne ændre vurderingen. Som i mange andre sager fik parret den helt urimelige besked, at barnet gerne måtte komme op og bo hos sin far i Danmark, men moren kunne ikke følge med – familien blev behandlet på linje med et fraskilt par, eller to mennesker, der havde fået barn uden at have et forhold til hinanden. Vi argumenterede forgæves i alle sagerne med, at et barn ifølge Børnekonventionen har ret til at have kontakt med begge sine forældre, hvilket er umuligt, hvis den ene bor i Danmark og den anden i en flygtningelejr i Etiopien. Flere par valgte at få barnet hertil i første omgang, hvilket havde store omkostninger for dem alle. Læs f.eks. om Tkabos sag her.
 
Den vurdering blev dog omgjort mange år senere, og den generelle praksis blev ændret på baggrund af Misghinnas sag. Udlændingenævnet afgjorde i december 2022, at han faktisk havde etableret et familieliv med Selam som følge af, at de ved en bryllupsceremoni havde forpligtet sig overfor hinanden, at de havde besluttet at få et barn sammen, og at han havde påtaget sig faderskabet og forsørgelsen. Efterfølgende har Udlændingenævnet sendt lignende sager retur til Udlændingestyrelsen med besked om at give tilladelse med henvisning til denne sag. Generelt har nævnet fortolket EMRKs artikel 8 mindre restriktivt det seneste års tid end tidligere.

Udsnit af svar i en anden, efterfølgende sag

Langt forløb, urimelige ventetider

Misghinnas sag var stærk i forhold til mange andre: den var veldokumenteret i form af attester og fotos, parret havde kendt hinanden i mange år, Misghinna havde holdt en tæt kontakt med Selam, og han ansøgte straks. Misghinna fik endda sin religiøse vielse bekræftet af sit lokale kommunekontor i Eritrea med underskrivelse af fire vidner – noget, som indebar en risiko for vidner og hans efterladte familiemedlemmer. Desuden er han ressourcestærk: taler godt engelsk og lærte flydende dansk, fandt hurtigt arbejde og har kunnet forsørge familien hele tiden og rejse på besøg i Etiopien så ofte han kunne få fri fra sit job.
 
Han har ikke lavet nogen fejl i de komplicerede ansøgningsskemaer, og han har haft kompetent juridisk bistand hele vejen. Refugees Welcome kørte sagen fra 2017 til 2020, hvor vi bl.a. overtalte advokat Eddie Khawaja til at søge om fri proces ved domstolene i sagen, hvilket blev afslået. Den pensionerede advokat Jørgen Franck overtog sagen i samarbejde med os, da vi efterhånden var kørt fast, og han klagede desuden over de forvaltningsmæssige fejl fra myndighedernes side. Han rettede også henvendelse til Ombudsmanden og fik medhold i at ventetiden hos Udlændingenævnet i både denne og en række andre sager var urimeligt lang – over to år.
 
Gennem otte år har sagen konstant været under behandling i forskellige instanser. Der er sendt adskillige ansøgninger til Udlændingestyrelsen samt flere ansøgninger om genoptagelse, to klager til Udlændingenævnet samt supplerende indlæg, samt henvendelser til domstolene og Ombudsmanden. Svaret på den første ansøgning til Udlændingestyrelsen tog et år. Den anden klage til Udlændingenævnet tog ligeledes et år, men den næste tog over to år. Den formodede sagsbehandlingstid var 10 måneder, men derefter modtog vi et nyt brev hver anden måned med en udskydelse af svartidspunktet – til sidst var der gået mere end to år. Undervejs blev denne sag overhalet af andre klager, som vi havde indgivet senere – på trods af, at man hævder at afgøre sagerne i den rækkefølge, de indkommer.

Abiesolom og Selam på tur i København

Spild af ressourcer

Den tilladelse, som Udlændingenævnet endelig nåede frem til i december 2022, er baseret på parrets faktiske etablerede familieliv i forhold til EMRK artikel 8, som ellers blev afvist af flere omgange af de samme instanser. Parrets retsgyldige ægteskab indgået i Etiopien blev konsekvent afvist, på trods af at andre – helt identiske – attester blev godkendt for andre par.
 
Sagen er et af mange eksempler på et unødigt spild af ressourcer, når udlændingemyndighederne igen og igen giver afslag og finder på nye forhindringer, men i sidste ende må bøje sig for vedholdende jurister. I denne sag har udlændingemyndighederne belastet statsbudgettet og forlænget ventetiden for andre sager, Refugees Welcomes rådgivere og to advokater har brugt mange pro bono professionelle timer, og familien har haft mange økonomiske udgifter undervejs.
 
Men det helt store problem er, at tre personer har levet mange år i konstant stress og været adskilt fra hinanden i dagligdagen, på trods af de hele tiden har haft en ret til at blive genforenet hurtigst muligt ifølge menneskerettighedskonventionerne.

Artiklens forfatter på besøg hos familien kort efter ankomsten