Om REFUGEES.DK

REFUGEES.DK er en del af foreningen Refugees Welcome.

Refugees Welcome er en lille, humanitær organisation, baseret på frivilligt arbejde. Foreningen er medlemsbaseret og helt uafhængig af midler fra det offentlige. Vores udgangspunkt er Flygtningekonventionen og menneskerettighederne.

Vi arbejder på tre områder, som supplerer hinanden:

• Vi tilbyder gratis juridisk rådgivning og assistance til asylansøgere og flygtninge.

• Vi arbejder på det politiske plan for at forbedre flygtninges retsstilling.

• Vi formidler information og viden omkring flygtninge i Danmark.

REFUGEES.dk-hjemmesiden er den vigtigste del af vores informationsindsats. Her kan du finde alle de relevante fakta og informationer om flygtninge i Danmark på ét sted i en lettilgængelig form. Du kan også blive klogere på, hvad eksperterne på området mener om de mange aspekter indenfor emnet. Siden er henvendt til alle, der interesserer sig for flygtninge – frivillige, journalister, fagfolk, studerende, politikere – og ikke mindst flygtninge selv.

Hele hjemmesiden findes på både dansk og engelsk.

Du kan støtte hjemmesiden og sikre dens fortsatte eksistens ved at blive medlem, læs mere her.

Redaktør på REFUGEES.DK:

Michala Clante Bendixen
Oprindeligt selvstændig grafisk designer, men begyndte at arbejde frivilligt med flygtninge i 2007. Gennem årene opbyggede Michala den humanitære forening Refugees Welcome, som i dag er hendes fuldtidsbeskæftigelse. Michala modtog ’Menneskerettighedsprisen 2014’ fra Rådet for Menneskerettigheder. Hun nyder stor anerkendelse for sit personlige engagement og sin store viden, og er en hyppig gæst i medierne. Hun har skrevet og udgivet 4 rapporter om forskellige emner vedr. flygtninge i Danmark, de kan hentes her. Ved siden af arbejdet i Refugees Welcome er Michala den danske landekoordinator på EU kommissionens integrationshjemmeside EWSI.


Billedet kan hentes til pressebrug ved at klikke på det. Credit: Wilfred Gachau.