Kvalifikationspas kan være en gamechanger for flygtninge i Europa

Et nyt initiativ fra Europarådet giver flygtninge mulighed for en samlet vurdering af deres kvalifikationer

For rigtigt mange flygtninge i Danmark og resten af Europa er det en stor udfordring at få verificeret sine kvalifikationer og dokumentere sin uddannelse, og det går hårdt ud over både beskæftigelse, videreuddannelse, trivsel og integration. Ofte er uddannelsespapirer blevet efterladt i hjemlandet eller forsvundet under flugten. Hvis man har dem, kan det være svært at få dem vurderet ud fra europæisk standard, og mange års arbejdserfaring kan ofte slet ikke dokumenteres.
 
Men det kan et nyt banebrydende initiativ fra Europarådet måske rette op på. Det kaldes European Qualifications Passport for Refugees (EQPR), og er et dokument med en samlet vurdering af en flygtnings erhvervserfaring, uddannelse og sprogfærdigheder. Kvalifikationspasset kan bruges som dokumentation i mangel på certifikater og uddannelsespapirer, og anerkendes i hele Europa.

Kvalifikationspasset er startet som et pilotprojekt, der har kørt i 4 europæiske lande siden 2017, og foldes nu ud i 22 lande efter gode resultater.

Danmark deltager ikke aktivt i projektet, men flygtninge i Danmark kan godt ansøge online. Selve kvalifikationsvurderingen foretages af et hold af eksperter, der kender til skolesystemer og arbejdsmarked i oprindelseslandet, og som kan give en faglig vurdering af den pågældendes forventelige kompetencer og erfaringer.

Gevinst for den enkelte og for samfundet

Måske har du kørt med en taxachauffør, der var uddannet kirurg? Eller fået leveret din post af en ingeniør. For hvis man som flygtning ikke har adgang til sine papirer, er det så godt som umuligt at få job indenfor sit felt. Hver anden højtuddannede udlænding i Danmark arbejder som ufaglært. Forhåbningen med kvalifikationspasset er, at det bliver langt nemmere for flygtninge at få uddannelse og erhvervserfaring anerkendt og godkendt, og det vil have positive konsekvenser for både den enkelte og for modtagersamfundet.
 
For den enkelte vil det være en betydelig hjælp i at sikre integration, værdighed og stabilitet i tilværelsen. Det vil betyde, at flere kan bruge de kompetencer og evner, de allerede har, i stedet for at måtte arbejde som ufaglært, hvilket de fleste flygtninge gør i dag. Det vil sikre, at færre ender i arbejdsløshed, fordi deres uddannelse eller erfaring ikke tæller. Og det vil betyde, at færre må begynde forfra med at tage en helt anden, ofte kortere, uddannelse. Det vil betyde, at flygtninge kan blive set som de værdifulde bidrag til samfundet, de er; som aktive medspillere med kompetencer og brugbare evner.
 
For nogle vil det betyde, at vejen til permanent ophold kan blive en smule kortere: når den eksisterende uddannelse anerkendes og dokumenteres, kan personen komme hurtigere i arbejde. Da uddannelse ikke tæller med i beskæftigelseskravet for permanent ophold, men fuldtidsarbejde gør, kan vejen dertil i nogle tilfælde blive en smule kortere — og udsigten til et trygt liv med en god indkomst en smule bedre.
 
Ikke mindst er det en massiv fordel for de europæiske stater, herunder Danmark, der har udpræget mangel på arbejdskraft i en række sektorer, bl.a. indenfor sundhed og byggeri. Kvalifikationspasset for flygtninge vil betyde, at uddannede personer med efterspurgte kompetencer, men uden de nødvendige papirer, f.eks. læger, sygeplejersker, laboranter og ingeniører, får bedre mulighed for at bidrage til de samfund, der har hårdt brug for dem. En ny analyse er på vej fra EWSI (EU's hjemmeside for integration), som vil pege på massive mangler i medlemsstaternes indsatser for at vurdere migranters medbragte kompetencer og bygge videre på dem.

Kort sagt: at drage nytte af de ressourcer og kompetencer, som flygtninge allerede har, er sund fornuft og til alles fordel.

For hvem og hvordan?

Passet kan søges af flygtninge og asylansøgere, som udfylder en kort online formular. De, der bliver udvalgt, udfylder et længere og mere detaljeret spørgeskema om uddannelses- og erhvervserfaring i oprindelseslandet. Har man enkelte dele af sine uddannelsespapirer, vurderes disse og resten kan eventuelt rekonstrueres. Til slut inviteres  ansøgeren til en ca. 45 minutter lang samtale, hvor eksperter vurderer ansøgers kvalifikationer og til sidst udsteder passet. Samtalen foregår så vidt muligt på ansøgerens modersmål. Passet er gyldigt i 5 år efter udstedelse.
 
På Europarådets hjemmeside findes en flyer om passet og ansøgningsprocessen på arabisk, dari, engelsk, fransk, tysk, græsk, italiensk, polsk, rumænsk, spansk og ukrainsk.
 
Du kan også se et eksempel på kvalifikationspasset her, og læse mere om integration, job og uddannelse generelt for flygtninge i Danmark.