Q&A for flygtninge lige nu
Mange flygtninge er nervøse over, hvad den nye Finanslovsaftale vil betyde for dem – læs vores svar her.
OPDATERET i forhold til det fremsatte lovforslag, februar 2019.
- Er stramningerne i Finansloven vedtaget?
Ja. De forskellige afsnit vil træde i kraft mellem marts 2019 og november 2021. Du kan læse hele lovforslaget her (175 sider).
- Er begrebet flygtning ændret?
Nej, men de vil ændre i ordlyden på opholdskortet, så ingen længere har teksten “med mulighed for varigt ophold”. Det kunne påvirke adgangen til gratis uddannelse udover gymnasieniveau, men ministeriet svarer, at der ikke vil blive ændret i de forskellige grupper af flygtninges adgang til uddannelse eller andre afledte rettigheder. Alle andre end dem med §7,3 vil således fortsat have gratis adgang til uddannelse.
- Hvordan bliver en anerkendt flygtning påvirket af stramningerne?
I første omgang kun i kraft af mere fokus på frivillig hjemrejse samtidig med selvforsørgelse under møder i Jobcentret. En lidt modstridende indsats, som man pålægger kommunerne nu.
På længere sigt vil der være en meget større risiko for at miste sin opholdstilladelse. Men man skal ikke længere selv ansøge om forlængelse, det vil ske automatisk.
Forældre (både par og enlige) vil miste 2.000 kr pr familie om måneden efter 3 års lovligt ophold, hvis de stadig er på integrationsydelse (og den ændrer navn til Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse).
Hvis man bor i en midlertidig bolig, vil man ikke have krav på at få tilbudt en permanent bolig.
- Hvad er risikoen for at blive sendt tilbage, hvis man kan påvise at man bliver forfulgt?
Hvis man har asyl efter §7,1 skal der stadig rigtigt meget til for at miste den. Men Udlændingestyrelsen vil muligvis indkalde til nye interview og vurdere, at man ikke længere er omfattet af §7,1, hvis situationen i Syrien ændrer sig (fx hvis der gives amnesti for at desertere fra militæret).
Hvis man har asyl efter §7,2 eller §7,3 kan selv en mindre forbedring i forholdene i hjemlandet betyde, at man vil inddrage opholdstilladelsen (og dermed også for dem, der er blevet familiesammenført til den person). God integration i form af arbejde, uddannelse, dansk sprog o.l. vil ikke længere være nok til at blive.
- Særligt for syriske flygtninge:
En ny rapport siger, at Damascus-provinsen er sikker nu, således at en del af dem med §7,3-opholdstiladelse fra det område kan sendes tilbage. Men først udvælger Udlændingestyrelsen nogle få prøvesager, som Flygtningenævnet skal tage stilling til. Hvis nævnet er enig, vil styrelsen sende brev ud til flere (men stadig kun en mindre del af syrerne).
- Hvilket råd har I til en der lige nu har flygtningestatus i Danmark?
Fortsæt din uddannelse eller dit arbejde! Uanset, om du skal blive her eller tage hjem, er det en fordel.
Gå ikke i panik. Hvis myndighederne overvejer at inddrage din opholdstilladelse, får du brev om det, og bliver indkaldt til samtale. Du kan forberede dig godt på den samtale, opsøg fx Refugees Welcome eller andre rådgivere. Inden den endelige beslutning får du en advokat i Flygtningenævnet.
Hvis du stadig har lovligt ophold efter 8 år kan du søge om permanent ophold (allerede efter 4 år, hvis man opfylder ALLE de hårde betingelser + de supplerende). Det er stadig muligt at søge om permanent ophold, når og hvis man opfylder betingelserne, uanset om der står “med henblik på midlertidigt ophold” på opholdskortet.
Hvis du er kæreste eller gift med en person, der har EU-statsborgerskab eller bare permanent ophold, kan I måske overveje at søge om familiesammenføring. I nogle tilfælde vil det nu være mere sikkert end asyl. Man kan derimod ikke bare søge om asyl i et andet EU-land, pga. Dublin-reglerne.